Annonce

Annonce

Jordboende svamp set gennem et mikroskop

Mikroskopbillede af jord forstørret 400 gange. ’Staven’ er en svamp, hvor man kan se kulstofopbygningen i form af de mørkere streger Foto: Erik Kristensen

Der kan gøres endnu mere for at fremme de hjælpsomme jordsvampe

Jordprøver tyder på, at der kun er halvt så mange svampe i landbrugsjord, end hvad der er ønskeligt. Der er god grund til målrettet at forbedre levevilkårene for de nyttige svampe i jorden, mener rådgiver.

Forholdet mellem svampe og bakterier i landbrugsjorden ligger i målinger på mellem 0,1 til 0,4 svampe pr. bakterie, hvilket er noget mindre, end hvad der er ønskeligt. Det viser i hvert fald de foreløbige prøver, som ØkologiRådgivning Danmark har udført for landmænd ved hjælp af mikroskopering.

”Alle prøver indtil videre har været i den lave ende. For landbrugsjord er det ønskeligt, at biomassen mellem svampe og bakterier ligger på omkring 0,75,” mener planterådgiver Erik Kristensen fra ØkologiRådgivning Danmark.

Det er dog endnu forholdsvis nyt, at rådgivningsvirksomheden tilbyder disse analyser, som er med til at give landmanden en status på, hvordan livet i hans jord er lige nu. Analysen gives på baggrund af en mikroskopering, hvor livet i jorden fra de udtagne jordprøver studeres på allernærmeste hold.

I modsætning til andre metoder, der eksempelvis måler kuldioxid og derved afgør mængden af liv i jorden, så kan man med en mikroskopering samtidig se, hvad livet består af, og blandt andre ting også hvordan fordelingen er mellem bakterier og svampe.

Artsblandinger giver trivsel

Erik Kristensen peger på flere muligheder, man som landmand har, for at forbedre levevilkårene for de vigtige svampe i jorden. For eksempel kan man dyrke flere efterafgrøder, reducere jordbehandlingen og tildele velomsat kompost.

Et mangeårigt tysk studie med navnet Jena-eksperimentet har desuden påvist, at svampene trives markant bedre, når man dyrker blandingsafgrøder end i monokulturer. Med artsblandinger kan man altså sætte turbo på alle fordelene fra de jordboende svampe, særligt kulstofopbygningen i jorden.

I forsøgene, der blev anlagt tilbage i 2002, har man studeret svampene i jorden ved nul til 60 arter i samme parcel. Allerede ved to arter frem for én, er der signifikante forbedringer.

”Hvis man undersår en blanding med fire til otte arter, så gavner man svampene hele vækstsæsonen, og man får gavn af deres kunnen,” råder Erik Kristensen.

Det giver god mening at interessere sig for mængden af svampe i landbrugsjorden, forklarer Erik Kristensen. Det skyldes blandt andet, at svampene transporterer næringsstoffer og vand til gavn for afgrøden, og at svampene lige kan noget ekstra i forhold til bakterierne og de bakterieædende organismer.

”Hvor bakterierne opererer omkring en til to millimeter fra planternes rødder, så kan svampene transportere næringsstoffer og vand i op til flere centimeter fra rodzonen ved hjælp af deres hyfer. Det er en meget større volumen, man opnår med svampe,” siger Erik Kristensen.

Øger kulstoflagring

Langt de fleste svampe er opbygget af hyfer, der er lange rørformede svampeceller. Hyferne danner det netværk, der kaldes for svampenes mycelium. Svampenes hyfer binder også humuspartiklerne i jorden sammen og bevirker dermed dannelsen af stabile aggregater.

”Svampene er simpelthen ansvarlige for jordens krummestruktur. Med en god krummestruktur er der også mere ilt og vand i jorden,” fortæller Erik Kristensen.

Når svampene er særligt gode til at gøre næringsstoffer tilgængelige for planterne, skyldes det i høj grad også, at svampenes kulstof/kvælstof-forhold er mange gange større end i det organiske stof. Det vil sige, at når svampene ’spiser’ det organiske materiale, bliver der kvælstof til overs, mens kulstoffet bindes i svampenes væv.

Kvælstoffet bliver på den måde tilgængelig for planter, og svampene hjælper med at binde kulstof i jorden. Jo mere kulstof, der opbygges i jorden, jo bedre er det for klimaet, samtidig med at jordens frugtbarhed forbedres.  

Flere artikler fra samme sektion

Arla hæver sine klimaambitioner

Arla fordobler klimamålsætningen på to af tre områder for at leve op til de videnskabelige anbefalinger, der viser, hvordan man kan opfylde Paris-aftalen.

18-01-2022 4 minutter Klima,   Mejeri

Fremtidsforsker aner forbrugsfestens endeligt: »Behøver man virkelig at kunne vælge mellem 25 forskellige slags flåede tomater?«

En fremtidsforsker ser klare tegn på, at forbrugsfesten er ved at være ovre for en stor del af befolkningen; mange vil leve mere bæredygtigt. En professor savner dog konkrete beviser på, at det går den vej - men hun håber det.

18-01-2022 14 minutter Bæredygtighed,   Forbrug

Verdens største økologimesse udskydes et halvt år

I samråd med udstillerne har arrangører af BioFach i Nürnberg besluttet at flytte BioFach fra 15.-18. februar til 26.-29. juli, hvor alt tyder på, at der er mere styr på coronasituationen.

17-01-2022 5 minutter Eksport