Annonce

Annonce

Pakker med skæve agurker og tomater fra Pedersens Fravalgte

”Pedersens Fravalgte” består af skæve agurker og deforme tomater og peberfrugter, som Føtex, Bilka og Netto sælger til lavere priser for at minimere madspildet. PR-foto: Salling Group

Salling Groups butikker giver en ekstra chance til de grimmeste grøntsager

Alfred Pedersen & Søn lancerer i samarbejde med Salling Group et nyt brand med fokus på reduktion af madspild, med skæve og deforme tomater, agurker og peberfrugter.

Kunder i Bilka, Føtex og Netto får nu mulighed for at bidrage til at nedbringe madspildet ved at købe danske grøntsager, som er en anelse deforme eller har små skader, som ikke betyder noget for smagen.

Sammen med det fynske væksthusgartneri Alfred Pedersen & Søn lancerer Salling Group i uge 22 både brandet ”Pedersens Udvalgte”, der er af allerhøjeste kvalitet, og ”Pedersens Fravalgte” med et fokus på at undgå madspild.

På den måde er det kun et fåtal af de høstede grøntsager, som ikke ender i Salling Groups butikker.

"For os er høj kvalitet essentielt, når vi sammensætter vores udvalg af danske grøntsager, og netop høj kvalitet er dybt forankret hos Alfred Pedersen & Søn. Vi har igennem flere år haft fornøjelsen af at kunne tilbyde vores kunder danske tomater og agurker i topklasse fra Alfred Pedersen og Søn, og vi glæder os til at tilbyde kunderne vores nye serier, som favner både kvalitet og et skarpt fokus på madspild, siger Stephan Bruhn, der er indkøbsdirektør for Frugt & Grønt i Salling Group i en pressemeddelelse.

Skæve grøntsager til nedsat pris

Væktshusgartneriet Alfred Pedersen & Søn, der er beliggende ved Bellinge udenfor Odense, producerer både økologiske og konventionelle grøntsager til Salling Groups butikker hele året rundt. Det nye brand ”Pedersens Fravalgte” sælges til nedsat pris, således mest muligt fra væksthusgartneriet bliver brugt rundt om i de danske køkkener. Ved at sænke prisen er håbet, at kunderne bliver motiveret til at bekæmpe madspild gennem deres indkøb uden, at de går på kompromis med den gode smag.

"Sammen med Salling Group deler vi ambitionen om at reducere madspild. På kort tid er det lykkedes os at nedbringe vores spild markant, og vi er på nuværende tidspunkt godt på vej mod at halvere vores madspild frem mod 2030," siger Mads Pedersen, direktør hos Alfred Pedersen & Søn.

En vigtig brik på vejen mod det nye mål er Alfred Pedersen & Søns samarbejde med forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, hvis stifter Selina Juul, deler de samme tanker og ønsker om mindre madspild.

"Kampen mod madspild er et langt, sejt træk, der skal ses på tværs af hele fødevarebranchen. Heldigvis er fødevarebranchen blevet dygtige til at fokusere på at undgå madspild de seneste år. Og forbrugerne har faktisk også de helt rigtige intentioner," siger Selina Juul.

Stop Spild Af Mads tidligere undersøgelse viste, at over halvdelen af danskerne foretrækker at købe et fødevareprodukt, som bidrager til mindre madspild.

"Derfor er intelligent produktudnyttelse, som Alfred Pedersen & Søn og Salling Group viser her, nødvendige og inspirerende for såvel forbrugerne som producenter," siger Selina Juul.

Hun oplever en stærk bevægelse i retning af at nedbringe madspildet hos aktørerne i dagligvarebranchen:

"Danmarks største rodfrugtproducent Danroots sælger i dag grimme gulerødder, Orskov Foods på Fyn laver æblemost af nedfaldsæbler fra private haver og Them Andelsmejeri afsætter "grimme" oste i skæve størrelser gennem Rema 1000. Der er mange eksempler på leverandører, som formår at nedbringe spildet på den her måde - og vi bliver løbende kontaktet af flere, som ønsker at reducere deres madspild. Tiderne er skiftet, og nu kommer de til os," siger Selina Juul til Dagligvarehandlen.dk.

Flere artikler fra samme sektion

Bælgfrugternes utopia ligger i Holstebro

På Cafe Utopia i Holstebro æder bælgfrugterne sig mere og mere ind på menukortet og ind i dagligdagen for de 30 ansatte, hvoraf de fleste er psykisk sårbare. Her balancerer kokken og ildsjælen Mette Nygaard Nielsen med udviklingen af sunde og klimavenlige retter tilberedt helt fra bunden, som også de sårbare medarbejdere kan håndtere. Og bælgfrugterne kan faktisk hjælpe til at give enkle og overskuelige anretninger.

28-03-2024 8 minutter

Miljøstyrelsen finder pesticidrester fra konventionel kartoffeldyrkning i grundvandet

Miljøstyrelsen har i prøver fra sidste år fundet stoffet DMSA i grundvandet. DTU kan ikke udelukke, at midlet skader arveanlægget og har nævnt, at der ikke findes data til en egentlig risikovurdering for sundhed.

20-03-2024 2 minutter Pesticider

Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening anker greenwashing-dom mod Danish Crown til Højesteret

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen mener, at afgørelsen i Vestre Landsret om Danish Crowns markedsføring af "klimakontrollerede" grise efterlader for mange spørgsmål om, hvor grænsen går, når virksomheder markedsfører sig som grønne.

20-03-2024 4 minutter Forbrug,   Klima,   Grise