Dansk græs kan erstatte soja på grisenes menu

Flæskestegen smager lige godt, uanset om grisene er fodret med protein fra dansk græs eller fra importeret soja. Det konstaterede deltagerne ved en smagstest i Danish Crown´s Meat Lab i Herning arrangeret af udviklingsprojektet 'SuperGrassPork'.

Resultatet af smagstesten kan vise sig at få stor betydning, for det er afgørende for, om det i fremtiden kan lade sig gøre at fodre svin med bioraffineret græsprotein i større stil og dermed omlægge en del af det danske kornareal til mere miljøjvenlige græsmarker. 

»Det var lidt af en milepæl både for projektet og for arbejdet med grøn bioraffinering i det hele taget,« siger Erik Fog, projektleder for 'SuperGrassPork' og landkonsulent ved SEGES Økologi Innovation.

»Sidste år undersøgte vi landmænds interesse for at bruge raffineret græsprotein som svinefoder, og vi fandt ud af, at noget af det mest afgørende for dem, var sikkerhed for, at græsfoderet ikke forringer hverken kødkvalitet eller grisenes tilvækst,« forklarer han.

Begge dele er nu afklaret. Projektet, der er støttet af Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram, GUDP, under Miljø- og Fødevareministeriet, har gennemført et succesfuldt fodringsforsøg. Husdyrbrugsforsker Lene Stødkilde fra Aarhus Universitet i Foulum har undersøgt 48 grises tilvækst, og fundet, at de vokser fantastisk med græsprotein i maven.

Store miljø- og klimafordele

Der er afgørende klima- og miljøperspektiver i grøn bioraffinering. Det er en teknik, hvor en del af proteinerne i græs bliver adskilt fra græssets tungt fordøjelige fibre. Dermed bliver proteinerne tilgængelige for enmavede dyr og mennesker.

Der er mulighed for store miljø- og klimagevinster, hvis det lykkes at udvikle teknikken, så en større del af det importerede sojaprotein i dansk svinefoder kan erstattes med lokalt produceret græs, og derfor er de positive testresultater fra SuperGrassPork så vigtige, vurderer Erik Fog.   

»Grøn bioraffinering kan give græsmarkerne en renæssance i dansk landbrug, og det er der store fordele ved, fordi de opsamler kulstof og udvaskningen af kvælstof bliver mindre. Når der er kløver i græsset, kan marken desuden være mere selvforsynende med kvælstof,« forklarer han.

Rentabiliteten skal styrkes

Ind til videre er grøn bioraffinering især interessant for økologiske landmænd, fordi de har et klart ønske om at være selvforsynende med proteinfoder og udfase de importerede økologiske sojaprodukter, som mange øko-svin får i dag.

»Økologisk soja er meget dyrt - dobbelt så dyrt som konventionelt soja - og derfor er der også et stort økonomisk incitament for økologerne til at finde alternativer,« siger Erik Fog.

Det er planen, at projektets partnere på Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet skal bygge et anlæg, der kan forarbejde græs i meget større mængder end de eksisterede små forsøgsanlæg kan i dag. Det vil give mulighed for forsøg i større skala, og for at vurdere, hvad der skal til for at produktionen bliver økonomisk rentabel. Samtidig vil der blive etableret prototypeanlæg støttet af GUDP hos kommercielle aktører.

»Med de nye initiativer på området tror jeg, der stor sandsynlighed for at koden til succesrig produktion af græsprotein bliver knækket, så vi kan supplere miljøgevinsten med en ny kommerciel succes for det danske fødevareerhverv,« konstaterer Erik Fog.