Annonce

Annonce

Børnene har plukket blomster ved skolehavens majsbed

Der er i forvejen meget stor forskel på, hvor mange besøg Skoletjenestens gårde har. Det spænder fra fire eller færre om året til fire om ugen, og projektleder Ida Binderup kan se, at det især er de gårde, der i forvejen har mange besøg, der har vist interesse for at tilbyde onlinebesøg. PR-foto

Covid-19 blev starten på en ny service til skoleelever

L&F's Skoletjeneste-projekt blev i foråret tvunget til at træde ind i det digitale univers - og det har sine fordele.

Da Landbrug & Fødevarers (L&F) Skoletjeneste i løbet af foråret aflyste tjenestens gårdbesøg på grund af Covid-19 opstod idéen med at formidle online-besøg på besøgsgårdene.

»Da vi på grund af Covid-19 aflyste de besøg, der var booket i Skoletjenesten, efterlyste både landmænd og lærere andre løsninger, og ret spontant gennemførte en landmand og en lærer et onlineforløb, og det blev starten til en hel ny service, som vi fremover vil tilbyde i Skoletjenesten,« fortælle Ida Binderup, der er projektchef i Skoletjenesten i L&F. 

Efter den første spæde start kontaktede Skoletjenesten de ca. 300 landmænd, der er tilmeldt Skoletjenesten, for at høre, hvor mange der kunne tænke sig at vise rundt på deres gårde ved hjælp af en mobiltelefon. 20 meldte sig til opgaven og blandt disse var Marianne Fløe Hestbjerg.

»Marianne havde kontakt til et filmhold, som kunne lave en film om konceptet, og sådan opstod idéen til at lave en inspirationsfilm, som kan klæde landmændene og lærerne på til opgaven,« fortæller Ida Binderup.

Hun håber, at filmen, som kan ses på Skoletjenestens hjemmeside, kan få endnu flere landmænd i Skoletjenesten til at følge med ind i flokken af online-besøgsgårde.

Erfaring er forskellen

Der er i forvejen meget stor forskel på, hvor mange besøg Skoletjenestens gårde har. Det spænder fra fire eller færre om året til fire om ugen, og Ida Binderup kan se, at det især er de gårde, der i forvejen har mange besøg, der har vist interesse for at tilbyde onlinebesøg. Og hun er ikke sen til at finde en sammenhæng mellem erfaring og lyst til at prøve nye besøgsformer.

Det var meget opløftende at overvære besøget sammen med klassen. Læreren havde fint styr på at få spørgsmålene fra eleverne igennem til Marianne, som på sin side sørgede for, at børnene kom helt tæt på dyrene - også tættere, end de ville være kommet, hvis de fysisk havde befundet sig på faremarken, for grisene ville nok være løbet langt væk, hvis en skoleklasse var kommet forbi.

— Ida Binderup, projektchef i Skoletjenesten i L&F

»De, der har mange besøg, har jo allerede en godt indarbejdet struktur for et besøg, og så er det noget lettere at overføre de gode erfaringer fra et fysisk besøg til et online-besøg,« siger Ida Binderup.

Og konceptet med online-besøgene er kommet for at blive. Det vil ikke forsvinde sammen med Covid-19, den dag virussen ikke længere lukker landet ned igen og igen.

»Online-gårdbesøg kan mere end blot være en erstatning for et fysisk besøg, som jeg dog stadig mener er det mest optimale. For eksempel ophæver et onlinebesøg de geografiske afstande, og en skoleklasse i København kan besøge en gård i Nordjylland. For det andet giver det flere klasser mulighed for at komme på besøg på en gård, fordi de ikke længere skal sætte en hel skoledag af til et besøg: På den tid, som en enkelt eller en dobbeltlektion varer, kan de nu besøge en gård,« siger Ida Binderup.

Fredag i forrige uge overværede hun sammen med en skoleklasse i Brovst endnu et besøg på Hestbjerg Økologi, hvor Marianne Fløe Hestbjerg viste en klasse fra skolen rundt.

»Det var meget opløftende at overvære besøget sammen med klassen. Læreren havde fint styr på at få spørgsmålene fra eleverne igennem til Marianne, som på sin side sørgede for, at børnene kom helt tæt på dyrene - også tættere, end de ville være kommet, hvis de fysisk havde befundet sig på faremarken, for grisene ville nok være løbet langt væk, hvis en skoleklasse var kommet forbi,« siger Ida Binderup.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud