Annonce

Annonce

Kalve og køer ses sammen i en flok. De går på græs.

Tanken om at inspirere andre eller gå nye veje er med til at motivere landmænd til at øge dyrevelfærden. Arkivfoto: Morten Telling

At være et forbillede motiverer landmænd til bedre dyrevelfærd

En del af landmandens motivation til at styrke dyrevelfærden er interessen i at gå foran eller være forud for en kommende lovgivning, viser interviews med landmænd.

Ønsket om at være først med nye initiativer og skille sig ud fra mængden er noget af det, der motiverer landmænd til at forbedre dyrevelfærden i deres produktion.

Det viser en ny undersøgelse, som forskere fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet står bag. Formålet har været at forstå, hvad der motiverer en række udvalgte landmænd med større besætninger til at skabe forandringer og styrke dyrevelfærden.

“En del af motivationen til forandring ligger i en interesse for at gå foran. Det handler også om at være forud for en lovgivning, som man forventer vil komme. Det kan også være, at man først og fremmest ønsker at gøre noget, som er til glæde for en selv og dyrene, men som man ikke ønsker bliver ‘det nye normale’ - for eksempel i kraft af at det bliver påtvunget ved lov,” siger Inger Anneberg, der er antropolog og seniorrådgiver ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, til universitetets hjemmeside.

Hun tilføjer, at et varsel om mulig lovgivning også kan være en igangsætter for landmanden, hvis vedkommende ønsker at tænke langsigtet i forbindelse med eksempelvis nybyggeri, men samtidig kan have den modsatte effekt, hvis vedkommende ikke ønsker at lade sig styre af lovgivning. 

Desuden kan økonomisk støtte være en vigtig faktor for, at nogle landmænd overhovedet tør gå i gang med investeringer i en ny produktionsform, men er ikke altid afgørende:

‘Flere af deltagerne forandrede deres systemer til bedre dyrevelfærd, før de vidste, om de fik en belønning ud af det i form af en højere pris. Selve den personlige tilfredsstillelse ved at gå til højre, når andre går til venstre, spillede en stor rolle. I den forbindelse lå motivationen også i at udvikle et unikt produkt frem for at deltage i en masseproduktion, som landmænd i udlandet kunne lave lige så godt – og billigere,’ skriver forfatterne.

Studiet er baseret på observationsstudier og individuelle interviews på syv forskellige bedrifter med husdyr. I alt er der lavet 17 individuelle interviews med ejere og ansatte - heraf ejere af to økologiske malkekvægsbedrifter.

Et ægtepar, der driver den ene økologiske besætning, besluttede sig for et forsøg, hvor de lod kalven gå ved koen i to-tre uger, og derefter lod de kalven blive hos ammetanter - altså et tiltag, der rækker længere end lovgivningen, der siger mindst 24 timers ko og kalv-samvær. 

De fortæller i et af interviewene, at de er motiverede af at kunne være forbilleder og vise, at de hjælper økologien med at rykke sig.

“Vi gør noget. Vi er også nødt til at have flyttet økologien og ikke sige, at det her, det er det absolutte. Men der er jo nogen, der er nødt til at prøve noget af engang imellem, og nu prøver VI det her lidt af sammen med, hvem der ellers er i gang. Og så må vi jo se, hvad der kan lade sig gøre. For vi må bare erkende, at EU-økologireglerne de er så stive, at dem får vi aldrig nogensinde rettet ind på,” siger den ene halvdel af ægteparret i studiet.

En konventionel svineproducent fortæller, at han ønskede at prøve noget nyt og komme en evt. lovgivning i forkøbet:

“Jeg tænker lidt, at vi skal videre. Vi skal ud og prøve noget nyt. Fordi der er ingen tvivl om, jamen, det er en konstant trend, at der bliver snakket dyrevelfærd. Og hvis ikke vi gør noget, så bliver der selvfølgelig lovgivet ned over os.”

Og en tredje landmand - også konventionel svineproducent - siger:

“Min motivation er, at hvis der kommer nogen og siger: Det der, det kan ikke lade sig gøre, så tænker jeg: Det skal jeg VISE jer, at det kan!”

Flere af de medvirkende gav dog også udtryk for, at de ikke ønskede, at deres valg fik dem til at fremstå som kritiske over for deres kolleger.

“På den ene side vil man gerne vise de valg frem, man har truffet. På den anden side ønsker man ikke, at ens valg skal forstås som en kritik af mere traditionelle kolleger. For nogle er igangsættelsen af nye velfærdsmæssige tiltag en risiko for isolation, fordi de har forholdsvis få at spejle sig i. Derfor vægter flere af deltagerne at få etableret netværk, som de kan støtte sig til i processen med at skabe forandringerne - noget der også beskrives som en nødvendighed, fordi det er svært at finde kvalificeret professionel rådgivning,” fortæller Inger Anneberg.

Flere artikler fra samme sektion

Kend din snegl

Pytsneglen er både lille og kræsen, alligevel er sneglen en frygtet beboer på græsgangene, for den er også vært for leverikterne.

30-09-2020 4 minutter Dyrevelfærd,   Klima

Klimaet overtrumfer høj dyrevelfærd

På trods af sit fokus på dyrevelfærd oplever studeopdrætter, at efterspørgslen fra restauranter er dalende.

30-09-2020 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima

Langsomt voksende kyllinger har bedre velfærd end turbokyllinger

Kyllinger, der vokser langsommere end den udbredte hurtigt voksende kylling, er både sundere og udviser mere positiv adfærd, viser ny forskning.

30-09-2020 5 minutter Dyrevelfærd,   Æg og fjerkræ,   Forskning