Annonce

Annonce

Fem øl fra serien Karlens, som bliver brygget af Vestfyns Bryghus

Produkter fra Bryggeriet Vestfyen er med til at skabe øget opmærksomhed om danske fødevarer i udlandet, og det kan bidrage til at øge den danske eksport. Foto: Lidl

Tre økologiske produkter fra Danmark er nomineret til international private label-pris

Når branchemagasinet European Supermarket Magazine igen i år kårer de bedste private label-produkter, er der otte danske varer med i opløbet, hvoraf de tre er økologiske. To af de økologiske varer kommer fra Lidl, som arbejder målrettet på at øge sit økologiske sortiment.

Danske produkter klarer står stærkt i konkurrencen med udenlandske varer, når det gælder smag og innovation. Sidste år vandt Lidl prisen for det bedste produkt i mejerikategorien ved European Private Label Awards, EPLA, med en blåskimmelost fra Wassim Hallal-serien. Osten var produceret af Bornholms Andelsmejeri og igen i år har Lidl igen fået nomineret et mejeriprodukt til den internationale detailpris.

Det er en økologiske kokossorbet fra Jacob & Jakob Icecream ApS fra Brøndby. Isen er udviklet i samarbejde med den århusianske Michelin-kok Wassim Hallal, som dermed igen i år kan bryste sig af at have et økologisk produkt blandt de nominerede produkter.  

Wassin Hallal har siden 2018 hjulpet Lidl med at udvikle en omfattende private label-serie af fødevarer. Produkterne er mærket med hans initialer WH og de udgør en vigtig del af kædens strategi om at tilbyde kunderne flere økologiske varer fra danske producenter.

Vinder får besked i marts

  • Konkurrencen blev afholdt første gang i 2017 og European Supermarket Magazine, uddeler priserne på baggrund af kriterierne innovation, præsentation og smag.
  • Vinderne af European Private Label Awards 2021 kåres i midten af marts 2021.

Lidl vil være danskernes førstevalg

”I Lidl vil vi være danskernes førstevalg. Det kræver en flerstrenget indsats, hvor vores nye butikskoncept og sortimentsudvidelse er to vigtige grundpiller. Moderne butikker med et endnu større udvalg, hvor det er let at vælge eksempelvis dansk, økologisk og bæredygtigt, er noget, vi både tror og håber vil være med til at give Lidl-kunderne en endnu bedre oplevelse,” sagde Dirk Fust, adm. direktør i Lidl Danmark i december i forbindelse med en omtale af kædens nye butikskoncept.

Simultant med udrulningen af det nye butikskoncept kommer en sortimentsudvidelse på mere end 200 nye produkter. I den forbindelse går de 133 butikkerne fra ca. 2.620 til cirka 2.820 produkter i fast sortiment. Til sammenligning var der cirka 1.800 produkter i en Lidl-butik for bare et par år siden. Fokus i det nye sortiment bliver især på danske, økologiske og bæredygtige varer, oplyser kæden.

Udlandet har opdaget de danske produkter

Også Organic Raw Bites fra Nettos ØGO-serie er nomineret til den internationale pris. Det samme gælder to øl fra Bryggeriet Vestfyen. Ud over den økologiske Spring Ale er det den konventionelle Ginger Beer. De er begge fra Lidls Nordic Craft Beer-serie Karlens, og discountkædens indkøbsdirektør, Rasmus Pape glæder sig over, at udlandet har fået øjnene op for de danske produkter:

Bægrerne med kookos-sorbet fra Wassim Hallal-serien er produceret hos Jacob & Jakob Icecream
Bægrerne med kookos-sorbet fra Wassim Hallal-serien er produceret hos Jacob & Jakob Icecream

"Private-labelprodukter af absolut topkvalitet til de bedste priser er noget, vi satser benhårdt på. Vi går aldrig på kompromis, når vi skal finde de allerbedste danske leverandører. Det bliver der lagt mærke til – også uden for Danmarks grænser – og derfor gør det mig også ekstra glad og stolt, at vi i år har hele fire produkter nomineret i et meget stærkt felt blandt vores konkurrenter,” siger han i en pressemeddelelse.

Hos Bryggeriet Vestfyen, som i samarbejde med Lidl har udviklet øl-serien Nordic Craft Beer, bliver nyheden om nomineringen modtaget med store smil:

”Nomineringen til en stor, international branchepris gør os stolte og giver os tro på, at den retning vi udvikler os i, er den rigtige. I samarbejdet med Lidl ligger der også muligheder uden for landets grænser, og denne anerkendelse, som er i tråd med vores egne planer om at komme ud på nye markeder, gør os fortrøstningsfulde om, at det også er realistisk,” siger Thomas Hald Blouner, salgs- og marketingchef ved Bryggeriet Vestfyen.

Eksport for over en mia. kr.

Udover internationale nomineringer har flere af Lidls danske leverandører i løbet af de seneste år også mærket, hvad det kan føre med sig af international eksport at være en del af Europas største dagligvarekæde.

Lidl Danmark har således de seneste år genereret eksport af danske varer til andre Lidl-markeder for over en milliard danske kroner ved at gøre leverandører til samarbejdspartnere, der kan teste varer på kædens internationale markeder.

”Når vi er så stolte af at få produkter nomineret til European Private Label Awards, er det også fordi, det er en vigtig trædesten for vores hammerdygtige leverandører for at komme endnu længere ud med deres produkter,” siger Rasmus Pape.

Det kommer ikke bag på Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Organic Denmark, at de danske produkter får stor opmærksomhed i udlandet, og hun håber, at omtalen af de danske kvalitetsprodukter vil øge interessen for det næste eksportfremstød for dansk økologi. Det sker på den digitale udgave af verdens største økologimesse, BioFach eSpecial, hvor Organic Denmark og Bio Aus Dänemark i år har udviklet en virtuel, dansk fællesstand Denmark eSpecial med 20 udstillere.

Flere artikler fra samme sektion

Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om Kantineprisen 2024

Kun kantinekøkkener med en økologiprocent på mindst 60 pct. kan deltage i dysten om Kantineprisen 2024, som finder en vinder på havnen i Gudhjem.

18-04-2024 2 minutter Events,   Professionelle køkkener,   Foodservice

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

17-04-2024 2 minutter Events

Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det.

15-04-2024 8 minutter Æg og fjerkræ,   Forbrug,   Detailhandel