Derfor skal du arbejde med jordfrugtbarheden

Nedmulder man halm og grønne plantedele i en jord med lav biologisk aktivitet, så bliver de liggende år efter år til ingen verdens nytte.

Omsætningen tager først fart, når svampe og mikroorganismer i jorden nedbryder de nedmuldede plantedele. Svampene, regnormene og mikroorganismerne klarer sig kun i landbrugsjord, som bearbejdes minimalt, og som altid er dækket af planter, for mikroorganismerne lever af rodexudater fra planterne, som de veksler til næringsstoffer, som de fodrer planterne med. Når mikroorganismerne og svampene dør, bliver de til stabilt kulstof i jorden, som også er kendt som humus.

Denne viden er kendt stof for nogle landmænd, for andre er det nyt, og mange må spørge sig selv: Hvordan kan jeg ændre mit landbrug, så jeg bedst tilgodeser de svampe, smådyr og mikroorganismer, der hjælper mig til at opbygge kulstof i den jord, som år efter år har tabt kulstof? Spørgsmålet blev besvaret af rådgiver Michael Tersbøl fra ØkologiRådgivning Danmark på temadagen om udvikling af økologisk landbrugsproduktion hos Sagro i Herning.

Ro og næring

"Det korte svar er ro og næring; men de tre vigtigste indsatser for øget jordfrugtbarhed er: Tilførsel af organisk materiale, som er mad for mikroorganismerne og andet jordliv; overfladisk jordbearbejdning - eller i hvert fald så lidt som muligt; og skånsom trafik, hvor man undgår at lave spor, køreskader og kompakt jord," sagde Michael Tersbøl.

• LÆS OGSÅ: Tiden er ved at rinde ud for landbrugsjord over hele verden

Hvis jorden bearbejdes, ødelægges svampehyfer og mikroorganismerne væltes rundt og fjernes fra de dybder i jorden, hvor de bedst trives.

"Men du kan gøre noget ved jordfrugtbarheden - også på kort sigt. Det kræver blot, at du indarbejder det i de daglige planer og rutiner, og din planterådgiver hjælper dig gerne til at komme i gang," sagde Michael Tersbøl.

Han anbefaler, at strategien tager afsæt i udvalgte og prioriterede indsatsområder. Indsatsområderne skal være målbare, og målene skal formuleres. Derefter skal man vælge, hvilken indsats man vil iværksætte for at nå målene, og endelig følges handlingsplanerne op med årlige tjek, som viser, om man er på vej mod målet.

Jorden skal rodbehandles

Michael Tersbøl præsenterede en række af de virkemidler, som landmanden har til rådighed, hvis målet er øget kulstofopbygning i jorden. Man kan for eksempel sikre, at jorden er voksested for mange forskellige planter, for det er gennem rødderne, at planterne samarbejder med svampe og mikroorganismer, som danner kulstoffet i jorden.

"Vi skal derfor altid dyrke afgrøder, mellemafgrøder, ledsageafgrøder og efterafgrøder med et stort varieret rodsystem og helst mange bælgplanter, så der tilføres både kulstof og kvælstof," sagde han.

• LÆS OGSÅ: Gode efterafgrøder giver liv i marken

Og bar jord er selvsagt en rigtig dårlig idé, for uden rødder er der ikke mad til svampe og mikroorganismer, som derfor forsvinder og ikke er der, når der er brug for dem, når der igen er planter i jorden.

"En stor del af den energi, planten producerer gennem fotosyntesen, bruges faktisk til fodring af svampe og mikroorganismer. Alt efter hvilken plante, der måles på, er det et sted mellem 10 og 15 pct. af sukkeret i planten, der sendes direkte ned i rødderne til mikroorganismerne i jorden," forklarede han.

Ny viden

Som nævnt i indledningen dannes kulstoffet i jorden af resterne af døde svampe og mikroorganismer. Dette er ny viden. Tidligere har forskerne ment, at kulstof blev dannet af de rester af organisk materiale, som mikrolivet ikke kunne nedbryde, og at kulstofindholdet i jorden derfor ville øges, hvis man tilfører dødt plantemateriale.

"Med den nye viden er det endnu vigtigere, at vi arbejder med jorden på en måde, så livet i jorden stimuleres. Mikrolivet vil gerne have kulstof; men det vil også gerne have kvælstof. Derfor skal vi sikre en C/N-balance på mellem 25 og 40. Bliver C/N-balancen højere, er der ikke kvælstof nok, til at mikrolivet kan nedbryde det organiske materiale. Resultatet er, at bakterierne er nødt til at vente på, at andre bakterier dør, så de kan få adgang til det kvælstof, der så frigives," forklarede Michael Tersbøl.

Udover at tilføre jorden kulstof gennem nedmuldning af organisk materiale, kan man vælge den mere direkte vej gennem planternes rødder.

"Planterne fodrer mikroorganismerne direkte med rodexudater, og har man sået bælgplanter, forsyner planterne mikrolivet med både C og N," sagde Michael Tersbøl.

Hvis man selv fremstiller kompost til sin jord, har man mulighed for selv at styre C/N-balancen.

"De kulstofrige 'brune' materialer som træflis og halm skal blandes med 'grønne' materialer med et højt kvælstofindhold som kløvergræs, tang og dyregødning med lavt indhold af halm," forklarede han endvidere.

Send ploven på pension

Et af de vigtigste virkemidler, hvis kulstoffet i jorden skal øges, er ophør eller som minimum reduktion af jordbearbejdningen.

"Det er unaturligt at vende jorden i 20-25 centimeters dybde. Og lader man være, opnår man flere fordele. Dels får man gavn af, at der dannes kulstof i de øverste jordlag, fordi mikrolivet er mere aktivt i en jord, som ikke bearbejdes. Dels opnår man en mere robust jord og en mere ensartet planteetablering samt bedre vandhusholdning," sagde Michael Tersbøl.

Men for de fleste økologer er jordbearbejdning en hyppigt tilbagevendende begivenhed på markerne. Hvordan kan den økologiske landmand for eksempel klare udfordringerne med ukrudt, hvis ploven ikke længere er velset på marken?

Det havde Michael Tersbøl også svar på:

"Økologiske landmænd skal lære at arbejde med efterafgrøder og grøngødninger, så disse bliver kraftigere. Man kan også erstatte den dybe pløjning med skrælpløjning eller overfladisk grubning eller harvning. Og endelig kan man bekæmpe ukrudtet i pletter af marken i stedet for at pløje hele marken for at løse et problem, som er afgrænset til en mindre del."

Han fortalte også, at selvom hans anbefalinger kommer til at vende op og ned på mange økologiske landmænds daglige praksis, så mener han, at de vil flytte sig, for det gør de, mener han, hvis det kan svare sig.

"I det daglige er der andre ting, der også har stor betydning for topudbytterne; men i ekstreme vejrår - som vi har oplevet flere af de senere år - er det den frugtbare jord med højt kulstofindhold, der bedst kan modstå det ekstreme vejr," sagde Michael Tersbøl.