Annonce

Annonce

Husholdningsaffald læsses af

Affald er en ressource, og næringsstofferne skal så vidt muligt føres tilbage til landbrugsjorden og genbruges til ny fødevareproduktion. Foto: Karen Munk Nielsen

Affald er fremtidens fosforkilde

Landbruget skal i stor stil genbruge fosfor fra rest- og affaldsprodukter. Forskere sætter i en ny rapport tal på gødningsværdien af bl.a. komposteret have- og husholdningsaffald.

Restprodukter som have-parkaffald, komposteret husholdningsaffald, slam fra renseanlæg, kød- og benmel, grøde og afpuds samt forskelligt industri-affald indeholder fosfor, som kan erstatte den fosfor, der hvert år tilføres landbrugsjorden med handelsgødning. 

Det er en nødvendig vej at gå, for fosfor-minerne forventes at være tømt om 30-100 år. 

Selv om økologiske landmænd ikke umiddelbart står og mangler fosfor, eftersom der gennem årene er lagret temmelig meget fosfor i jorden, er det alligevel vigtigt at have øje for værdien af at lukke kredsløbene og få næringsstofferne tilbage til landbrugsjorden.

Hvis restprodukter skal erstatte fosforgødningerne, skal de i højere grad kunne deklareres. 

Landmænd skal vide, hvor meget fosfor de indeholder, og hvilken virkning de kan forvente af dem i afgrøderne. Det er baggrunden for en ny rapport fra DCA, Aarhus Universitet, med titlen 'Gødningsværdi af fosfor i restprodukter'.

Slam er største P-kilde

Langt den største kilde til fosfor findes i spildevandsslam, som ikke må anvendes på økologisk jord. 

En mindre del kan opsamles i form af struvit, der bl.a. er en udfældning af fosfor fra spildevandet. Kød- og benmel er en anden kilde til fosfor. 

Det er tilladt i økologisk jordbrug, men anvendes i praksis stort set ikke pga. branchekrav. 95 pct. af dansk kød- og benmel eksporteres derfor pt. til gødningsproduktion i udlandet. 

Endelig er der fosfor i en række restprodukter fra industrien, i fiskeensilage og -affald, samt i kildesorteret husholdningsaffald (KOD) og have-parkkompost. 

I de to sidstnævnte er der ifølge rapporten omkring 1.200 ton P tilsammen, og begge restprodukter er brugbare efter de økologiske regler. Have-parkaffald bruges allerede i nogen grad af økologiske planteavlere som jordforbedringsmiddel. Det gælder endnu ikke KOD. 

Gødningsværdi

Restprodukters relative P-gødningsværdi sammenlignet med handelsgødningen Tripel-superfosfat

  • Tripel-superfosfat, 100 pct.
  • Struvit, 90-111 pct.
  • Halm/træaske, 54-71 pct.
  • Slam, 12-69 pct.
  • Kød-benmel, 17-37
  • Kompost, KOD og have-park, 21-31 pct.

"Men krav til kommunerne om indsamling og recirkulering vil få bunkerne af KOD til at vokse de kommende år, og vi skal handle nu, hvis økologer skal have adgang til det, og det eksempelvis ikke blot skal ende sammen med slam i rådnetankene på rensningsanlæggene," siger Anton Rasmussen, konsulent og projektleder i Økologisk Landsforening.

Han koordinerer projektet 'Recirkulering – fra affald til økologisk gødning', hvor Økologisk Landsforening sammen med SEGES undersøger gødningsværdien af KOD og opstiller forretningsmodeller for anvendelsen i det økologiske jordbrug.

"Vi har fokus på kredsløbet fra by til land, så næringsstofferne gavner den økologiske planteproduktion og specielt i områder, hvor adgangen til husdyrgødning er begrænset. På den måde får vi den største effekt af recirkuleringen både økonomisk og miljømæssigt," forklarer Anton Rasmussen.

Svingende gødningsværdi

Ud over at analysere de forskellige restprodukter for fosfor og anvise analysemetoder, beskriver rapporten potte- og markforsøg, der viser P-virkningen af restprodukterne. Struvit har meget høj gødningsværdi på niveau med handelsgødnings-P. Spildevandsslam og aske har lavere gødningsværdi, og køkken- og havekompost har blot 21-31 procent virkning. 

Disse tal kan dog i praksis være anderledes under økologiske forhold, hvor gødningsniveauerne reelt er lavere end normen.

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.

Flere artikler fra samme sektion

Fire landbrug har fået et hav af nye træer denne vinter

KRONIK: Hvordan skal skovlandbrug strikkes sammen for at give de optimale og ønskede effekter, og hvad er markedspotentialet for produkterne? Det undersøger projektet 'Robust' i disse år.

24-01-2022 3 minutter Kronik,   Skovlandbrug

Thises næstformand stiller op som ØL-formand

GENERALFORSAMLING 2022: Et tredje medlem af Økologisk Landsforening har nu meldt sig som formandskandidat forud for foreningens generalforsamling.

24-01-2022 3 minutter Generalforsamling 2022

Nu skal der flere økologiske ingredienser i danske brød

Danske bagerier har gennem flere år klaget over mulighederne for at anprise brugen af økologiske ingredienser i brød. Nu forsøger Økologisk Landsforening sammen med dagligvarehandlen og bagerbranchen at lægge pres på myndighederne for at få lempet reglerne.

24-01-2022 7 minutter Bageri,   Mærkning