Annonce

Annonce

Annonce

Gyllenedfælder på mark

Er gylle gylle? Nej viser udenlandsk forskning. Ubehandlet gylle indeholder alt for mange forrådnelsesbakterier, som frigør næringsstofferne i gasform. Hvis gyllen derimod fermenteres ved hjælp af additiver, bliver næringsstofferne i gyllen i form af ammonium, som jordens mikroliv hjælper planterne til at optage. Arkivfoto: Økologisk Landbrug

Der er alt for meget fokus på høje udbytter

Normen er, at landbruget afregnes for mængden af afgrøder i stedet for afgrødens næringsindhold. Og vi får, hvad vi betaler for.

»Helt basalt findes der to forskellige opfattelser af, om man gøder jorden, eller om man gøder planterne, og siden introduktionen af kunstgødning og sprøjtegifte i landbruget efter 2. Verdenskrig, hælder flere og flere landmænd til den opfattelse, at jorden er et vækstmedium for planterne, som så bare skal gødes og vandes,« siger økologikonsulent Jesper Fog-Petersen fra Økologisk Landsforening.

Han ærgrer sig i disse uger, for sammen med Seges og Aarhus Universitet havde Økologisk Landsforening udviklet et projekt, Naturlige gylleadditiver - for bedre klima, miljø og bundlinje, som ikke kom gennem nåleøjet hos Fonden for Økologisk Landbrug, da de for nylig bevilgede penge til nye forskningsprojekter.

Jesper Fog-Petersen understreger, at ikke alene på markerne i det konventionelle landbrug, men også i det økologiske - på trods af sædskifter med mere græs, anvendelse af organiske gødninger, halmnedmuldning, større artsdiversitet m.m. - er humusindholdet lavt og faldende.

Jesper Fog-Petersen
Jesper Fog-Petersen. Foto: Økologisk Landsforening

»På verdensplan praktiserer flere og flere landmænd regenerativt landbrug for at imødegå tabet af humus i jorden. Jordbundsmikrobiologien og dens symbiose med planten har i sådanne systemer en central men ofte overset rolle i frugtbarhedsdannelsen og næringsstofforsyningen,« siger Jesper Fog-Petersen.

Kendt i udlandet

I Tyskland, Østrig og England er landbruget og forskningen inden for regenerativt landbrug længere fremme end herhjemme. Erfaringerne fra disse lande viser, at tabet af næringsstoffer på gasform er mindre i et regenerativt landbrugssystem, samtidig med at andelen af næringsstoffer, som er organisk bundne, er højere, så en større del kan udnyttes på marken.

»Det sker ved at tilsætte biokul, Leonardit og/eller bakterie/svampekulturer, som er med til at konservere eller fermentere husdyrgødningen og dermed forhindre forrådnelse,« forklarer Jesper Fog-Petersen.

Af projektansøgningen til fonden fremgår det også, at undersøgelser viser, at humusindholdet og jordlivet kan stige markant på økologiske ejendomme ved brug af disse metoder.

»Alt i alt en række positive effekter for økologisk landbrug, hvad angår udbytter, jordbundsfrodighed, bæredygtigthed, klima og fødevaresikkerhed,« står der i ansøgningen.

Glemmer evolutionen

»Problemet er, at landbruget i dag har adgang til en lang række hjælpestoffer i form af kunstgødning og sprøjtegifte, som man kan styre planterne med; men samtidig glemmer man, at evolutuionen er ledt frem til et unikt samspil mellem mikrolivet i jorden og planterne og plantearterne på tværs,« siger Jesper Fog-Petersen og nævner de åbenlyse fordele ved det naturlige system, det sørger for:

  • god humusopbygning
  • næringsstoffer
  • god jordstruktur
  • regulering af sygdomme
  • resistens hos planter mod skadedyr, sygdomme, tørke etc.
  • og ikke mindst svampehyfer, som landbruget helt overser potentialet i.

Hvad er frugtbar jord

Jesper Fog-Petersen er ikke i tvivl om, hvad frugtbar jord er i hans opfattelse, men frugtbar jord kan være så meget; mens Jesper Fog-Petersen opfatter jord så tæt på det naturlige system som jord med høj jordfrugtbarhed, anser andre lerjord med god evne til at holde på vand og næringsstoffer som frugtbar jord.

