Der er både fordele og ulemper ved tidligt sået vårhvede

Når vintrene er milde, kan det være en fordel at så vårsæd allerede om efteråret. En længere vækstsæson kan give kornet et forspring, så det f.eks. bedre kan modstå angreb af bygfluelarver.

I et landsforsøg med vårhvede, -triticale og -rug sået i oktober og omkring 1. april er det netop et af de opnåede resultater. I såvel hvede som triticale er angreb af bygfluer markant lavere, når kornet sås om efteråret.

"Bygfluelarven angriber i maj måned, og der er planterne ikke særligt stærke. Vi så i 2018, at der var en del planteavlere, som havde 40 til 50 pct. lavere udbytter i vårhvede, og det var derefter, vi begyndte at eksperimentere med at så allerede i efteråret. Vårhvede er en vekselhvede, og i de sidste par år er der en del, som har sået allerede i november eller december," fortæller Claus Østergaard, der er plantechef hos ØkologiRådgivning Danmark.

Højere udbytter – mindre protein

Der er dog også ulemper. Den længere vækstsæson øger risikoen for, at der udvikles svampesygdomme, og i efterårssået hvede og triticale er der netop fundet mere gulrust. Der er en tendens til, at udbyttet er højere ved efterårssåning, men forskellen er ikke statistisk sikker, viser landsforsøget. En anden ulempe er en tendens til, at proteinindholdet er lavere i efterårssået hvede.

"Vi havde selvfølgelig håbet, at vi kunne bevare eller øge proteinindholdet og dermed bagekvaliteten, men det resultat ser vi ikke. På det område giver forsøget ikke et svar, vi kan sætte to streger under," siger økologikonsulent Tove Mariegaard Pedersen, SEGES Økologi, om forsøget, der fortsætter i 2021.

Ifølge Claus Østergaard har udbyttebilledet været positivt hos de planteavlere, som siden 2018 har praktiseret tidlig såning af vårhvede, og han bekræft er tendensen angående protein.

"Vi har set, at udbyttet stiger, men at det er sværere at få kornet godkendt til brød. Hvis der normalt er et proteinindhold på 13 pct., så har vi hos landmænd set, at det falder med 1-2 procentpoint," siger Claus Østergaard.

En kunst at ramme tidspunktet

Det er en kunst at ramme det helt rigtige såtidspunkt, og at vejret tillader, at der kan etableres et nogenlunde såbed på det uvante såtidspunkt.

"Der er næsten ingen ukrudt, som spirer frem i november, og kornet skal bare lige spire frem med to til tre blade om efteråret og så overvintre. Larverne angriber i maj måned, og der vil planterne være så kraftige, at de kan klare det," siger Claus Østergaard og tilføjer:

"Vi har endnu til gode at se, hvad der sker, hvis det bliver en lang og kold vinter eller en vinter med gentagne skift mellem varme og kulde".

Indtil videre er det vårhvede, der er blevet eksperimenteret med, men der kan også være perspektiver i at prøve efterårssåning af med andre sorter.

"Mig bekendt er der ikke nogen, der har prøvet dette med havre og byg, men det er f.eks. veldokumenteret, at jo tidligere om foråret, havren sås, jo bedre er det, så måske kan der være noget at hente der," siger Claus Østergaard.