Annonce

Annonce

Mira Illeris og Esben Schultz

Mira Illeris og Esben Schultz er uddannet økologiske landmænd. Siden har de suppleret deres uddannelse med kurser i permakultur. Foto: Irene Brandt-Møller

Ægtepar har taget permakultur til sig - og det kan betale sig

Permakulturskovlandbrug ligner umiddelbart en rodet affære, og i hvert fald ikke et traditionelt landbrug, hvor store flader er tilsået eller tilplantet med ensartede afgrøder i lange rækker.

Sammen med ægtefællen Esben Schultz er Mira Illeris i fuld gang med at etablere den ene af i alt seks permakulturskovlandbrug i Skovvirke ved Svanholm Gods i Hornsherred.

»Man kan sige, at et permakulturskovlandbrug er en fødevareproducerende skov. Og det er da også i urskoven, vi finder inspirationen til vores landbrug,« forklarer Mira Illeris.   

Hun understreger, at mens der i den gængse landbrugstankegang er skarpe skel mellem natur, landbrug og skove, så er der i permakulturskovlandbrug ingen skel. 

Naturen, fødevareproduktionen og skoven - i form af enten kvælstofbindende træer eller nødde- og frugttræer samt bærbuske - understøtter hinanden, og resultatet er både en høj produktivitet pr. ha, stor biodiversitet på arealet og ikke mindst en klimavenlig fødevareproduktion, som lagrer mere CO2, end produktionen frigiver.

Parret er i fuld gang med at bygge deres nye bolig på det areal på 1½ ha, som danner rammen om deres permakulturskovlandbrug. Alligevel har de taget tid ud af kalenderen for at fortælle om deres arbejde. 

Vejret er dejligt, og vi sidder på bålpladsen med udsigt ned over den sydvendte skråning, som ender i et lavtliggende areal, hvor der er plantet stævningsskov i form af rødel, hassel, birk, robinie og poppel. Arealet fra huset og ned til stævningsskoven gennemskæres af nye og gamle læhegn, og mellem læhegnene er der træer, buske og bede med flerårige grøntsager. 

Træerne er endnu små, og det kræver fantasi at forestille sig, hvordan arealet vil tage sig ud, når træerne en dag er vokset til og breder deres kroner ud over landbruget. Under træerne vil der vokse buske, som kan klare sig i skyggen. 

Vores klima har så meget brug for, at mennesker igen flytter ud og genopbygger landbrugsjorden, som langt de fleste steder i dag er nedbrudt.

— Mia Illeris, økologisk landmand

Andre steder er der buske, som vokser, hvor træerne ikke skygger, og i bunden er der ikke en bar plet jord, for overalt er der slyngplanter, flerårige urter og grøntsager, som vokser dér, hvor mængden af lys, vand og næring er bedst egnet til planten. Endnu længere nede - i mulden - sørger mikrolivet og svampenes mykkorrhiza for, at planterne får den næring, de har brug for.

Designkort giver overblik

Esben Schultz har hentet parrets designkort, som er en stor plade, hvorpå et kort er opklæbet. På kortet er alle træer og buske, som er eller skal plantes på arealet, tegnet ind med kulørte cirkler. Cirklens størrelse angiver kronens størrelse, når træet er udvokset, og farven fortæller om træets/buskens funktion i landbruget. Den røde farve angiver for eksempel, at planten binder kvælstof.

»Når man vil anlægge et permakulturskovlandbrug, starter man med designplanen,« forklarer Mira Illeris.

Planen giver landbrugeren det overblik, som kræves, når der skal kombineres mange forskellige træer, buske og grøntsager på et forholdsvist lille areal.

Hele arealet er inddelt i forskellige zoner - fem i alt. Der er for eksempel en zone, hvor planter til familiens eget forbrug skal dyrkes, i en anden zone er der hønsegård til gårdens æglæggere, på arealet plantes planter, som kan forsyne hønsene med foder hele året. Læhegnene har deres egen zone, og enkelte steder i design-planen er der gjort plads til etårige afgrøder, men disse er ikke bærende elementer i landbruget på Skovvirke.

Trædække på 72 pct.

Når alle træer er fuldt udvoksede vil 72 pct. af gårdens 1½ ha være dækket af trækroner.

»Jo flere træer, vi kan integrere i skovlandbruget, des mere CO2 kan vi binde i jorden. Samtidig er diversiteten i et skovlandbrug meget høj - faktisk højere end i den vilde natur. Vi vil gerne vise, at det kan lade sig gøre at producere fødevarer og samtidig bidrage til et bedre klima og understøttelse af biodiversiteten,« forklarer Esben Schultz. 

Mira Illeris supplerer:

»Vores klima har så meget brug for, at mennesker igen flytter ud og genopbygger landbrugsjorden, som langt de fleste steder i dag er nedbrudt.«

Æglæggende høns og geder kommer i fremtiden til at indgå i gårdens drift. Hønsene som sideproduktion og vigtigt tilskud til indtjeningen og gederne som gødningsspredere og skadedyrsbekæmpere, når de gnasker nedfaldne nødder i sig.

»Der tales for tiden meget om, hvor meget kød vi skal spise, og der er i dag mange vegetarer og veganere, men der er mange gode grunde til at integrere et mindre antal dyr i landbrugsproduktionen, dér hvor de faktisk gør nytte,« siger Mira Illeris.

Både hun og Esben Schultz er uddannet økologiske landmænd og har siden taget kurser i permakultur, som de også har arbejdet med i praksis tidligere. Fremover forventer de, at familien, som også består af tre børn, skal leve af fødevareproduktionen på 1½ ha.

»Det kan lade sig gøre, fordi investeringsomkostningerne er meget små, og udbytterne er meget høje, når man dyrker jorden i tre-fire lag,« forklarer Mira Illeris.

Flere artikler fra samme sektion

Landmand advarer om risikoen ved at eje

LandboUngdom og Økologisk Landsforening samarbejder om inspirationsaftener, hvor medlemmer af LandboUngdom kan møde etablerede landmænd og blive inspireret til selv at starte en produktion.

02-07-2020 5 minutter Uddannelse,   Generationsskifte

Økologisk uddannelse er på konventionelle præmisser

På Kalø Økologisk Landbrugsskole er arbejdet med uddannelsesbekendtgørelsen for landbrugsskoler en daglig udfordring.

02-07-2020 3 minutter Uddannelse

Virus tvang til anderledes tænkning, da skovlandbrug skulle fremvises

I denne tid skal der tænkes anderledes. Det blev der i den grad, da et netværksmøde om skovlandbrug med stor tilslutning blev lavet til et virtuelt møde mellem landmand og konsulenter og dem bag skærmene.

02-07-2020 4 minutter Skovlandbrug