Annonce

Annonce

Mads Kissow og Anna Sofie Poulsen plukker jordbær hos økologisk mikroproducent.

Mads Kissow, formand for Økobornholm og Anna Sofie Poulsen, direktør for Bornholms Økojord A/S, glæder sig over udsigten til at kunne hjælpe flere økologiske småskalalandbrug i gang på Bornholm. Foto: Jakob Brandt

Slutspurt mellem jul og nytår sikrede den sidste halve million

Bornholms Økojord A/S har nu rundet tre mio. kr. i aktiekapital og er dermed klar til at stifte selskabet og gå på jagt efter en forpagter og et stykke jord.

En hidsig slutspurt sikrede at Bornholm nu har fået et selskab, hvis vigtigste mission er at skabe grobund for en større økologisk produktion på Østersø-øen.

Kort før jul manglede den erhvervsdrivende forening Økobornholm stadig over en halv mio. kr. for at rejse tre mio. kr., Det er minimumsbeløbet for at stifte selskabet Bornholms Økojord A/S, som skal opkøbe og udleje landbrugsjord til økologiske forpagtere.

I spidsen for selskabet står den ulønnede direktør Anna Sofie Poulsen, som glæder sig over, at bornholmerne bakker op om projektet og er villige til at investere deres penge i det.

"Jeg havde regnet med, at jeg skulle bruge dagene mellem jul og nytår til at ringe rundt til folk for at få dem til at investere i Bornholms Økojord, men efter at I på Økologisk Nu skrev om os, greb TV2 Bornholm historien, og så begyndte det at strømme ind med mails," siger Anna Sofie Poulsen.

Så i stedet for at bruge juledagene til at ringe til folk fik hun travlt med at registrere de modtagne beløb og hjælpe folk med at udfylde de elektroniske blanketter på nettet.

Nu er vi kommet ind på lystavlen

"Nu er vi kommet på ind på lystavlen hos mange flere, og det er fantastisk, som folk har bakket os op. Vi fik ca. 60 nytegninger mellem jul og nytår. En var på 200.000 kr. og der var et par stykker på 100.000 kr., mens de fleste var på minimumsbeløbet på 10.400 kr. Det sikrer os en god base at arbejde ud fra," siger direktøren, som nu sammen med de øvrige medlemmer af Økobornholm har frem til 21. januar til at få styr på formaliteterne omkring selve stiftelsen af selskabet.

"Når selskabet er stiftet skal vi i gang med finde en forpagter og et stykke jord, hvor det er muligt at realisere forpagterens ideer," siger direktøren.

Ved at leje jorden, slipper forpagteren for at binde en masse penge i jord, og kan investere alle sine kræfter og penge i at realisere sine ideer, og Anna Sofie Poulsen hæfter sig i den forbindelse ved, at Økologisk Landsforening i flere år via projektet 'I gang for 1 million' har vist, at nyetablerede landmænd kan komme langt for små midler, hvis de har en god ide og er indstillet på at arbejde med forarbejdning af egne råvarer.

Aktiekapitalen på tre mio. kr., som bliver Bornholms Økojords egenkapital, sætter visse grænser for, hvilke ejendomme der kan komme i spil, men for folkene bag 'omlægningsprojektet' stopper ambitionerne ikke her.

For dem er det dog vigtigst at komme i gang, men Anna Sofie Poulsen oplyser samtidig, at Bornholms Økojord allerede har en ny tegningsperiode på tegnebrættet, så flere i fremtiden får mulighed for at bidrage til omlægningen af Solskinsøen.

Flere artikler fra samme sektion

Bælgfrugternes utopia ligger i Holstebro

På Cafe Utopia i Holstebro æder bælgfrugterne sig mere og mere ind på menukortet og ind i dagligdagen for de 30 ansatte, hvoraf de fleste er psykisk sårbare. Her balancerer kokken og ildsjælen Mette Nygaard Nielsen med udviklingen af sunde og klimavenlige retter tilberedt helt fra bunden, som også de sårbare medarbejdere kan håndtere. Og bælgfrugterne kan faktisk hjælpe til at give enkle og overskuelige anretninger.

28-03-2024 8 minutter

Miljøstyrelsen finder pesticidrester fra konventionel kartoffeldyrkning i grundvandet

Miljøstyrelsen har i prøver fra sidste år fundet stoffet DMSA i grundvandet. DTU kan ikke udelukke, at midlet skader arveanlægget og har nævnt, at der ikke findes data til en egentlig risikovurdering for sundhed.

20-03-2024 2 minutter Pesticider

Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening anker greenwashing-dom mod Danish Crown til Højesteret

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen mener, at afgørelsen i Vestre Landsret om Danish Crowns markedsføring af "klimakontrollerede" grise efterlader for mange spørgsmål om, hvor grænsen går, når virksomheder markedsfører sig som grønne.

20-03-2024 4 minutter Forbrug,   Klima,   Grise