Annonce

Annonce

Martin Hasgaard Olesen sidder i et debatpanel med andre aktører fra fødevarebranchen samt politikere ifm. en konference om plantebaserede fødevarers bidrag til klimaindsatsen

"Efterspørgslen er ikke statisk, den flytter sig, og vi kan flytte den. Det sker meget tydeligt i butikken, når vi laver om på ting," sagde Martin Hasgaard Olesen (i fokus), der er marketing- og sortimentsdirektør i Netto. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Netto-direktør: Det er nemt at ændre forbrugernes vaner

Det er ikke så svært at ændre forbrugeradfærden, som man skulle tro. Ændringer i indretningen af butikker, påvirker indkøbene markant, viser erfaringer.

Detailkæderne kan gøre deres til at ændre forbrugernes adfærd - og det er ikke så svært, som man skulle tro. I Salling Group har man nemlig gode erfaringer med at påvirke indkøbene ved hjælp af relativt simple metoder.

"Efterspørgslen er ikke statisk, den flytter sig, og vi kan flytte den. Det sker meget tydeligt i butikken, når vi laver om på ting," sagde Martin Hasgaard Olesen, der er marketing- og sortimentsdirektør i Netto, en del af Salling Group.

Han var med i debatpanelet, som bestod af aktører inden for fødevareproduktionen og fem politiske ordførere, i forbindelse med Plantebranchens og Dansk Vegetarisk Forenings konference om, hvordan plantebaserede fødevarer kan hjælpe med at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser.

"Når vi omfordeler varer i butikken, sætter nogle varer foran andre til den rigtige pris og laver den fornødne kommunikation, så flytter vi forbruget helt vildt. I de nyindrettede butikker, kan vi se, at der er en vækst i forbruget af frugt og grønt med 20 pct. i forhold til vores andre butikker. Det ansvar skal vi være opmærksomme på, men prisen skal følge med, ellers sker der ikke nok," sagde Martin Hasgaard Olesen.

Anders Klöcker, der er områdedirektør for erhvervspolitik hos Landbrug & Fødevarer, havde forinden forsvaret landbrugets udledninger med, at landmændene blot producerer det, som forbrugerne efterspørger. 

Han anerkendte dog, at landbruget selv påvirker forbrugerne gennem kampagner - kampagner, der i øvrigt er støttet af EU-midler, hvoraf flere har til hensigt at få forbrugerne til at øge kødforbruget.

I forrige uge kom det frem, at EU de seneste tre år har givet ca. 60 mio. euro i støtte til 21 kampagner, der skal øge forbruget af kød.

Flere artikler fra samme sektion

Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om Kantineprisen 2024

Kun kantinekøkkener med en økologiprocent på mindst 60 pct. kan deltage i dysten om Kantineprisen 2024, som finder en vinder på havnen i Gudhjem.

18-04-2024 2 minutter Events,   Professionelle køkkener,   Foodservice

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

17-04-2024 2 minutter Events

Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det.

15-04-2024 8 minutter Æg og fjerkræ,   Forbrug,   Detailhandel