Annonce

Annonce

Luftfoto af marker med markerede naturområder

§3 naturtyper: Et eksempel på et typisk dansk landbrugslandskab med spredte, små naturområder. Grøn er eng, rød er mose, gul er overdrev, blå er vandhuller og lyseblå er vandløb. Illustration: Arealinfo

Der er plads til naturen i den økologiske landbrugsproduktion

Det danske landbrug fylder cirka 66 pct. af det samlede danske areal. Byer, huse og veje fylder cirka 11 pct., 16 pct. er skov og tørre naturtyper (blandt andet heder og overdrev), og 7 pct. er våde naturtyper (søer, vandløb og øvrige vådområder). I alt har vi i Danmark knap 350.000 ha natur, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3.

»Alle elsker vi naturen, og alle har vi brug for fødevarer – men hvorfor taler så mange om natur og landbrug som hinandens modsætninger? Er der ikke netop behov for en bæredygtig og intensiveret landbrugsproduktion på landbrugsarealerne, så der er plads til naturen, og så vi kan lade natur være natur og landbrug være landbrug?«

Således præsenteres en af de måske mest spændende debatter på Naturmødet 2019. Areal-  og især naturforvaltning i landbrugsregi er et emne, der virkelig formår at dele vandene og bringe ellers gode samarbejder og fælles forståelser op til revurdering.

Plads til naturen fordrer ifølge Bæredygtigt Landbrug en »intensiv landbrugsproduktion på markerne med store og stærke afgrøder med dybe rødder, der kan samle næringsstoffer og vand op dybt nede i jorden.« Bæredygtigt Landbrug er netop kommet med et udspil til en national planteavlsstrategi, der »giver plads til både natur og landbrugsproduktion – en landbrugsproduktion, der udnytter Landbrugspakkens gødningskvote fuldt ud, ikke mindst til gavn for naturen,« skriver Naturmødet om debatten, hvor Bæredygtigt Landbrug har sat Økologisk Landsforenings Per Kølster stævne i en 45 minutters behandling af spørgsmålet – skal landbruget effektiveres, så der er mere plads til naturen?

Giver effektivitet mere plads?

Bæredygtigt Landbrug mener, at intensiverer vi landbruget, så vi kan dyrke mere pr. ha, så vil vi ikke behøve at dyrke så mange hektar landbrug, og der vil blive mere plads til ren natur. Der er flere problemer med denne hypotese. For det første er det ikke tidligere sket herhjemme, at stigning i udbytter har fået landmænd til at dyrke mindre jord. Danske udbytter pr. ha er mangedoblet i løbet af det seneste århundrede, uden at det har fået landbruget til tilsvarende at tage landbrugsjorder ud af drift. Til gengæld skal landmænd i dag dyrke langt større arealer for at kunne leve af det. Hvor det gennemsnitlige landbrugsareal i 1960’erne var 16 ha, er det i dag 54, og for fuldtidslandmænd langt højere.

Hvor er naturen?

Det danske landbrug fylder cirka 66 pct. af det samlede danske areal. Byer, huse og veje fylder cirka 11 pct., 16 pct. er skov og tørre naturtyper (blandt andet heder og overdrev), og 7 pct. er våde naturtyper (søer, vandløb og øvrige vådområder). I alt har vi i Danmark knap 350.000 ha natur, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3. Det er i store træk vandløb, kilder, moser, rigkær, enge (ferske og strand-), overdrev, vandhuller, sumpskove, klitter og heder med en enorm underopdeling i meget specifikke naturtyper som for eksempel kystklit med gråris eller kalkrig sø med kransnålalger.

Klokkefrø søger mage

En anden af udfordringerne med effektiviseringsplanen er, at naturområderne ikke ligger som store, samlede enheder, vi kan skærme fra landbruget. De ligger spredt med løs hånd som bittesmå øer i agerlandet. 92 pct. af naturarealerne er under 5 ha, og mere end halvdelen er mindre end 0,25 ha. Det er de spredte og små biotoper, der er enormt vigtige levesteder for den vilde flora og fauna, og netop størrelsen på naturområderne er en enorm udfordring for biodiversiteten.

Når man arbejder med biodiversitet, ser man typisk på tre niveauer - genetisk forskellighed inden for hver art, forskellighed i arter og forskellighed i levesteder (eller økosystemer).  Det danske landbrug begrænser alle tre niveauer, men man kan især forestille sig, hvilken nærmest umulig opgave det er for meget lidt mobile dyr (og planter for den sags skyld), som for eksempel klokkefrøen, at opnå tilføjelser af nyt genetisk materiale, når der er mange kilometer mellem levesteder, afskåret af højt effektiviserede monokulturer.

Hvad mener du?

Du kan sikkert komme i tanke om flere grunde til, at intensivering af landbruget ikke er løsningen for bedre natur. Måske et par grunde til, at det er? Debatten mellem Bæredygtigt Landbrugs Jørgen Evald Jensen og Per Kølster løber af stablen 24. maj klokken 12.00 på Naturmødet i Hirtshals, og der plejer at være mulighed for publikums kommentarer og spørgsmål, så kom endelig og byd ind.

Besøg vores stand

Økologisk Landsforening vil igen i år have en stand på Naturmødet, hvor vi inviterer inden for til en kop kaffe og snak om naturen i og omkring økologiske landbrug, en omgang vendespil, økologisk naturquiz og et par faglige oplæg og små debatter.

Jeg håber at se dig i Hirtshals 23.- 25. maj.

Flere artikler fra samme sektion

Plantebaseret firma søger danske producenter af grøntsager

Salget af økologiske måltidskasser hos Simple Feast er nu blevet så stort, at selskabet kan høste flere fordele ved at handle direkte med danske og svenske producenter af grøntsager.

21-02-2020 4 minutter Plantebaserede fødevarer

Ny regel om brug af ikke-økologisk N-gødning i 2020

FAGLIGT TALT: Alle økologer skal nu dokumentere et behov for N-gødning, når man bruger ikke-økologisk N-gødning. Loftet på de 50 kg udnyttet ikke-øko N pr. ha. falder væk i 2020.

18-02-2020 2 minutter Næringsstoffer,   Fagligt talt

Planteavl kan blive næste bølge for maskinstationer

Økologisk markdrift kræver nogle gange særlige løsninger, udstyr og større præcision. Maskinstationerne kan byde ind med løsninger, hvis flere økologer efterspørger dem.

14-02-2020 3 minutter Planteavl