Annonce

NATEXPO-21-PARIS--1600x300--CTA-GB.jpg

Annonce

Daka-fra-august-compressed.jpg

Annonce

OK21_okonu_1600x300.jpg
En flok høner går i noget bevoksning

Lars Bredahl har været hønseavler i omtrent 20 år og har oplevet, hvordan produktionen har udviklet sig; hønerne spiser mindre og lægger flere æg. En produktionshøne lægger i dag omtrent 320 æg om året, mens en vild høne lægger ca. 20. Han mener, at grænsen kan være nået nu. Arkivfoto: Tina Bøje Clausen

Ægproducent om nye fund: Vi er måske gået over grænsen for, hvad vi kan presse ud af en høne

Langt størstedelen af æglæggende høner går rundt med brækket brystben uanset produktionsform. Lars Bredahl, økologisk ægproducent, kalder det uacceptabelt og vil have hele branchen til at handle.

"Det er uacceptabelt. Det skal vi have lavet om på."

Ordene kommer fra Lars Bredahl, formand for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, efter at han har hørt om resultaterne i et nyt studie, der viser, at 87,5 pct. af de økologiske- og frilandshøner går rundt med brud på brystbenet.

Han vidste godt, at der var problemer med brystbenbrud i ægproduktionen, men han troede ikke, at omfanget var så stort.

For høner i berigede bure fandt forskere fra Københavns Universitet brud hos 80,7 pct. af dem, mens det for skrabehønernes vedkommende var 90,1 pct. Det gennemsnitlige antal brud per høne var 2 for burhøner, 2,6 for de fritgående eller økologiske høner og 2,9 for skrabehøner.

Forskerne har undersøgt bruddene nærmere og konkluderer, at den mest sandsynlige årsag er, at hønerne er for små, når de begynder at lægge æg, som samtidig er relativt store. Bruddet sker altså indefra.

"Det her problem skal udryddes. Vi skal ikke have dyr, der går rundt med brud, og det skal alle i værdikæden tage et ansvar for. Vi skal have ændret det, og hvis vi ikke kan ændre det inden for det nuværende system med de eksisterende racer, så må vi tænke i nye racer," siger Lars Bredahl.

Han har været hønseavler i omtrent 20 år og har oplevet, hvordan produktionen har udviklet sig; hønerne spiser mindre og lægger flere æg. En produktionshøne lægger i dag omtrent 320 æg om året, mens en vild høne lægger ca. 20.

"Der er ingen tvivl om, at vi har nået og måske er gået over grænsen for, hvad vi kan presse ud af en høne rent produktivitetsmæssigt," konstaterer Lars Bredahl.

Producenter kan gøre noget allerede nu

Forskerne vurderer, at der kan gå flere år, før man kan have avlet sig ud af problemet, men siger samtidig, at landmændene allerede i dag kan gøre noget for at afhjælpe problemet. Hvis æglægningen udskydes, kan hønerne nå at blive mere robuste, før de begynder at lægge æg.

Og netop en senere start på æglægningen er noget, som Lars Bredahl er gået i gang med - faktisk på grund af et andet problem, og det kan derfor vise sig, at hans indsats kan slå to fluer med et smæk.

Når ægproducenterne modtager hønnikerne - altså høner, der endnu ikke har lagt æg - får de en kraftig startfoderblanding, som er rig på protein. Men fordi det har øget risikoen for dårlig mave, har Lars Bredahl og nogle af hans kolleger arbejdet med at udskyde æglægningsstarten og give en tyndere foderblanding, så overgangen fra hønnike til høne bliver mere mild.

"Mit håb er, at hvis vi strækker produktionsperioden over længere tid – sætter dem langsommere i gang med at lægge æg – så får vi bedre resultater med hensyn til brystbensfraktur. Og det er meget vigtigt, at hele branchen bidrager med midler til at få undersøgt det her, for alle ved godt, at vi ikke kan bære det her problem," siger Lars Bredahl.

Flere artikler fra samme sektion

Nyt klimaværktøj medregner også jordens evne til at lagre kulstof

Fra 2022 kan landmænd sætte tal på kulstoflagringen i kløvergræsmarker og i sædskiftet i det hele taget. Landbrugets Klimaværktøj medregner jordens kulstofbalance, når udledning af drivhusgasser fra planteavl gøres op.

28-09-2021 3 minutter Klima

Vismand sår tvivl om tænketanks dystre forudsigelse af økologers økonomi

Landbruget - særligt økologerne - bliver hårdt ramt, hvis regeringens landbrugsudspil gennemføres, vurderer tænketanken Axcelfuture. Vismand Lars Gårn Hansen er dog ikke overbevist om, at beregningen bliver virkelighed.

28-09-2021 7 minutter Økonomi,   Klima,   Politik

Eksperter vil finde ud af, hvad køerne laver, når de er på skovtur

På gården Ellinglund ved Silkeborg har ammetanter og kalve adgang til indhegnede skovarealer. Center for Frilandsdyr undersøger, hvordan dyrene bruger skoven. Det sker med GPS, kameraer og adfærdsstudier i marken.

27-09-2021 5 minutter Kvæg