Annonce

Annonce

En sommerfugl på et korn

Generelt er der 30 procent flere vilde plante- og dyrearter på økologisk dyrkede arealer, når man sammenligner med ikke-økologisk landbrugsjord. Foto: Colourbox

Det siger forskningen: Der er mere liv i økologisk landbrug

Økologisk landbrug huser 30 procent flere vilde dyr og planter end i ikke-økologiske landbrug. Det skyldes især fraværet af pesticider og kunstgødning.

Hvis du ser en valmue stå og nikke i sommervinden i kanten af en mark, kan det meget vel være en økologisk mark, du kigger på. 

I hvert fald har forskning dokumenteret, at der er flere blomstrende urter i kanten og nær de økologiske marker, end ved konventionelle landbrug. For eksempel er der i gennemsnit 40 forskellige plantearter i levende hegn mellem økologiske marker, når der er tale om sandjord. I hegn mellem ikke-økologiske marker er der blot 22 arter. 

Nede i urterne, som også kaldes ukrudt, kan du måske få øje på en agerhumle, der halser fra blomst til blomst. Urterne er nemlig levesteder og fødegrundlag for insekter, der sammen med planternes frø er føde for dyrene højere oppe i agerlandets fødekæde. 

Den lille scene afspejler, at det økologiske landbrugssystem i sig selv er en fordel for livet i og ved markerne, når man sammenholder det med den konventionelle dyrkningspraksis. Generelt er der 30 procent flere vilde plante- og dyrearter på økologisk dyrkede arealer, når man sammenligner med ikke-økologisk landbrugsjord. 

Sådan lyder konklusionen bl.a. i vidensyntesen ”Økologiens bidrag til samfundsgoder”, der i 2015 samlede op på forskningen om naturindholdet ved markerne.

Forskerne bag vidensyntesen vurderede, at den gennemsnitlige forøgelse af artsrigdommen på 30 procent i økologiske marker og småbiotoper er ”et robust resultat, der er blevet fastholdt uanset produktionsændringer gennem de seneste 30 år”. 

Det er ikke kun knaldrøde valmuer og summende humlebier, der er mere af ved de økologiske marker. Tager du en håndfuld markjord op, har du flere arter i hånden. Jordbundsdyr og mikroorganismer har god gavn af den økologiske praksis, hvor man gøder med husdyrgødning og planterester frem for at bruge pesticider og kunstgødning. En levende jord og et mangfoldigt insektog dyreliv i og omkring markerne er med til at skabe balancer, hvor nyttedyr kan bekæmpe skadedyr. 

Derfor har landmanden ikke brug for at sprøjte med pesticider. 

Økologien leverer mere liv i marknaturen, fordi man...

  • ikke sprøjter med syntetiske pesticider og bruger kunstgødning,
  • gøder mindre per hektar og gøder med husdyrgødning og planterester, der er ”mad” for mikroorganismer,
  • har et mere alsidigt sædskifte med en højere andel af kløvergræs,
  • har færre husdyr per hektar og sender dyrene på græs i sommerhalvåret.

Et andet stort studie på området er fra FiBL, et institut i Schweiz, der forsker i økologisk landbrug. I 2011 samlede FiBL op på 95 videnskabelige publikationer om forskellen på biodiversiteten i økologiske og konventionelle landbrugssystemer. 

Omkring to tredjedele af studierne viste en positiv forskel for biodiversiteten på økologiske landbrug, 28 studier viste ingen forskel og kun 7 studier pegede på negative effekter. 

Konklusion: ”Økologisk landbrug producerer klare fordele for biodiversiteten i sammenligning med konventionelt landbrug. Økologiske gårde har mellem 46 og 72 procent flere halv-naturlige habitater, huser 30 procent flere arter og 50 procent flere individer end ikke-økologiske landbrug”. 

Typisk er der ikke tale om sjældne og beskyttede arter, men om bier, lærker, agerhøns og andre, der primært lever i det dyrkede landbrugsland. Det er almindelige arter i Danmark, men ikke desto mindre er mange af dem i kraftig tilbagegang på grund af et intensivt drevet landbrug.

Hos ICROFS, der koordinerer forskningen i økologisk jordbrug i Danmark, har man ud over vidensyntesen fra 2015 også dykket ned i spørgsmålet om liv eller død i landbrugslandet i studiet Refugia fra 2014

Det viste, at forskellen i plantediversiteten bliver større, når økologisk dyrkning opretholdes over længere tid. F.eks. er der flere sommerfugle på marker og i markskel, i takt med antallet af år landbruget drives økologisk. Det fremgår dog også, at pløjning og harvning forstyrrer de arter af regnorme, der lever i den øverste del af jorden. Svampe, mider og springhaler kan også forstyrres, alt efter hvornår behandlingen foregår. Alligevel er der generelt større diversitet i øko-jord. 

Andre forhold som brug af husdyrgødning, en større andel af græsmarker, dyr på græs og fraværet af pesticider opvejer for jordbearbejdningen. Så slutresultatet bliver en mere levende og artsrig jord.

Flere artikler fra samme sektion

Mikroplast kan hæmme livet i jorden

Et nyt studie viser, at forurening med mikroplast i jorden kan reducere mængden af orme og leddyr.

15-09-2020 2 minutter Miljø,   Forskning

Mange slags afgrøder giver mere liv i marken

En mosaik af forskellige afgrøder gavner insektlivet i marken og styrker dermed både bestøvning og nyttedyrenes bekæmpelse af skadedyr, konkluderer forskere.

14-09-2020 3 minutter Biodiversitet,   Natur,   Forskning,   Økologisk Landsforening

Blomster bekæmper skadedyr

Blomsterstriber øger den biologiske bekæmpelse af skadedyr i marken med 16 pct. og giver bedre bestøvning af afgrøderne, konkluderer nyt studie.

14-09-2020 3 minutter Natur,   Forskning,   Økologisk Landsforening