Annonce

Annonce

Med Claus Thomsen på vintermarkvandring

Claus Thomsen har besluttet, at biodiversiteten er en vigtig del af økologien på hans nyomlagte landbrug i Ammelhede. Foto: Irene Brandt-Møller.

På Claus Thomsens bedrift er naturhensynet fra start med i planlægningen

Markvandring havde fokus på, at natur og landbrug ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger.

Gården Marienlyst i Ammelhede sydøst for Randers med 87 ha landbrugsjord blev i 2019 omlagt til økologisk drift. Og ejeren, Claus Thomsen, mener det seriøst, når landbruget skal være bæredygtigt, så naturhensynene på gården er fra starten med i planlægningen af den fremtidige markdrift. 

Det fortalte han deltagerne på en markvandring medio december, som var arrangeret i projektet ’Markernes naturpotentiale’, som Økologisk Landsforening, ØL, står bag.

Projektets leder, Bent Rasmussen fra ØL, bor ikke så langt fra Marienlyst, og på vej til og fra arbejde passerer han gårdens marker.

»I sommer lagde jeg mærke til, at de store markflader blev gennemskåret af de fineste insektvolde. Jeg kontaktede Claus Thomsen for at høre, hvad der skete på hans marker. Og han fortalte mig, at han lige havde lagt om til økologi, og at han gerne ville gøre det rigtigt fra begyndelsen,« fortalte Bent Rasmussen.

Sammen med Claus Thomsen havde han arrangeret en markvandring, så andre også kunne få lejlighed til at høre om ikke alene insektvoldene på Marienlyst, men også om pleje af læhegn, oversvømmelse af lavtliggende marker og prioritering af naturindsatsen på en landbrugsejendom.

Insektvolde - henholdsvis etableret i foråret og efteråret 2019 - skærer sig med 80 meters mellemrum igennem markerne på Marienlyst.
Insektvolde - henholdsvis etableret i foråret og efteråret 2019 - skærer sig med 80 meters mellemrum igennem markerne på Marienlyst.. Foto: Irene Brandt-Møller.

Insektvoldene på markerne lægger i alt beslag på 1 ha ud af 40 ha. De skal ikke tegnes ud af markkortene, men de skal trækkes ud af gårdens gødningsregnskab.

Med 80 meters mellemrum gennemskærer de markerne, og deltagerne på markvandringen kunne både tage insektvolde, som var anlagt i foråret 2019 og efter høst 2019, i øjesyn.

»Jeg forventer ikke, at jeg høster mindre på markerne, fordi markarealet er indskrænket. Tværtimod forventer jeg et merudbytte på grund af de afledte effekter af insektvoldene. Insekterne fra voldene skal nemlig hjælpe mig med at holde markerne fri for skadedyr,« forklarede Claus Thomsen.

Insektvoldene er tilsået med en insektvoldsblanding, der blandt andet indeholder græsserne: hundegræs, strandsvingel, timote, rødsvingel og engsvingel, som hovedsageligt er tueformede græsser. Blandingen er velegnet til græsbræmmer og insektvolde, fordi de tuedannende græsser yder et godt skjul og redested til fugle, rovinsekter og vilde bier.

»Husk at holde 1,5 m fri for afgrøder på den ene side af voldene, så dyrene kan trække ud og tørre sig efter regnvejr,« sagde Bent Rasmussen. Han fortsatte:

»Som I kan se, har Claus gjort det helt rigtige. Han har nemlig forskellige afgrøder på hver side af insektvoldene, og han har anlagt dem med en afstand, der ikke overstiger 100 m. I insektvoldene kan fugle og insekter søge ly, når der arbejdes i marken, fuglene kan bygge reder, og vi kan se, at græsset allerede udgør et godt skjul i de striber, som blev sået sidste forår. Ved at have forskellige afgrøder på hver side af voldene, er der bedre muligheder for insekter og fugle for at finde føde i marken.«

Han understregede vigtigheden af, at det er tuedannede græsser, som indgår i blandingerne, fordi disse græsser giver godt ly og læ til fugle, der ruger på jorden, og insekterne elsker at overvintre i dem.

»Kommer der for meget tidsel og kvikgræs i striberne, skal de slås, indtil de taber konkurrencen med tuegræsserne, og herefter skal man røre insektvoldene så lidt som muligt,« forklarede Bent Rasmussen.

I løbet af dagen understregede han flere gange, at naturpotentialet i agerlandet er stort.

