Annonce

Annonce

Et besøg af den danske monark og et lille "Rex" på flasken gav ”Thy Whisky no 16 – Rex” vinger, da det jyske gårddestilleri i aftes frigav "dronningens whisky".

Royal øko-whisky fra Thy udsolgt på 18 minutter

I anledningen af Dronningens besøg lavede Thy Whisky en særlig royal aftapning med efternavnet ”Rex”, og det har de næppe fortrudt.

Det kunne næsten ikke gå galt. Når man kombinerer danskernes store opbakning til kongehuset med en stadig voksende interesse for dansk whisky, var der lagt op til et kanonsalg, da Thy Whisky i aftes lancerede sin særlige ”Thy Whisky no 16 – Rex”.

Den blev tappet i forbindelse med dronningens besøg på gårddestilleriet i Thy. Efter et besøg i Thy Nationalpark besøgte den danske monark 30. august Gyrup Gård, og det havde trukket et stort pressekorps til det økologiske landbrug.

Det gav god omtale af gården, som både huser malteri og whiskydestilleri, og interessen for at få fingre i en af de kun 862 flasker var overvældende. På blot 18 minutter var hele lageret revet væk, fortæller Jakob Stjernholm til Nordjyske.dk

Thy Whisky no 16 – Rex er den første Thy Whisky med let tørverøg, men det var formentlig mere Rex end røgen, som førte til, at flaskerne til 1000 kr. blev udsolgt på rekordtid, så måske andre producenter skulle overveje at invitere royale gæster.

Flere artikler fra samme sektion

Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om Kantineprisen 2024

Kun kantinekøkkener med en økologiprocent på mindst 60 pct. kan deltage i dysten om Kantineprisen 2024, som finder en vinder på havnen i Gudhjem.

18-04-2024 2 minutter Events,   Professionelle køkkener,   Foodservice

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

17-04-2024 2 minutter Events

Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det.

15-04-2024 8 minutter Æg og fjerkræ,   Forbrug,   Detailhandel