Annonce

Annonce

Høner går ud af et mobilt hønsehus

Økologisk fjerkræproduktion er blevet et mere etableret marked for ejendommene med en bedre og mere sikker prisdannelse end for f.eks. 10 år siden. Arkivfoto: Irene Brandt

Ægproducent: Mulig gevinst at hente ved at få bedriften vurderet

Hvis det er nogle år siden, man sidst fik vurderet sin bedrift, kan der være en økonomisk gevinst ved at få det gjort nu, lyder det fra en økologisk ægproducent.

Der kan være penge at spare på ejendomslånet for æg- og fjerkræproducenter.

Strømninger i markedet gør, at æg- og fjerkræproducenter muligvis kan få vurderet deres bedrifts værdi højere end for blot få år siden. I hvert fald har Lars Bredahl, formand for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, netop gjort sig den erfaring, da han for nylig fik vurderet sin gård af DLR Kredit.

Vurderingen lød væsentligt højere end tidligere, hvilket har betydet, at han kunne flytte mere af sin gæld fra banken til realkreditinstituttet og dermed spare penge på den lavere rente. For landbrug må der maksimalt lånes 70 pct. af ejendommens værdi i realkreditinstituttet.

Lars Bredahl er formand for Økologisk Landsforenings æg- og fjerkræudvalg. Foto: ØL

"Hvis man har realkreditlån i DLR, og man mener, at ens belåning ikke er, som den burde være, vil jeg opfordre til, at man kontakter sin vurderingsmand for at få vurderet værdien. Man kan lige så godt prøve. Hvis DLR ikke mener, at der er mere at hente, så er der jo ikke noget at gøre ved det, men der kan være en mulighed for at hente en økonomisk gevinst," siger Lars Bredahl.

Et mere etableret marked nu

Bent Bjerrum, der er vicedirektør og udlånschef hos DLR Kredit, forklarer, at man i DLR vurderer ejendommene, ud fra hvad handelsprisen i frie handler vil være.

Han kan dog ikke genkende at økologiske fjerkræejendomme generelt er steget markant i værdi i de seneste 1-2  år, men set over en lidt længere perioder der kommet flere økologiske producenter til, og det er blevet et mere etableret marked for ejendommene med en bedre og mere sikker prisdannelse end for f.eks. 10 år siden, forklarer han.

"Vi ser relativt positivt på fjerkræproduktionen. Den spiller også godt ind i tidens trend med at spise mindre rødt kød," tilføjer han.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud