Annonce

Annonce

En mark med gråært

Økologisk Landsforening planlægger tre markvandringer hen over sommeren, hvor deltagerne kan se de udlagte parceller med bælgsæd og diskutere mulighederne for produktion og afsætning i større skala. Foto: Jesper Fog-Petersen

Bliv god til at dyrke bælgsæd – markedet vokser

Økologiske planteavlere kan spille en vigtig rolle som leverandører af proteinafgrøder af høj kvalitet til konsum. Hestebønner er eksempel på en afgrøde, som er særdeles velegnet som fødevare.

At ærter både bruges som foder til husdyr og som fødevare, ved de fleste. Færre er måske klar over, at hestebønner også er en eftertragtet spise mange steder i verden og måske også snart i Danmark. I hvert fald er hestebønne en af de arter, som Jesper Fog-Petersen fremhæver, når han fortæller om potentialet for at dyrke økologiske bælgsæd til konsum. 

Han leder den landbrugsrettede del af Økologisk Landsforenings projekt 'Økologiske proteinafgrøder til klimavenlig human ernæring' og har i den forbindelse skaffet et større udvalg hjem af sorter af forskellige bælgsædsarter til konsum hjem fra udlandet.

Blandt disse er grønne og røde ærter, linser, hestebønner og kikærter, som nu dyrkes forskellige steder i landet og hen over sommeren skal vises frem for interesserede økologiske landmænd.

"Det er interessant at se på et bredere udvalg af sorter, når vi taler konsum. Det handler om at finde gode smagsvarianter, flotte farver og de rette tekniske egenskaber til industriprocesser," forklarer Jesper Fog-Petersen.

Lige for hestebønners vedkommende anbefaler man faktisk de sorter til konsum, som allerede dyrkes i herhjemme til foder: Fuego, Vertigo og Lynz. Med de rette tørre- og lagerfaciliteter vil danske økologer derfor hurtigt kunne levere til konsum.

"Men også med hestebønnerne bør vi se på sorterne, som varierer i størrelse, farver og skaltykkelse, så vi finder de lækreste til foodservice og detail, mens andre typer måske egner sig bedst til industri-proces og raffinering," konstaterer Jesper Fog-Petersen.  

For ærters vedkommende er vejen lidt længere, vurderer han.

"Det er en afgrøde, som ikke er forædlet synderligt de senere år. Sortsudbuddet er lille, men vi har den relativt gamle sort Ingrid, som kan bruges til konsum, og små mængder af den gamle landsort, Lollandsk Rosin, som dyrkes på Skovsgaard Gods," fortæller Jesper Fog-Petersen.

Han har derfor hentet bl.a. tre gamle svenske sorter samt ni sorter af vinterært hjem til demonstrationsparcellerne.

Hestebønne er en af de arter, som Jesper Fog-Petersen fremhæver, når han fortæller om potentialet for at dyrke økologiske bælgsæd til konsum. Foto: Jakob Brandt

Jesper Fog-Petersen forventer et voksende marked for bælgsæd de kommende år og ser flere fordele i denne udvikling for de økologiske planteavlere.

"Større efterspørgsel er altid godt, og specialafgrøder giver basis for en højere pris. Men kvalitetskravene er også højere, så vil man være med helt fremme, skal man være god til at dyrke bælgsæd og holde sig til, når der er mulighed for kontrakter. En anden fordel er, at større efterspørgsel på bælgsæd kan afhjælpe økologisk planteavls mangel på gødning, da ærter og hestebønner er selvkørende med kvælstof. Det vil give bedre balance i sædskifterne og en lettere tilpasning til de ændrede gødningsregler, vi forventer fra næste år," siger Jesper Fog Petersen.

Økologisk Landsforening planlægger tre markvandringer hen over sommeren, hvor deltagerne kan se de udlagte parceller med bælgsæd og diskutere mulighederne for produktion og afsætning i større skala. Arrangementerne afholdes følgende steder:

  • Skovsgaard Gods, Langeland. Fokus på ærtesorter og smart, billigt containerlager til mindre partier

  • Højbakkegaard, Tåstrup. Københavns Universitets forsøgsmarker med et stort udvalg af arter og sorter.

  • Nordic Seed og Helge Kjær Sørensen, Odder. Vintersorter af ært, hestebønne og lupin. Arrangeres i samarbejde med SEGES.

Tid og sted annonceres på www.okologi.dk/kalender

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud