Annonce

Annonce

Spiseklar burger

Kan tømmermænd være med til at redde klimaet. Svaret er ja, hvis du køber din tømmermandsburger hos Gasolin Grill, som er en af flere restauranter, som har tilmeldt sig den nye organisation, Zero Foodprint Nordic. Foto: Gasoline Grill

Spis for klimaet, når du går på restaurant

Zero Foodprint Nordic etablerer sig i Danmark for at rejse penge til klimaeffektive jordbrugsprojekter - resten af Norden følger trop til næste år.

Nu kan du være med til at spise for klimaet, når du går på restaurant. Den internationale nonprofit-organisation Zero Foodprint åbner nemlig i dag i Danmark. Den nye nordiske søsterorganisation, Zero Foodprint Nordic, ZFN, vil gøre det nemt at gøre en forskel for klimaet, når folk går på restaurant eller køber måltidskasser.

Konceptet bag ZFN, er simpelt: Når du køber mad eller spiser på en restaurant, som er tilmeldt ZFN, betaler du 1 pct. ekstra, som går til klimaeffektive jordbrugsprojekter. Helt konkret betyder det eksempelvis, at din burger hos Gasoline Grill bliver ca. 1 kr. dyrere. Du kan vælge den ekstra procent fra på regningen, hvis du ikke ønsker at betale den.

Det handler om cirkulær økonomi

Zero Foodprint Nordic lanceres officielt 21. maj med nyheden om de første medlemmer, der bl.a. tæller Mikkeller, Hahnemanns Køkken, Simple Feast, Amass og Gasoline Grill. Medlemmerne giver deres gæster og kunder mulighed for at støtte Zero Foodprint Nordics projekter. Støtten er i første omgang øremærket de første kompost-projekter hos Farendløse Mosteri og Søtoftes Have.

Zero Foodprint handler på mange måder om at skabe en cirkulær økonomi,” oplyser Cindie Christiansen, der er direktør i Zero Foodprint Nordic:

“Danskerne går mere og mere ud at spise, og der er et behov for, at restauranter tager det første skridt i forhold til at ændre det miljøbelastende madsystem. Vi fornemmer, at folk gerne vil være med til at gøre en forskel, så dette er et bæredygtigt tiltag for restauranter og madvirksomheder, der kommer både klimaet og gæsterne til gode," siger Cindie Christiansen i en pressemeddelelse. 

De regenerative landbrugsprojekter, som får støtte, bliver udvalgt af Zero Foodprint Nordic i samarbejde med eksperter og konsulenter.

Flere artikler fra samme sektion

Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om Kantineprisen 2024

Kun kantinekøkkener med en økologiprocent på mindst 60 pct. kan deltage i dysten om Kantineprisen 2024, som finder en vinder på havnen i Gudhjem.

18-04-2024 2 minutter Events,   Professionelle køkkener,   Foodservice

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

17-04-2024 2 minutter Events

Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det.

15-04-2024 8 minutter Æg og fjerkræ,   Forbrug,   Detailhandel