Annonce

Annonce

Kunder kigger på varer fra Urtekram i butik.

Meget tyder på, at de økologiske forbrugere i Skandinavien snart vil se Midsona-navnet på flere mærkevarer, idet den indkøbslystne Midsona-koncern, som i 2015 overtog Urtekram, er i færd med at rejse kapital til nye opkøb. Foto: Moment Studio

Urtekram-ejer forbereder nye opkøb

Midsona-koncern gennemfører en aktieemission, der skal sikre selskabet en halv mia. svenske kr. til yderligere opkøb.

Den opkøbsivrige svenske Midsona-koncern gennemfører en aktieemission, der skal sikre selskabet en halv mia. svenske kr. i frisk kapital til yderligere opkøb.

Det skriver Fødevarewatch.

Den svenske koncern, som sidste år overtog danske System Frugt, har gennem de seneste år lavet flere opkøb af små og større virksomheder, og koncernen har skabt sig en førende position i Norden, når det gælder økologiske og plantebaserede fødevarer, men har en erklæret visionen om også at blive en af ​​de førende virksomheder i Europa.

Koncernen distribuerer i dag 42 forskellige varemærker til kunder i hele Skandinavien, men selskabet har især fokus på Urtekram, Kung Markatta, Earth Control, Davert, Helios, Celnat, Vegetalia, Happy Bio och Friggs, som bidrager med en betydelig del af omsætningen.

Tilbage i 2015 overtog Midsona-koncernen Urtekram i Mariager, som siden har ændret navn til Midsona Danmark, men de svenske ejere valgte at beholde det stærke Urtekram-brand, som stadig fylder meget i dansk dagligvarehandel, og med en ny aktieemission, er der formentlig udsigt til, at Midsona snart kan tilbyde nye varemærker til de danske og skandinaviske dagligvare- og helsekostbutikker.

Meddelelsen om den kommende aktieemission bliver givet onsdag efter Midsonas generalforsamling.

Flere artikler fra samme sektion

Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om Kantineprisen 2024

Kun kantinekøkkener med en økologiprocent på mindst 60 pct. kan deltage i dysten om Kantineprisen 2024, som finder en vinder på havnen i Gudhjem.

18-04-2024 2 minutter Events,   Professionelle køkkener,   Foodservice

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

17-04-2024 2 minutter Events

Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det.

15-04-2024 8 minutter Æg og fjerkræ,   Forbrug,   Detailhandel