Annonce

Annonce

Festivalgæster med sandwich

Fastfood er i høj kurs på landets mange musikfestivaler og nu får en gruppe gæster på NorthSide mulighed for at deltage i en event, som handler om at give deres bud på, hvad vi kommer til at spise på fremtidens festivaler. Arkivfoto: Jakob Brandt

Smag fremtidens økologiske festivalmad på Northside

Studerende fra VIA University College står bag flere events på Northside, hvor du blandt andet kan købe billet til en prøvesmagning af fremtidens festivalmad.

Vil du være med til at sætte dit præg på fremtidens festivalmad? Studerende fra VIA University College står bag flere events på den århusianske musikfestival Northside, hvor du blandt andet kan købe billet til en prøvesmagning af fremtidens festivalmad i 'Kolonihaven', teste bæredygtighedsspillet og sætte din stemme på burgere med eller uden kød.

Al maden på NorthSide er økologisk - både i boderne og backstage, og på åbningsdagen torsdag eftermiddag inviterer ernæring- og sundhedsstuderende fra VIA til nyskabende madevent i Kolonihaven lige bag festivalpladsen.

De studerende har brugt den nyeste viden om fremtidens fødevarer til at udvikle tre madboder med deres bud på, hvad vi kommer til at spise på festivaler i fremtiden.

Til eventen får 35 festivalgæster chancen for at tilberede fremtidens festivalmad sammen med de studerende, der har forberedt det meste på forhånd. Samtidig får gæsterne viden om fordele og ulemper ved de fødevarer, som er valgt til retterne. Eventen afsluttes med prøvesmagning af maden og en debat om de fælles erfaringer.

Er du burger-lover?

Men VIA kommer også til at være til stede med aktiviteter på pladsen, hvor alle kan være med. Festivalgæsterne på NorthSide får nemlig mulighed for at være med til at komme med deres holdning til, hvorvidt burgerne på NorthSide udelukkende skal være vegetariske i fremtiden.

Burgeren er et sikkert hit blandt mange festivalgæster, men skal den være med eller uden kød? Det er et af flere spørgsmål, som en workshop på NorthSide søger svar på. Arkivfoto: Jakob Brandt

Det er to studerende fra VIA Ernæring & Sundhedsuddannelsen, der undersøger holdningen hos årets festivalgæster. Det sker på pladsen, hvor festivalgæsterne bliver mødt af en billedvæg med spørgsmålet 'Burger lover?' og illustrationer af CO2-aftrykket for burgere med og uden kød. 

I midten af væggen er en kasse med en indbygget selfie-skærm, hvor festivalgæster kan stemme og tage et billede, der illustrerer deres reaktion på ideen om en festival, der kun sælger vegetariske burgere.

Burgere med kød – hot or not?

”Af hensyn til bæredygtigheden er der ingen tvivl om, at vi generelt bliver nødt til at skære ned på forbruget af kød i vores samfund. Derfor håber vi, at vores event kan være med til at sætte nogle tanker i gang hos festivalgæsterne,” forklarer studerende Lina Kuhlmann-Madsen.

Hun er sammen med sin medstuderende Linea Sandgren i praktik på NorthSide, der har stillet opgaven med at finde ud af festivalgæsternes holdning til vegetariske burgere.

”Ligesom Northside går vi meget op i bæredygtighed og økologi, så det har været rigtig spændende at arbejde med ideudviklingen og planlægningen af eventen, som vi glæder os til at fyre af under festivalen,” fortæller Linea.

En tredje gruppe studerende fra Ernæring og Sundhedsuddannelsen på VIA arbejder med en event på festivalpladsen, der byder på både spil og smagsprøver. Her kan festivalgæsterne dyste i en stafet, der tester deres viden om bæredygtighed og samtidig udfordrer alle sanser.

NorthSide 2019 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 6.-8. juni.

Flere artikler fra samme sektion

Miljøstyrelsen finder pesticidrester fra konventionel kartoffeldyrkning i grundvandet

Miljøstyrelsen har i prøver fra sidste år fundet stoffet DMSA i grundvandet. DTU kan ikke udelukke, at midlet skader arveanlægget og har nævnt, at der ikke findes data til en egentlig risikovurdering for sundhed.

20-03-2024 2 minutter Pesticider

Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening anker greenwashing-dom mod Danish Crown til Højesteret

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen mener, at afgørelsen i Vestre Landsret om Danish Crowns markedsføring af "klimakontrollerede" grise efterlader for mange spørgsmål om, hvor grænsen går, når virksomheder markedsfører sig som grønne.

20-03-2024 4 minutter Forbrug,   Klima,   Grise

De professionelle køkkener tankede grøn inspiration på Foodexpo

Jagten på grønne proteiner var et vigtigt tema i ’Naturens Spisekammer’ på Foodexpo.

19-03-2024 7 minutter Messer,   Plantebaserede fødevarer