Annonce

Annonce

DLF's produktchef Gurli Klitgaard fremviser og fortæller foran en gruppe tilhørere om et forsøg med græsmarksblandinger og sorter, der er udlagt hos Anne og Gert Lassen, Silkeborg.

DLF's produktchef Gurli Klitgaard fremviser og fortæller om et forsøg med græsmarksblandinger og sorter, der er udlagt hos Anne og Gert Lassen, Silkeborg. Køerne er smagsdommere, når de hver tredje uge græsser parcellerne af. Foto: Karen Munk Nielsen

Afgræsning: Midtvejsrekord på 1.200 kg tørstof pr. ko

Der er stor spredning mellem top og bund, når det gælder økologiske malkekøers græsoptag. ØkologiRådgivning Danmark fejrede forleden køerne og græsmarkerne og kårede en midtvejsmester ved arrangementet Grill ’n Grass.

Jo mere græs, køerne æder om sommeren, jo bedre for pengepungen, hvis ellers mælkeydelsen holder. Og det kan den sagtens, viser flere års erfaringer hos økologiske mælkeproducenter, der deltager i rådgivningsforløbet Eliteafgræsning hos ØkologiRådgivning Danmark (ØRD). 

”Vi presser mere på end tidligere for at få opdelt markerne i flere folde og sætte mere hegn. Det gør vi, fordi vi nu ved, at det giver 20-25 procent højere udbytte end storfoldsafgræsning,” siger kvægrådgiver Hans Lund, da eliteafgræsserne i begyndelsen af juli mødtes til Grill ’n Grass hos Gert og Anne Lassen, Silkeborg, for at gøre midtvejsstatus.

Gert Lassen praktiserer i år en kombination af afgræsning og fodring med frisk græs for gårdens 360 malkekøer. Kombinationen er med til at øge græssets andel af foderrationen. Desuden har han flyttet rundt på malketiderne, så køerne er ude tidligt om morgenen, hvor de fra naturens hånd foretrækker at græsse, og hvor de derfor også er mest effektive. Midt på dagen holder de siesta i staldens skygge.

”Vi malker kl. 10 om formiddagen og igen kl. 10 om aftenen. Vi er så heldige, at vores aftenmalkere gerne vil malke på det tidspunkt. Den eneste ulempe er, at manden på gården skal stå op og lukke køerne ud kl. 3,” siger Gert Lassen med et smil. 

Græsmester: køerne får ikke andet

Indsatserne har resulteret i et græsoptag på omkring 10 kg tørstof pr. ko pr. dag, da det gik bedst i forsommeren. Køerne har frem til 1. juli ædt 627 kg græs-tørstof i gennemsnit.

”Det er et godt resultat i så stor en besætning, men det er et stykke under rekorden, konstaterer Hans Lund,” da han afslutningsvis afslører, at midtvejsmesteren blandt eliteafgræsserne i år er Hans Chr. Christiansen, Sdr. Stenderup, med et græsoptag på 1.199 kg pr. ko.

Opskriften på det imponerende resultat er enkel, fortæller græsmesteren selv:

”Køerne kommer tidligt på græs, og de får ikke andet. Siden 20. april har de været på græs både dag og nat,” siger Hans Christian Christiansen, der har 100 krydsningskøer i besætningen med en ydelse på ca. 8000 kg. mælk.

Han har et skarpt fokus på lav fremstillingspris på mælk, og derfor fylder græs så meget i den simple foderplan, som foruden græs kun indeholder nogle kg tilskudsfoder ifm. malkningen. Et relativt stort græsareal på 0,45 ha på ko er også en del af forklaringen på resultatet. Anbefalingerne om mange folde er derimod ikke.

”De har en dagfold og en natfold - det er det. Jeg passer og plejer græsmarkerne, men jeg skal ikke ud og sætte en masse hegn. Det skal være enkelt,” konstaterer Hans Chr. Christiansen.

Gode råd om afgræsning

Hans Lund og kolleger i ØRDs Team Eliteafgræsning har en række tip til afgræsningen i eftersommeren, hvor udfordringen bl.a. er faldende fordøjelighed og lavere indhold af sukker.

  • Giv græsset ro mellem afgræsningerne. Tilstrækkelig hviletid giver 20-25 pct. større udbytte i marken.
  • Juster arealet efter græsudbud. Marken skal græsses i bund, så der ikke ligger blade tilbage og rådner.
  • I afgræsningsmarker er det i orden at pudse af ned til 4-5 cm stubhøjde.
  • Puds ikke marken af, hvis den bliver tørkestresset. Planterne har brug for alle blade til at lægge energi på lager i rødderne, til der igen kommer vand.
  • Evt. isåning af kløver- og græsfrø sker bedst i august. Puds marken tæt forinden, så de nye planter får mindst mulig konkurrence fra ældre planter.
  • Køer drikker i flok, så sørg for rigelig plads ved drikkekar i marken. Selv om det er fristende at sætte et stort kar i skellet mellem to marker, er det en dårlig ide. Sæt vandkar i hver fold.
  • Øg energiindholdet i suppleringsfoderet i takt med at græssets fordøjelighed og sukkerindhold falder.

Flere artikler fra samme sektion

Ny liste viser de mest bitre og stærkt smagende kål

KRONIK: To projekter har undersøgt planter med højt indhold af bitterstoffer, som har en meget gavnlig sundhedseffekt i kosten.

12-09-2019 4 minutter Frugt bær & grønt

Flere spindemider i konventionelle marker end økologiske trods insektgifte

Ukrudt er ikke kun en konkurrent til afgrøderne - de efterstræbte planter er også værter for mange nyttedyr.

12-09-2019 4 minutter Frugt bær & grønt

Forsker om ny Thise-mælk: Det er bedre dyrevelfærd

Thises nye mælk, der lader ko og kalv gå længere tid sammen, styrker kalvens vækst og dens sociale færdigheder, mener en forsker, som samtidig påpeger, at der mangler mere viden på området.

12-09-2019 3 minutter DyrevelfærdMejeri