Annonce

Annonce

En gris på friland spiser foder fra et trug

Med hensyn til grise er havre rigtig interessant, fordi man kan øge proteinindholdet markant ved hjælp af afskalning. Foto: Colourbox

Afskallet havre mindsker behovet for sojaimport

Havre er næringsrigt foder, men de svært fordøjelige skaller skal fjernes fra kernerne.

Traditionelt har man anset havre for at have en lavere foderværdi end byg og hvede, men denne opfattelse holder ikke, hvis man afskaller havren.

Det slog Dennis Weigelt Pedersen, der er økologikonsulent i Økologisk Landsforening fast, på videopræsentationen af projektet 'Mere kvalitetshavre', som har til formål at få mere havre ind i sædskiftet på de økologiske bedrifter.

"Havre gør sig rigtig godt i økologisk dyrkning og passer godt ind i mange økologiske sædskifter. For vi har at gøre med en dyrkningssikker art, som er nøjsom og konkurrencestærk. Havre tåler ret meget vand, og den giver relativt stabile udbytter," sagde Dennis Weigelt Pedersen.

Vi har et uudnyttet potentiale i økologien, og med al den snak, der er om at gøre os uafhængige af importeret protein og samtidig øge selvforsyningsgraden på bedrifterne, så synes jeg, det giver stor mening at overveje det her.

— Dennis Weigelt Pedersen, økologikonsulent i Økologisk Landsforening

Havre er den kornsort, der har den længste grønne sæson og dermed også den længste periode for næringsoptagelse og fotosyntese.

Rig på næring

"Om havre til foder kan man sige, at havre er den kornsort med mest fedt, stivelse og protein plus flest tungt fordøjelige fibre: 25-30 pct.  ufordøjelige fibre. Man har derved mulighed for at hæve fedt-, stivelses- og proteinprocenten ved at afskalle havren," sagde Dennis Weigelt Pedersen.

Han fortsatte:

"For eksempel er køer vilde med havre. Det kan man bruge aktivt i stalden – især hvis man har automatiske malkesystemer, hvor man ved hjælp af havre kan øge trafikken i systemet. Men man skal dog være opmærksom på at afskallet havre har en ret høj stivelsesprocent, hvilket kan være en vombelastning for køerne."

Samtidig har forsøg vist, at afskallet havre hæver mælkeydelsen i sammenligning med uafskallet havre.

Foder til grise

I forhold til grise er havre rigtig interessant, fordi man kan øge proteinindholdet markant ved hjælp af afskalning.

"Afskallet havre kan derfor bidrage til en større selvforsyningsgrad i griseproduktionen, hvilket jo er meget interessant i økologien, hvor vi de kommende år skal fokusere på vore klimaaftryk. Kan man sænke klimaaftrykket ved at dyrke planter som havre, der er nemme at dyrke, så er det at foretrække frem for at eksperimentere med planter som sojabønner, som er svære at dyrke i Danmark," sagde Dennis Weigelt Pedersen.

Skalfraktionen udgør samtidig et spændende rodemateriale for grise. I flere forsøg er det desuden påvist, at fodring med afskallet havre kan øge sundheden i besætningen.

Fjerkræ uden soja

Også for fjerkræ er den afskallede havre et godt foder med højt proteinindhold og høj selvforsyningsgrad.

"Flere har ved at anskaffe sig en afskalningsanlæg gjort sig uafhængige af soja i foderet. Hidtil har havre ikke været et udbredt fjerkræfoder, fordi uafskallet havre er ufordøjeligt for fjerkræ. Men havren indeholder de vigtige aminosyrer, methionin og cystein, som kan være svære at dække i økologisk fjerkræfoder, men her løser afskallet havre denne udfordring," fortalte Dennis Weigelt Pedersen.

Samtidig tyder forsøg på, at en større andel af havre i foderrationen kan nedsætte dødeligheden i en fjerkræbesætning, ligesom havre også har positiv indflydelse på fjerdragten.

Hver ton havre giner ca. to kbm. skaller, som kan gøre gavn som rodemateriale, brændsel og indgå i foderrationen til for eksempel goldkøer i stedet for snittet halm, hvor skallerne faktisk også har et højere energiindhold end den snittede halm.

Nødvendigt at afskalle hver måned

"Vil man i gang med at bruge havre som foder, er der to muligheder, man kan købe et afskalningsanlæg, men det kræver en vis volumen for at det kan betale sig, eller man kan leje sig til det, og så skal man regne med en udgift på ca. 20 kr. pr. hkg for at få afskallet havren," sagde Dennis Weigelt Pedersen.

Skal skallerne indgå i foderrationen, skal man regne med at afskalle kerner ca. hver anden måned, for skallerne har ikke en evig holdbarhed. Op mod tre-fire mdr. max. Skal skallerne i stedet bruges til brændsel eller rodemateriale er dette mindre vigtigt.

"Konklusionen er, at vi har et uudnyttet potentiale i økologien, og med al den snak, der er om at gøre os uafhængige af importeret protein og samtidig øge selvforsyningsgraden på bedrifterne, så synes jeg, det giver stor mening at overveje det her. For at komme i gang, kan du jo prøve at afskalle et parti, og snakke med din konsulent om, hvordan du får det ind i foderplanen," lød anbefalingen fra Dennis Weigelt Pedersen.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud