Bedre næringsstofforsyning i vårbyg ved brug af efterafgrøder

Af Veronika Hansen, postdoc,  Plante- og Jordvidenskab, Københavns Universitet

Hurtig etableringog kraftig vækst er essentiel i forhold til at opnå en god effekt af efterafgrøder. Resultater fra vores 1.års markforsøg viste, at lav jordfrugtbarhed gav ringere vækst af vintervikke, vinterrug, blodkløver og olieræddike end moderat jordfrugtbarhed. Væksten af hvid lupin og boghvede blev derimod ikke påvirket af en lav frugtbarhed og voksede lige så godt som ved moderat frugtbarhed.

Hovedformålet med vores Organic RDD 3-projekt NutHY (Nutrients for Higher organic crop Yields) er at øge udbytterne og ressourceeffektiviteten i den økologiske planteproduktion ved optimering af næringsstofforsyningen. Et af virkemidlerne er at dyrke stærke efterafgrøder og grøngødning, der kan optage og mobilisere næringsstoffer i jorden og senere frigive dem til den efterfølgende hovedafgrøde.

Hvid lupin, vintervikke og blodkløver blev enten sået alene eller sammen med henholdsvis boghvede, olieræddike og vinterrug den 17. august efter høst af raps. Forsøget blev udført på sandblandet lerjord på Københavns Universitets forsøgsgård i Tåstrup ved lav (P-tal 0.9, K-tal 6.4) og moderat (P-tal 1.5 og K-tal 13.6) jordfrugtbarhed. Ved udgangen af september så vi, at væksten af vintervikke, blødkløver, olieræddike og vinterrug var stærkt hæmmet af jordfrugtbarhedsniveauet (omkring 30-60 pct.). Ved udgangen af oktober, lige inden den første frost, faldt denne forskel i biomassen dog til 20-30 pct.

Ud over at påvirke kvælstofniveauet kan efterafgrøder også påvirke tilgængeligheden af fosfor. Fosfor er et immobilt næringsstof, som bindes relativt hårdt i jorden, men efterafgrøder som hvid lupin og boghvede er kendte for at kunne opløse det sværttilgængelige fosfor i jorden ved at udskille organiske syrer fra rødderne. I vores markforsøg har lupin og boghvede vokset upåvirket af P-tal niveauet, hvilket tyder på, at de er bedre i stand til at udnytte jordens svært tilgængelige fosforpulje. Spørgsmålet er, om de kan optage en tilstrækkelig mængde af fosfor og frigive den til den efterfølgende afgrøde, og om dette kan føre til en udbyttestigning.

I fremtiden kan fosforeffektive efterafgrøder være meget nyttige i forhold til at forbedre fosforudnyttelsen i fosforholdige restprodukter, da det ofte kun er en mindre del af restproduktets P, der er plantetilgængelig i den første vækstsæson.

I forsøget uden efterafgrøder opnåede vi et udbytte i den efterfølgende vårbyg på hhv. 3.5 t/ha under den lave og 5.2 t/ha under moderat jordfrugtbarhed. Vintervikke viste sig som den mest succesfulde efterafgrøde og forhøjede udbyttet i vårbyg med hhv. 30 pct. ved lav og 20 pct. ved moderat jordfrugtbarhed. En blanding af vintervikke og olieræddike gav en næsten ligeså god udbyttestigning (dog ikke signifikant). Vi så derimod lave effekter ved brug af boghvede og lave udbyttestigninger ved brug af lupin, hvilket nok primært skyldes, at deres vækst blev stoppet af den første frost i starten af november, hvorimod den overvintrende vintervikke nåede at fiksere en del kvælstof. Boghvede havde samtidig det højeste C/N forhold.

Markforsøget skal gentages i 2020, hvor vi også vil se på, hvilke alternative arter der med fordel kan undersås i vårbyg.

Projektet NutHy er en del af Organic RDD3-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.