Alléer med frugttræer på marken skal give højere udbytter i markafgrøden

I begyndelsen af 1980-erne stiftede Bjarne Larsen første gang bekendtskab med skovlandbrug, da han var udsendt som frivillig for Mellemfolkeligt Samvirke til Tanzania.

"Det var økologisk småskalalandbrug med afgrøder i mange niveauer. Og det fungerede fint," fortalte Bjarne Larsen på en temadag om skovlandbrug i nord og syd, som Ulandsudvalget i Økologisk Landsforening var vært ved.

I dag driver Bjarne Larsen økologisk planteavl og studeopdræt på sin gård i Forum ved Esbjerg, og knap fire årtier efter opholdet i Tanzania er Bjarne Larsen blevet pionér inden for skovlandbrug i Danmark.

"Vi har erfaret, at med de store rektangulære marker følger udbyttetab. Når vi for eksempel dyrker hestebønner, er der mange bælge på planterne i kanten af markerne, men jo længere væk vi kommer fra læhegn og grøftekanter, des færre bælge sætter planterne," fortalte Bjarne Larsen.

Han meldte sig derfor som deltager til projektet InTRÆgrer, som Økologisk Landsforening står for.

Biolog Bent Rasmussen fra foreningen besøgte sidste år Bjarne Larsens marker og talte insekter.

"Han kunne konstatere, at så snart vi kom 20 meter eller mere væk fra læhegn og grøftekanter, så var der stort set ingen insekter i marken," sagde Bjarne Larsen.

Frugttræer i alléer

I første omgang har Bjarne Larsen udtaget en mark på 500 x 600 meter til sit skovlandbrug. Træerne: æble-, pære-, blomme- og nøddetræer - er plantet i fire meter brede alléer, og der er 16 meter ager mellem hver allé, som tilsammen dækker 20 pct. af marken.

Bunddækket mellem træerne er tilsået med urteblandinger, som kan give mad til bierne hele sommeren, så de med sikkerhed også er til stede, når træerne skal bestøves. Samtidig sikrer alléerne, at bestøverne kommer ud i hele marken, og de giver læ for afgrøderne samt beskytter markerne mod sandflugt og vanderosion.

"Når man, som jeg, har nået en alder, hvor de fleste tænker i afvikling, er det sjovt at være med i et udviklingsprojekt. Det arbejde, vi laver i projektet, kan sætte en ny norm for, hvordan vi kan skabe plads til insekter og natur i kulturlandskabet, og det er et godt bidrag et forlade landbruget med," sagde Bjarne Larsen.

Mere grundbetaling til frugttræer

Da Bjarne Larsen gik ind i projektet, var han forberedt på, at grundbetalingen til arealet med frugt-alléerne ville være tabt, men takket være hjælpen fra projektets leder, Mette Kronborg fra Økologisk Landsforening, endte det helt anderledes end ventet.

"Faktisk får jeg i dag mere i støtte til arealet med frugttræer end til agerjorden, fordi der findes et højere tilskud til arealer med frugtplantager," sagde Bjarne Larsen og tilføjede:

"Derudover forventer jeg også, at vi kommer til at have en indtægt på frugtavlen. Dels ønsker vi at sælge frugten som pluk-selv-frugt, og dels kan vi fremstille cider og most af frugten; men det er et helt nyt område for os at arbejde med, og det bliver spændende at se, hvordan vi håndterer at være frugtproducenter."