»Når vi så samtidig oplever, at gamle dages møddinger er blevet til spaltegulve og gyllebeholdere med et meget højt indhold af forrådnelsesbakterier, som omdanner næringsstofferne til gasser med deraf følgende ammoniak- og svovlfordampning til skade for klimaet, så synes jeg, det er på tide at se på, hvordan vi igen kan føre kvælstoffet tilbage til en naturlig ammoniumform, som i naturen,« siger Jesper Fog-Petersen.

Personligt er jeg ikke i tvivl. Jeg tror fuldt og fast på, at den forskning, vi kender fra Tyskland, Østrig og England allerede har bekræftet, hvordan det forholder sig; men vi vil også gerne kunne dokumentere det med danske forsøg, så vi kan hjælp landmændene til at vende processen.

— Jesper Fog-Petersen.

Han ærgrer sig over, at der ikke tages skridt til at ændre den gældende praksis med at tilføre planterne kvælstof i form af nitrat.

»Det er letoptageligt for planterne, og de ser grønne og sunde ud; men nede i jorden skal planten bruge ilt for at optage nitraten, og de omsætter derfor organisk materiale for at få adgang til ilt, hvilket svækker humusindholdet i jorden, for planter, der gødes med nitrat, brænder organisk materiale af, i stedet for at opbygge humus i jorden,« siger Jesper Fog-Petersen.

Samtidig er frit nitrat så letoptageligt for planterne, at det blokerer for, at planterne optager andre, vigtige næringsstoffer.

»På overfladen ser planterne fine ud, fordi de får masser af kvælstof; men fordi de mangler andre, vigtige næringsstoffer, er de mere modtagelige for sygdomme, og planterne er generelt svækkede. Jeg synes, det er på tide, vi begynder at se på, hvad det betyder for næringsindholdet i planten, og jeg ser gerne, at vi kan udvikle et system, hvor landbruget bliver betalt for næringsindholdet og kvaliteten i afgrøderne, for i dag er der alt for megen fokus på udbytterne,« siger Jesper Fog-Petersen.

Fra tro til viden

Hovedformålet med det planlagte projekt er at få af- eller bekræftet, om fermenteret gylle har en gavnlig virkning på planter og jordfrugtbarhed sammenlignet med ubehandlet gylle.

»Personligt er jeg ikke i tvivl. Jeg tror fuldt og fast på, at den forskning, vi kender fra Tyskland, Østrig og England allerede har bekræftet, hvordan det forholder sig; men vi vil også gerne kunne dokumentere det med danske forsøg, så vi kan hjælp landmændene til at vende processen,« siger Jesper Fog-Petersen.

Han fortsætter:

»Og det handler ikke om, at vi skal pege fingre ad nogen. Den praksis, de fleste landmænd dyrker efter i dag, har jo været anerkendt, og er blevet anset for at være rigtig i årtier; men tænk, hvis vi ved at investere 400 kr. årligt i gylleadditiver kan opnå en gevinst på så mange områder - og i hvert fald blandt økologerne, hvor dét at fodre jorden er en grundtanke, burde den viden, vi søger, have interesse.«

Flere artikler fra samme sektion

500.000 hektar dansk græs kan erstatte soja-import

Dansk græs kan i fremtiden levere det foderprotein, som landbruget i dag importerer i form af soja. Det vil være godt for miljøet både her og der.

27-05-2020 2 minutter Bæredygtighed,   Foder,   Planteavl

Dansk hamp kan få en vigtig rolle i fremtiden, men et problem lurer

I fremtiden kan tekstil-, byggematerialer og emballage være lavet bæredygtigt af dansk hamp. Der dog en væsentlig udfordring.

27-05-2020 2 minutter Bæredygtighed,   Emballage,   Planteavl

»Vi skal passe på i et effektivt landbrug, at vi ikke glemmer naturen«

Michael Nielsens vestjyske bedrift er et godt eksempel på, hvordan man kan balancere mælkeproduktion og sikre gode vilkår for agerlandets vilde plante- og dyreliv.

27-05-2020 6 minutter Natur,   Biodiversitet