Annonce

Annonce

Repræsentanter fra Skolerne i Oure modtager årets Øko-Pris 2019 på scenen med Helle Borup Friberg fra Økologisk Landsforening

”Skolerne i Oure er frontløbere og tænker økologi og bæredygtighed som en helhed. Hele skolen fra ledelse og medarbejdere til elever arbejder dagligt med at integrere økologi, bæredygtighed og verdensmålene i hverdagen,” siger adm. direktør Helle Borup Friberg fra Økologisk Landsforening. Foto: Stephen Freiheit

Skolerne i Oure vinder Årets Økopris

Pressemeddelelse

Evnen til at tænke og agere bæredygtigt, anvende 97 pct. økologiske råvarer og inddrage skolernes elever i madlavningen indbragte torsdag d. 24. oktober Skolerne i Oure Årets Økopris. Prisen blev uddelt på Det Økologiske Topmøde, som arrangeres af Økologisk Landsforening.

Medarbejderne i Spisehuset på Skolerne i Oure havde for en kort stund lagt forklæderne og parkeret gryderne for at modtage Årets Økopris, som blev uddelt på Økologisk Landsforenings økologiske topmøde torsdag d. 24. oktober.

“Det betyder meget for os, at vores indsats bliver belønnet med så fin en pris fra Økologisk Landsforening, som er en af Danmarks fremmeste institutioner, når det kommer til bæredygtighed. Det er en anerkendelse af det arbejde, vi gør og af vigtigheden af at uddanne de kommende generationer til at tænke og handle ansvarligt,” siger Mette Romer Søborg, medlem af skoleledelsen i Skolerne i Oure.

Prisen uddeles til det professionelle køkken, som går foran i økologiens og bæredygtighedens tegn, som bidrager med nytænkning og spreder budskabet videre. 

”Skolerne i Oure er frontløbere og tænker økologi og bæredygtighed som en helhed. Hele skolen fra ledelse og medarbejdere til elever arbejder dagligt med at integrere økologi, bæredygtighed og verdensmålene i hverdagen,” siger direktør, Helle Borup Friberg, fra Økologisk Landsforening.

Skolerne i Oure

  • Har ca. 1.000 elever fordelt på efterskole, kostgymnasium og højskole.
  • Skolerne har særligt fokus på sport og udøvende kunst på eliteplan, samt på at udvikle de unge både fagligt og personligt.
  • Hver dag bespiser skolernes spisehus de ca. 1.000 elever samt ca. 250 medarbejdere.
  • Spisehuset modtog i 2018 Det Økologiske Spisemærke i guld og anvender 97 pct. økologiske råvarer.

I år var FN's 17 verdensmål også en del af temaet for prisuddelingen, og de mål ligger også højt på dagsordenen hos Skolerne i Oure.

”Omlægningen til økologi, bæredygtighed og arbejdet med FNs verdensmål har krævet et helt nyt perspektiv i det daglige arbejde og en helt ny tankegang,” fortæller Mads Dreyer, der er en del af ledelsen i Spisehuset, og fortsætter:

”Det handler ikke kun om måltider, men om at gøre sig grundige overvejelser, planlægge, anvende gedigent kokkehåndværk og skabe sociale spiseoplevelser.”

Det gør skolerne bl.a. ved at inddrage eleverne i madlavningen og deri gennem at etablere et fælles fundament for måltidet som en social vigtig begivenhed, men også for at give eleverne viden og læring om råvarer, tilberedning og bæredygtighed med videre i livet.

Noget af det, som Skolerne i Oure, har indarbejdet i de daglige rutiner er at minimere madspild ved f.eks. at modtage datomad fra leverandører.

Årets Økopris blev uddelt torsdag d. 24. oktober på Lundsgaard Gods ved Kerteminde, hvor omkring 250 repræsentanter for de professionelle køkkener og producenter af økologiske fødevarer var samlet til Det Økologiske Topmøde. 

Ud over at uddele Årets Økopris blev fire økologiske produkter hædret med Økologisk Guld-prisen og Det Økologiske Spisemærke nr. 3.000 blev overrakt til Kokkenes Køkken TDC Group Kolding af fødevareminister, Mogens Jensen (S).

Dette er en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening. Det er tilladt at kopiere og bringe den på andre nyhedssider.

Flere artikler fra samme sektion

Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om Kantineprisen 2024

Kun kantinekøkkener med en økologiprocent på mindst 60 pct. kan deltage i dysten om Kantineprisen 2024, som finder en vinder på havnen i Gudhjem.

18-04-2024 2 minutter Events,   Professionelle køkkener,   Foodservice

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

17-04-2024 2 minutter Events

Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det.

15-04-2024 8 minutter Æg og fjerkræ,   Forbrug,   Detailhandel