Annonce

Annonce

Gert Glob Lassen ved lærredet

Gert Glob Lassen fortalte om sit pløjefri, økologiske landbrug på Jordbundens Dag. Foto: Irene Brandt-Møller.

Landmand sammenlignede pløjet jord med et udbombet hus

Reduceret jordbearbejdning og økologi fik hårde ord med på vejen, da CA-landmand Michael Bundsgaard fik ordet på Jordbundens Dag, men hans økologiske kollega Gert Glob Lassen tog kritikken med ophøjet ro.

»Jeg startede for 20 år siden med reduceret jordbearbejdning, men de seneste to år har jeg dyrket jorden 100 pct. som conservation agriculture (CA),« fortalte Michael Bundgaard fra Klitgaard Agro i Vendsyssel til Jordbundens Dag i december, og han lagde ikke skjul på, at han er meget begejstret for denne dyrkningsform.

»Jeg har hørt, at vi ved at lægge alt landbrug i hele verden om til CA kan klare 50 års klimareduktion på ét år,« sagde han for eksempel.

Michael Bundgaard præsenterede forskning, som viser, at hvis kulstofindholdet i jorden stiger fra to til tre pct., fordobles jordens evne til at holde på vand og næringsstoffer.

»Det kunne jeg blandt andet se i 2018, hvor jeg havde en rigtig fin høst - selv sammenlignet med rigtig dygtige landmænd,« sagde Michael Bundgaard.

Hans mål er at dyrke sine marker uden brug af kunstgødning, som han mener skader mikrolivet. I stedet bruger han gylle fra svin og kvæg på markerne.

»Og jeg sprøjter ikke mod insekter, for det ville svare til at rette pistol mod sig selv,« sagde Michael Bundgaard.

Til gengæld havde han meget lidt til overs for, hvad der foregår på hans økologiske nabos marker.

»Han harver sine marker 5-7 gange om efteråret, pløjer dem om foråret, kører en Fokus igennem og så lige en tur med stjernerenseren. Hans jord kan sammenlignes med et udbombet hus, for ploven og den kraftige harvning ødelægger jorden,« sagde Michael Bundgaard.

Han havde to slides, der viste, at hans økologiske nabo udleder knap 700 kg CO2-ækvivalenter pr. ha som følge af den kraftige jordbearbejdning. Tilsvarende viste en anden slide, at CA-dyrkningen på Klitgaard Agro samlet binder mere kulstof, end der udledes CO2, med det resultat at klimabelastningen er negativ på Klitgaard Agro.

Selv sørger han for, at hans jord er dækket af levende planter hele året.

»Jeg roder meget med, om det kan lade sig gøre at lave noget samdyrkning, og så er jeg meget nysgerrig efter at finde ud af, om det kan lade sig gøre at så efterafgrøden 10-14 dage før høst,« sagde Michael Bundgaard.

Samdyrkningen blev i år forsøgt med vårhvede og ært samt med havre og ært, og begge dele faldt heldigt ud.

»Det fungerede fantastisk. Det skulle behandles meget lidt, og afgrøderne var lette at høste, og de gav godt foder til mine grise,« sagde Michael Bundgaard.

Det lå også Michael Bundgaard på sinde at slå fast, at reduceret jordbearbejdning og CA måske nok ligner hinanden på visse punkter, men at der er tale om to vidt forskellige dyrkningsmetoder.

»Reduceret jordbearbejdning, hvor man kører med en tallerkenharve i 6-8 cm dybde er den rene ukrudtsfabrik,« sagde Michael Bundgaard.

Han opfordrede nye CA-landmænd til at gå sammen i erfa-grupper, hvor de frit kunne diskutere alle deres idéer.

Efter Michael Bundgaards oplæg var det Gert Glob Lassens tur til at fortælle om sit pløjefri, økologiske landbrug Ellinglund ved Silkeborg.

»Michael og jeg har meget de samme tanker, for jeg kan heller ikke bruge et bombekrater under jorden til noget,« sagde Gert Glob Lassen.

På Ellinglund er 2/3 af jorden udlagt til græs til køerne. Den sidste 1/3 bruges til dyrkning af salgsafgrøder.

»Jeg er begyndt at dyrke jorden pløjefrit - mest fordi jeg gerne vil vide, om det kan lade sig gøre,« sagde Gert Glob Lassen.

Med pløjefri dyrkning forventede Gert Glob Lassen, at han øger jordens frugtbarhed og dyrkningssikkerheden. Samtidig opnår han mulighed for bedre vandhusholdning, han forhindrer sandflugt på ejendommen og holder næringsstofferne i de øverste jordlag.

»Og når jeg ser på, hvordan det er gået, kan jeg konstatere, at vi ikke har haft sandflugt, og jorden nu har bedre vandoptag og holdeevne. Mængden af rodukrudt er uændret, og frøukrudt er mærkbart mindre. Og udbytterne er normale, og jordstrukturen er bedre,« sagde Gert Glob Lassen

»En måned før såning begynder jeg at forberede marken. Op til to gange er jeg over den med tallerkenharven. Jeg harver kun øverligt og let på skrå. Derefter får marken en tur med ukrudtsharven med fuld gennemskæring. Lige inden såning løsner jeg jorden i 15-20 cm dybde med en otte cm spids, og endelig sår jeg til sidst med skiveskær,« forklarede Gert Glob Lassen.

Han forventer, at han i fremtiden kan nøjes med 60 kg N/ha fordi han satser på større diversitet i afgrøder og efterafgrøder.

»Derudover vil jeg arbejde mig hen mod endnu mindre jordbearbejdning, og jeg vil etablere flere læhegn og bevæge mig i retning af at dyrke jorden som et skovlandbrug,« sagde Gert Glob Lassen.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud