Annonce

Annonce

Annonce

Randi Vinfeldt fodrer en so

Med udsættelsen af Sofai håber Randi Vinfeldt, at corona-restriktionerne vil være løsnet så meget, at de økologiske griseproducenter igen får mulighed for at invitere gæster ud at opleve grise med krølle på halen. PR-foto

Sofari 2021 udsættes til efteråret 

På grund af corona afvikles Sofari 2021 først 5. september, og 14 værtsgårde har allerede tilmeldt sig, men der er plads til flere, oplyser arrangørerne.

Til efteråret bliver det igen muligt at komme på Sofari hos de økologiske griseproducenter, som sædvanen tro inviterer danskerne inden for på gården for at se, hvordan de økologiske grise lever.

Men på grund af corona-situationen har arrangørerne i år valgt at flytte eventet til efter sommerferien. Den nye dato hedder 5. september, hvor de økologiske griseproducenter håber, at situationen er så normaliseret, at det igen er muligt at få gæster ud på gårdene.

”Vi tror og håber på, at vi til september igen kan slå dørene op til de økologiske grisegårde uden for mange corona-restriktioner. Vi trænger alle til at komme ud opleve verden: se, lugte, føle og snakke sammen i stedet at være bag skærmen," siger Randi Vinfeldt, økologisk griseproducent og formand for Foreningen FØKS, der står bag Sofari.

Om Sofari

  • Sofari arrangeres af Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Friland A/S, Organic Pork, Tican, Økologisk Landsforening og foreningen FØKS (Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød).

Sofari støttes af Fonden for Økologisk Landsforening

Normalt har Sofari-gæsterne mulighed for at gå rundt på de økologiske gårde og opleve grisene på faremarkerne, men sidste år var det ikke muligt pga. corona, og bortset fra et enkelt 'drive-in-arrangement', hvor gæsterne skulle blive i bilerne, var Sofari aflyst.

Men Randi Vinfeldt håber, at corna-smittetrykket efter sommerferien er så lavt, at det igen bliver muligt at vise forbrugerne, hvad de får for pengene, når de vælger at købe økologisk gris. Det handler ikke mindst om øget dyrevelfærd.

Bliv Sofari-vært

Det er pt. tilmeldt 14 Sofari-værter. men hvis flere økologiske griseproducenter har lyst til at vise deres grise frem, kan det nås endnu.

”Jeg har selv være Sofari-vært i mange år. Det er en super god oplevelse at få mulighed for komme i tæt dialog med forbrugerne om vores produktion. De får en positiv oplevelse, der skal være med til at sætte skub i salget af mere økologisk gris i detailhandlen," siger Randi Vinfeldt.

Flere artikler fra samme sektion

Crowdfunding blev ingen genvej til øget vækst for selskab bag økologiske måltidskasser

Simple Feast dropper crowdfunding som middel til at sikre yderligere kapital til selskabets ambitiøse vækstplaner.

16-07-2021 2 minutter finansiering

Tyrekalve skal have en økologisk fremtid

Forskere ved Aarhus Universitet vil udvikle to koncepter for kalve- og ungdyrkød fra den økologiske mælkeproduktion. Koncepterne er baseret på græs, og det hele begynder med kalve, der får masser af mælk hos ammetanter.

16-07-2021 4 minutter

Designergødninger testes i marken

Nye teknologier gør det muligt at raffinere kløvergræs og designe økologiske gødninger med forskelligt indhold af næringsstoffer, bl.a. svovlsur ammoniak. Det kan være en vej til et mere klimavenligt økologisk landbrug.

16-07-2021 3 minutter Næringsstoffer,   Planteavl,   Forskning