Annonce

Annonce

Annonce

En god kompost forbedrer din havejords frugtbarhed.

Sådan laver du god kompost med grønt og grene fra haven

Dit have- og køkkenaffald kan forbedre din havejords frugtbarhed. Selv ukrudt kan bruges i kompost, hvis man bare tager visse forholdsregler.

En beholder med lufttilstrømning, haveaffald og frugt- og grøntaffald fra køkkenet er de vigtigste elementer i opskriften på en god kompost, som alle med en have kan lave.

Økologisk Nu har spurgt Anton Rasmussen, der er økologikonsulent inden for planteavl ved Økologisk Landsforening, om, hvordan man kan lave sin egen kompost så let som muligt og dermed gøre sin jord mere frugtbar.

Først og fremmest skal man have en kompostbeholder, der kan holde på fugten, og som har en god tilgang af luft, så råmaterialet kan komposteres. Beholderen må ikke være lufttæt, da komposteringsprocessen har brug for ilt. 

Dernæst kommer indholdet: Der skal være noget let omsætteligt grøn biomasse som f.eks. frugt- og grøntrester fra køkkenaffald eller grønt haveaffald som græs eller grønne blade, og det skal blandes med mere tungt omsætteligt materiale som visne blade og grene - såkaldt brunt materiale. Man må ikke lægge animalske restprodukter i, da det kan tiltrække skadedyr.

En god havekompost

  • Brug en beholder med adgang til luft
  • Ibland 1/3 køkkenaffald, græs og grønne blade og 2/3 afklippede grene og visne blade.
  • Vend blandingen jævnligt og hold den fugtig.

“Grene skal helst findeles. Jo mere man findeler dem, desto hurtigere komposterer de, og jo bedre man blander tingene i beholderen sammen, jo hurtigere går det med at få det omsat,” forklarer Anton Rasmussen og tilføjer, at man godt kan nå at få kompost allerede i denne sæson, hvis man laver en god blanding af køkkenaffald og planterester og vender det jævnligt undervist.

I så fald vil omsætningstiden være 10-12 uger - hvis ikke komposten vendes undervejs, kan det tage op til et år, før den er omsat.

Køkkenaffaldet bliver hurtigt omsat, mens grene tager noget længere tid. Det er dog vigtigt, at man ikke iblander alt for meget køkkenaffald, da man så risikerer, at omsætningen sker for hurtigt, og der tabes både næringsstoffer og kulstof, eller materialet simpelthen rådner i stedet for at kompostere. En tommelfingerregel for at lave god kompost er at tilføre ca. 1/3 grønt affald og 2/3 brunt materiale, altså visne blade og grenafklip.

Ukrudt må også gerne komme i komposten, så længe man sikrer, at det ikke lægger frø eller har rodudløberne med – roden kan evt. fjernes helt, hvis man er i tvivl. Undlad at lægge senegræs i. Hvis kompostbunken når en temperatur på over 54 grader vil ukrudtet under alle omstændigheder miste sin spireevne.

Dernæst skal man sørge for, at indholdet i beholderen ikke bliver for tørt.

“Har du en beholder, der kan holde på fugtigheden eller dækker din kompost af med en dug, bliver det normalt ikke for tørt, hvis du kontinuerligt tilfører nyt indhold, da køkkenaffald ofte har ca. 50 pct. vand i sig. Men i tørre perioder eller hvis beholderen er åben, kan der dog godt ske en udtørring, og så skal du vande din kompost,” siger Anton Rasmussen.

Kompost er jordforbedrende i modsætning til kunstgødning, der er meget klimabelastende at producere og gøder planten frem for jorden.

“Kunstgødning har en virkning det første år, men det er ikke jordforbedrende. Det vil øge dit udbytte, men gødning bliver forbrugt eller udvaskes henover en vækstsæson. Det er som at give dine børn hvidt brød og sukker: De bliver mætte, men de får altså ikke mange muskler af det. Sådan er det også med kunstgødning: Det giver ikke din jord ‘muskler’, da du ikke får opbygget kul- eller næringsstofpuljen. Det gør man derimod med kompost, der tilfører både næringsstoffer og forbedrer jordstruktuen, så jorden bedre binder næringsstofferne og holder på luft og vand. Og da næringsstofferne i kompost er organisk bundet, kan jorden så frigive dem langsomt til planterne, når de har behov for dem,” forklarer han.

Flere artikler fra samme sektion

Øko-pionerer giver 100.000 kr til dokumentarfilm om økologiens historie

De første optagelser til en dokumentarfilm i anledning af 30-året for Ø-mærket er i hus, og nu satser producenterne på at få den sidste del af finansieringen på plads via Coop Crowdfunding.

28-05-2020 5 minutter Recirkulering,   Forbrug,   Næringsstoffer

Lidls økologi-salg sætter ny rekord

Lidls kunder køber ind med hjertet og lægger markant flere økologiske produkter i kurven, og discountkæden har i år haft en vækst i økologisalget på over 20 pct. Væksten er dermed mere end dobbelt så høj som dagligvarehandlens øko-vækst i 2019.

28-05-2020 4 minutter Detailhandel

Restaurationsbranchen i opråb til politikere: Grøn omstilling kræver økologi og klimakrav

Der er behov for efteruddannelse, mere økologi og klimakrav for at gøre professionelle køkkener bæredygtige, lyder det fra flere organisationer. Ikke alle politikere bakker op om ønsket.

27-05-2020 5 minutter Foodservice,   Klima,   Politik,   Bæredygtighed