Annonce

Annonce

Butikshylde i grøntafdeling

Emballagen til en fødevare er typisk ansvarlig for op mod fem pct. af CO2-aftrykket, distributionen bidrager med ca. 15 pct., mens selve produktionen af fødevaren står for 80 pct. af miljøbelastningen. Foto: Rasmus Bluhme

Rejsen mod bæredygtig emballage er først lige begyndt

Nøglen til den bæredygtige emballage ligger i indsamlings- og genanvendelsesleddet, som endnu ikke er gearet til at håndtere alle emballagetyper.

Hvis de økologiske fødevareproducenter skal leve op til fremtidens krav om producentansvar fra EU og forbrugernes forventninger om bæredygtige emballageløsninger, er de nødt til i endnu højere grad end tidligere at tænke i bæredygtighed og cirkulær økonomi.

Det var det overordnede og måske ikke særligt overraskende hovedbudskab på et emballageseminar, som Økologisk Landsforening afholdt i sidste uge for ca. 50 tilhørere. 

Programmet havde trukket mange producenter og repræsentanter fra detailhandlen til Økolariet i Vejle, hvor Birgitte Jørgensen fra Økologisk Landsforening kridtede banen op til en dag i det bæredygtige emballagevalgs tegn ved at servere et klart løfte til deltagerne:

“Jeg kan kun love jer, at I kommer til at gå mere forvirrede herfra, men jeg håber, at dagen kan bidrage til, at I bliver forvirrede på et højere niveau, så I bliver bedre i stand til at stille de rigtige spørgsmål, når I skal udvikle jeres egne emballager.”

Hun fik ret.

Ingen kender den optimale løsning

Efter en dag med en stribe oplæg kunne deltagerne tage hjem med vished for, at udviklingen af nye cirkulære emballagetyper er i rivende udvikling, men ifølge Søren Østergaard, seniorkonsulent i Teknologisk Institut, er der reelt ingen, som er i stand til at give det endegyldige svar på, hvad der p.t. er det bedste emballagevalg for miljøet.

Han har beskæftiget sig med emballage i over 50 år, og han betegnede fødevareemballage som et kompromis af mange forskellige hensyn, og det, der er miljørigtigt på et marked, er det ikke nødvendigvis på et andet. Det afhænger helt af, hvordan de håndterer den brugte emballage.

Holdningen til, hvad der er det mest bæredygtige emballagevalg, ændrer sig hele tiden i takt med, at forskningen skaber ny viden, og Søren Østergaard opfordrer fødevareproducenterne til at lytte til signalerne fra forbrugerne, før de designer nye emballager
Holdningen til, hvad der er det mest bæredygtige emballagevalg, ændrer sig hele tiden i takt med, at forskningen skaber ny viden, og Søren Østergaard opfordrer fødevareproducenterne til at lytte til signalerne fra forbrugerne, før de designer nye emballager. Foto: Jakob Brandt

“Det er meget komplekst, og det er derfor meget svært at lave præcise miljøregnskaber for emballage,” sagde Søren Østergaard.

Han gjorde i den forbindelse opmærksom på, at emballagen til en fødevare typisk maksimalt er ansvarlig for fem pct. af CO2-aftrykket, distributionen bidrager med ca. 15 pct., mens selve produktionen af fødevaren står for 80 pct. af miljøbelastningen.

Tilbage i 2017 vedtog EU en række nye affaldsdirektiver. Her blev det bl.a. gjort obligatorisk, at alle EU-lande senest i 2025 skal indføre et såkaldt producentsansvar på emballager af alle typer af materialer. EU forlanger, at fremtidens cirkulære emballage skal være designet med fokus på at kunne genbruges eller genanvendes.

Grundtanken er, at producenterne skal betale for at få indsamlet og genanvendt den emballage, de selv sender på markedet. Erfaringerne fra udlandet viser, at incitamentet til at øge brugen af grønne emballager typiske er at pålægge de mindst genanvendelige emballager de højeste afgifter.

Sammen med Slovenien er Danmark det eneste EU-land, som endnu ikke har indført en form for producentansvar, og ifølge Klaus Sall, Sall&Sall Rådgivning, haster det med at få besluttet hvilke emballagetyper, der bliver betragtet som de mest miljøvenlige.

“Tænker man ikke genanvendelse ind i sit emballagedesign, så det er let at sortere for forbrugerne, så ryger emballagen til forbrænding. Så er man allerede på vej ad et forkert spor og risikerer, at der venter en regning i fremtiden,” sagde han.

Søren Østergaard pointerede, at emballager i mange tilfælde forlænger fødevares holdbarhed så meget, at selv om emballagen i sig selv måske ikke er det mest bæredygtige valg, kan den samlet set godt være den mest bæredygtige løsning, da den mindsker madspildet.

“Det eneste, der er sikkert, er, at du som producent kommer til at stå på mål for din emballage, og kernen er, at den skal være genanvendelig. Hvis du har et produkt, hvor det er vigtigt, at kunden kan se fødevaren, er du nødt til at bruge en klar plastløsning, men er transparens ikke vigtigt, ville jeg i dag vælge en papirbaseret løsning,” sagde Søren Østergaard.

Han har brugt det meste af sit arbejdsliv på at udvikle emballager, og han opfordrede producenter, som skal udvikle ny emballage, til at henvende sig til Teknologisk Instituts Emballagesektion, som tilbyder test, rådgivning og udviklingen inden for emballage.