»Landbruget har siden agerbrugsrevolutionen hjulpet naturen ved at ridse og kradse i jorden. Og mange arter har tilpasset sig et liv sammen med landbruget - for eksempel både gulspurven og bomlærken. Men desværre er disse arter nu på retur, fordi markerne bliver større og større. Derfor er insektvolde og levende hegn vigtige elementer på et økologisk landbrug, hvor man ønsker at tage hensyn til naturen. Og det er på tide, at agerlandets naturpotentiale anerkendes, for det er ikke et spørgsmål, om der findes natur på landbrugsarealerne. Selvfølgelig gør der det, men mange af de vilde plante- og dyrearter, der er tilknyttet det dyrkede åbne land, er i kraftig tilbagegang.  Der kræves en redningsindsats, og på økologiske landbrug kan man sagtens både dyrke afgrøder og give plads til denne natur,« sagde Bent Rasmussen.

Leve - eller dø. Egetræets skæbne blev afgjort i forbindelse med markvandringen. Her er det to kollegaer, Bent Rasmussen og Julie Cherono Henriksen fra Økologisk Landsforening, der diskuterer træets skæbne
Leve - eller dø. Egetræets skæbne blev afgjort i forbindelse med markvandringen. Her er det to kollegaer, Bent Rasmussen og Julie Cherono Henriksen fra Økologisk Landsforening, der diskuterer træets skæbne. Foto: Irene Brandt-Møller.

Men inden deltagerne på markvandringen var stavret op på toppen af Claus Thomsens marker i det kuperede landskab for at se på insektvoldene, havde de været helt nede på havets bund - eller i hvert fald på tidligere havbund, for en del af jorden til Marienlyst ligger i et område, hvor der efter sidste istid var hav, indtil havbunden efter isens tilbagesmeltning steg og stadig stiger; men det er lavbundsjord, som skal afvandes, hvis det skal dyrkes, og Claus Thomsen har besluttet at søge om tilladelse til at stoppe afvandingen og i stedet lade en sø opstå, hvor der nu er meget våde marker.

»Vi har udlagt arealet til ekstensivt græs, men hvis vi ikke omlægger græsarealet mindst hvert 5. år, så mister det sin status som omdriftsjord og kategoriseres som permanent græs,« forklarede Claus Thomsen.

Deltagerne benyttede lejligheden til at diskutere det uhensigtsmæssige i, at EU’s landbrugsstøtteregler modarbejder tiltag, som kan forbedre kulstofbindingen i jorden.

I kanten af den våde eng kørte en stor fældeudkører, som var hyret ind til sanering af et af gårdens mange læhegn.

»Det kan virke paradoksalt, at det indgår i gårdens naturplan, at en del af læhegnet skal fældes,« forklarede Bent Rasmussen. Han fortsatte:

»Men læhegnet er plantet med mange høje træer, og på et tidspunkt, hvor det var udbredt at bruge eksotiske arter som for eksempel californisk gedeblad i læhegn; men de høje træer plantet på tværs af ådalen er landskabsmæssigt forkerte, og eksoterne er jo ikke naturlige i Danmark, og af samme grund er der ikke ret mange arter, der er knyttet til dem. Derfor fjerner vi alle de høje træer og de fremmede arter  fra læhegnet og lader hvidtjørnen stå, så den kan brede sig i læhegnet uden at ødelægge landskabsbilledet.«

Et stort egetræ, som også stod i læhegnet, gav anledning til en del diskussion. Det var nemlig planen, at egetræet også skulle fjernes fra læhegnet.

Flere artikler fra samme sektion

Plantebaseret firma søger danske producenter af grøntsager

Salget af økologiske måltidskasser hos Simple Feast er nu blevet så stort, at selskabet kan høste flere fordele ved at handle direkte med danske og svenske producenter af grøntsager.

21-02-2020 4 minutter Plantebaserede fødevarer

Ny regel om brug af ikke-økologisk N-gødning i 2020

FAGLIGT TALT: Alle økologer skal nu dokumentere et behov for N-gødning, når man bruger ikke-økologisk N-gødning. Loftet på de 50 kg udnyttet ikke-øko N pr. ha. falder væk i 2020.

18-02-2020 2 minutter Næringsstoffer,   Fagligt talt

Planteavl kan blive næste bølge for maskinstationer

Økologisk markdrift kræver nogle gange særlige løsninger, udstyr og større præcision. Maskinstationerne kan byde ind med løsninger, hvis flere økologer efterspørger dem.

14-02-2020 3 minutter Planteavl