Annonce

Annonce

Annonce

En mose imellem træer

Har man eksempelvis kun store sammenhængende marker uden omkringliggende natur og hegn og en ensartet afgrøde, vil man have en forholdsvis lav biodiversitet. Har man derimod mindre marker med forskellige afgrøder og mellemliggende områder med blandet bevoksning, vil man have en større biodiversitet. Arkivfoto: Jakob Brandt

Biodiversitet og landbrug kan godt gå hånd i hånd

FAGLIGT TALT: Et af de hotteste ord for tiden er nok biodiversitet, men hvad dækker det over, og hvordan får vi det indarbejdet i landbruget, uden at det påvirker driften, og indtjeningen og samtidig skaber værdi for den omkringliggende natur?

Af: Mads Juul, planterådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark

Biodiversitet som begreb kan virke meget bredt og uoverskueligt, men det er faktisk klart defineret af FN: ”Mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biodiversitet omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer.”

Selvom beskrivelsen kan virke noget kringlet, så er biodiversitet målbart, da variationen af levende organismer i et defineret område kan opgøres. Og hvordan skal det så bruges, når man som landmand ønsker at gøre noget for naturen og sine omgivelser, og samtidig vil opretholde en rentabel produktion?

Det kan man gøre ved at vurdere den forskellighed, man kan observere på sine samlede arealer, både på marker og omkringliggende arealer, såsom hegn og andre naturområder.

Dermed kan man relativt let og på egen hånd opgøre, hvor godt det står til med biodiversiteten på ejendommen. Har man eksempelvis kun store sammenhængende marker uden omkringliggende natur og hegn og en ensartet afgrøde, vil man have en forholdsvis lav mangfoldighed og dermed en lavere biodiversitet. Har man derimod mindre marker med forskellige afgrøder og mellemliggende områder med blandet bevoksning, vil man have en større mangfoldighed og dermed en større biodiversitet.

På den måde kan man afgøre, hvor man skal sætte ind, hvis man ønsker at forbedre biodiversiteten.

Først og fremmest skal man bevare de områder, der i forvejen har en stor biodiversitet, da det tager lang tid at genoprette/etablere ny natur.

Derefter kan man begynde at genskabe biodiversitet i områder, hvor den mangler, eksempelvis ved at plante hegn eller lave andre urørte områder. Dette kan også medføre en konkret økonomisk gevinst for produktionen, hvis man for eksempel kan øge antallet af vilde bestøvere, da flere af vores afgrøder som eksempelvis hestebønner, raps og hvidkløver kvitterer med højere udbytte eller er decideret afhængige af bestøvningen.

Samtidig kan indsatsen med fordel placeres på steder, hvor marken alligevel ikke yder fuldt udbytte, fx hjørner og våde pletter, hvormed man sparer omkostningen til et udbytte, der alligevel ikke kvitterer for indsatsen. På den måde kan det blive relativt let at tænke biodiversitet ind i sin nuværende drift og både tilgodese produktion og natur.

ØkologiRådgivning Danmark tilbyder desuden et naturtjek, hvor man får et overblik over den nuværende tilstand og en plan over mulige tiltag, der kan løfte biodiversiteten på netop din bedrift.

Flere artikler fra samme sektion

Crowdfunding blev ingen genvej til øget vækst for selskab bag økologiske måltidskasser

Simple Feast dropper crowdfunding som middel til at sikre yderligere kapital til selskabets ambitiøse vækstplaner.

16-07-2021 2 minutter finansiering

Tyrekalve skal have en økologisk fremtid

Forskere ved Aarhus Universitet vil udvikle to koncepter for kalve- og ungdyrkød fra den økologiske mælkeproduktion. Koncepterne er baseret på græs, og det hele begynder med kalve, der får masser af mælk hos ammetanter.

16-07-2021 4 minutter

Designergødninger testes i marken

Nye teknologier gør det muligt at raffinere kløvergræs og designe økologiske gødninger med forskelligt indhold af næringsstoffer, bl.a. svovlsur ammoniak. Det kan være en vej til et mere klimavenligt økologisk landbrug.

16-07-2021 3 minutter Næringsstoffer,   Planteavl,   Forskning