“Når I vælger emballage, er det vigtigt at lytte til signalerne fra forbrugerne. I dag er det plast, som de betragter som den store udfordring. For ti år siden var det papir, som var dømt ude. Tidligere endnu var det glas, og spørger du mig om ti år, vil min anbefaling formentlig være en helt anden,” sagde Søren Østergaard og illustrerede dermed ganske godt det dilemma, som fødevareproducenterne står i.

Marie-Therese Nielsen t.v. og Sofia Ganer fra Urtekram blev stillet over for et vanskeligt valg, da to af de største detailkunder havde forskellige syn på, hvad der er den mest bæredygtige emballage
Marie-Therese Nielsen t.v. og Sofia Ganer fra Urtekram blev stillet over for et vanskeligt valg, da to af de største detailkunder havde forskellige syn på, hvad der er den mest bæredygtige emballage. Foto: Jakob Brandt

Brandmanager Sofia Ganer fra Urtekram illustrerede producenternes udfordringer med et konkret eksempel, idet Coop sidste år meldte ud, at koncernen foretrækker papbrikker frem for dåser som emballage til varerne i den økologiske Änglamark-serie, da Coop ønsker at nedbringe brugen af aluminium. Konkurrenten Salling Group vurderer derimod, at genanvendelsesprocenten for dåserne er så høj og at de sikrer længere holdbarhed, at det er en bedre løsning end papbrikkerne, der består af lamineret pap, som det er vanskeligt at genanvende. Indtil videre holder Urtekram fast i dåserne.

Men der er nogle enkle spilleregler, som fødevareproducenterne kan rette sig efter, når de vælger emballage. For at afgøre, hvad der er den mest bæredygtige emballage for netop deres produkter, er de ifølge Klaus Sall først og fremmest nødt til at tage udgangspunkt i de affaldssorterings- og genanvendelsessystemer, der fungerer på de markeder, hvor de sælger deres produkter.

Det giver indlysende udfordringer for eksportfirmaer, som ofte opererer på markeder, hvor emballagen bliver indsamlet og genanvendt på forskellige måder, og det komplicerer et i forvejen komplekst emballagevalg.

Af samme grund efterlyste flere mere ensartede internationale retningslinjer, men erfaringerne fra udlandet viser, at det er ret forskelligt, hvordan de enkelte lande håndterer producentansvaret, så det kræver en del research for producenterne at vælge den mest optimale løsning.

Gitte Haar fra Center for Cirkulær Økonomi tror, at markedskræfterne vil drive en stor del af udviklingen i takt med, at der bliver skabt nye cirkulære forretningsmodeller.

“Vi ser nye megatrends, som går i retning af bedre – ikke mere. De disrupter den måde, som vi gør tingene på i dag. I fremtiden vil vi se meget mere reparation, vedligeholdelse og genbrug. Vi er i gang med en rejse, som først lige er begyndt,” sagde hun.

Gitte Haar fra Center for Cirkulær Økonomi glæder sig over, at både forbrugerne og detailhandlen er vågnet op
Gitte Haar fra Center for Cirkulær Økonomi glæder sig over, at både forbrugerne og detailhandlen er vågnet op. Foto: Jakob Brandt

Alene det forhold, at Kina sidste år lukkede døren for import af affald fra resten af verden, har sat yderligere skub i udviklingen af lokale cirkulære løsninger, og Gitte Haar forklarede, at de økologiske fødevareproducenter er nødt til at kigge ind i fremtiden.

“Herhjemme er det dejligt at se, at forbrugerne er vågnet op. Samtidig er detailhandlen begyndt at battle benhårdt på bæredygtighed, men jeg synes, at det er udenlandske kæder som Lidl og Rema1000, som går forrest.” sagde hun.

Nana Winkler, specialkonsulent i Dansk Affaldsforening, er enig i, at der er ‘fuld skrald’ på den cirkulære økonomi, men hun mener, at politikerne er nødt til at hjælpe den på vej.

“Vi vil gerne have en reel politisk behandling af, hvordan vi skal introducere producentansvaret,” sagde hun.

For at nå i mål med de høje ambitioner mener Dansk Affaldsforening, at det er nødvendigt at få borgerne til at tage medansvar.

“Vi har brug for en enklere og mere effektiv affaldssortering, som vil være til gavn for miljøet, og mit hovedbudskab til jer er, at I må selv vælge, hvilken emballage I bruger, men hjælp forbrugerne med at finde ud af, hvordan de skal sortere den og fortæl dem, at det nytter noget,” sagde Nana Winkler, som mener, at der er behov for, at staten etablerer en rådgivning om bæredygtig emballage.

Her kan du søge mere viden

Teknologisk Institut

Dansk Affaldsforening

Forum for cirkulær plastemballage

Flere artikler fra samme sektion

Eksporten af økologiske fødevarer tog sit første dyk i mange år

Mens importen af økologiske fødevarer sidste år steg med 15 pct., tog den danske eksport sit første dyk i 13 år med et fald på 2 pct. Dermed voksede underskuddet i udenrigshandlen med økologi til 1,5 mia. kr.

06-12-2019 3 minutter Eksport

Økologiske folkeaktier skal skaffe penge til at opkøbe og omlægge flere danske landbrug til økologi

Danmarks Økologiske Jordbrugsfond sælger Folkeaktier gennem Coop Crowdfunding for at skaffe kapital til opkøb af mere landbrugsjord.

05-12-2019 3 minutter OmlægningFinansiering

Aarstidernes CO2-regnskab skal være i balance i 2020

Alle snakker om klima, og et af de selskaber, som sætter handling bag ordene, er Aarstiderne, som nu melder klart ud, at selskabet vil skabe balance i sin CO2-emission allerede til næste år.

04-12-2019 6 minutter Klima