Annonce

Annonce

Køer og kalve på græsmark

Med mere plads i staldene lever alle Thises andelshavere nu op til de nyeste pladskrav, som skal øge dyrevelfærden hos de økologiske malkekøer. Foto: Morten Telling

Thise og Coop sætter ny standard for dyrevelfærd

Alle køer hos Thises 75 andelshavere lever nu op til de øgede pladskrav som udløser tre hjerter i både Coops og statens dyrevelfærdsmærkning.

De sidste af Thises andelshavere har nu tilpasset antallet af dyr og størrelsen på staldene, så bedrifterne lever op til kravene i de nyeste mærkningsordninger for dyrevelfærd. Det betyder at alle køer nu har så meget plads i staldene, så alle mejeriets produkter fra 1. august lever op til kravene for tre hjerter i dyrevelfærdsmærkningerne.

Selv om det gode dyreliv allerede indgår helt fundamentalt i det økologiske regelsæt, f.eks. når køer skal på græs i sommerhalvåret, så har alle landmænd, der leverer til Thise Mejeri, dermed forbedret dyrevelfærden yderligere.

I dag er minimumskravet i økologireglerne på 6 m2 pr. ko. Thise hæver mindstekravet til 8 m2 for alle de sortbrogede køer og til 6.6 m2 for alle de noget mindre jerseykøer.

Thise tager action

”Thises landmænd er i fuld gang med omstillingsprocesserne. Vi arbejder med en bred vifte af initiativer i forhold til, klima, natur og det gode dyreliv. Vi arbejder f.eks. indenfor klimaområdet hårdt på udfasning af soja i køernes foder, og indenfor natur og dyreliv har vi eksempelvis allerede Græsmælk, Ad Libitum-mælk og Irma-jersey. Nu kommer så initiativet mht. de skærpede pladskrav til alle Thise-køerne," siger direktør Poul Pedersen, Thise Mejeri i en pressemeddelelse.

Direktøren oplever en fælles forståelse for, at der skal ske forandringer.

"Vi kunne selvfølgelig bare sidde med hænderne i skødet og vente på politiske indgreb og lovgivning, men sådan tænker vi ikke på Thise Mejeri. Vi vil gerne selv tage ansvar og tage action, og det er der egentligt ikke noget nyt i,” uddyber Poul Pedersen.

Dyrevelfærd betyder mere

I Coop er food-direktør i Coop, Jan Adolfsen meget tilfredse med forbedringerne.

”Dyrevelfærd betyder mere og mere for vores kunder, og vi ønsker fortsat at være nummer 1 på ansvarlighed i dansk dagligvarehandel. Det kan kun lade sig gøre gennem samarbejde med nytænkende og innovative leverandører og samarbejdspartnere. Med disse seneste forandringer har Thise igen vist vejen til fornyelse og forbedringer,” siger Jan Adolfsen.

Flere artikler fra samme sektion

Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om Kantineprisen 2024

Kun kantinekøkkener med en økologiprocent på mindst 60 pct. kan deltage i dysten om Kantineprisen 2024, som finder en vinder på havnen i Gudhjem.

18-04-2024 2 minutter Events,   Professionelle køkkener,   Foodservice

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

17-04-2024 2 minutter Events

Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det.

15-04-2024 8 minutter Æg og fjerkræ,   Forbrug,   Detailhandel