Annonce
Annonce
.
Her tager stribeafgræsning kun 5 minutter
På Bjerregård er der kun gode erfaringer med stribeafgræsning. Det friske græs dagligt lokker gårdens 210 jerseykøer på græs.
Niels Erik Nilsson har siden 1995 været økologisk mælkeproducent på ’Bjerregård’ i Fjelstervang sydvest for Herning. Siden 2003 har gårdens 210 jerseykøer hver morgen kunnet glæde sig til nyt frisk græs på markerne, der stribeafgræsses hele sommeren.
- Vores køer skal gå langt for at komme på græs. Efter nogle dage gad de ikke gå ud på marken, og vi skulle drive dem; men det var dengang, vi afgræssede markerne i traditionelle storfolde. Det gør vi ikke mere, og med stribeafgræsning går køerne nu af sig selv ud på markerne efter morgenmalkningen, fordi de får frisk græs hver dag, fortæller Niels Erik Nilsson.
Tidligere faldt køernes ydelse, som var steget, da de kom på græs, allerede efter få dage på græs. Dette fald sker ikke, når køerne får friskt græs hver dag.
- Nu får vi nyfoldseffekten hver dag, konstaterer Niels Erik Nilsson. Han tilføjer:
- Samtidig betyder stribeafgræsningen, at græsmarkerne yder mere. Når græsset ikke bides helt ned til bladskederne, fungerer fotosyntesen bedre, og genvæksten efter afgræsningen er hurtigere, så græsmarken hurtigt genetablerer en stor bladmasse.
Græsning kræver styring
Græsmarkerne indgår i gårdens sædskifte, og der er en god arrondering på gården. Samlet afgræsser køerne en halv snes marker, som indgår i en afgræsningsturnus, hvor køerne som udgangspunkt får adgang til 2 ha nyt græs dagligt.
- Lige meget hvordan man vælger at afgræsse sine marker, så kræver det én eller anden form for styring; men det er mit indtryk, at mange er tilbageholdende med at benytte stribeafgræsning, fordi de tror, det er besværligt at flytte hegn dagligt, men det er ikke tilfældet. Faktisk bruger jeg kun 5 minutter dagligt på den del af arbejdet på gården, fortæller Niels Erik Nilsson.
Samtidig betyder stribeafgræsningen, at græsmarkerne yder mere. Når græsset ikke bides helt ned til bladskederne, fungerer fotosyntesen bedre, og genvæksten efter afgræsningen er hurtigere, så græsmarken hurtigt genetablerer en stor bladmasse.
— Niels Erik Nilsson
Han har placeret et hegn på en mark, som skal afgræsses om et par dage, for at demonstrere, hvor hurtigt han kan flytte hegnet, der er placeret på tværs af den rektangulære græsmark.
Mellem hegnstrådene, der omkranser hele marken, har Niels Erik Nilsson udspændt en strømførende nylonline, som holdes oppe på tværs af marken med plasthegnspæle, der er trykket ned i marken.
Niels Erik Nilsson løsner med et hurtigt træk nylonlinen, hopper op på gårdens ATV og kører hen til den første hegnspæl, trækker den op, kører videre til den næste, som også trækkes op, og fortsætter sådan, til han har nået markens anden side, og alle pæle er trukket op. Så løsner han nylonlinen, kører hen til det sted, hvor hegnet nu skal placeres, gør linen fast, og kører tilbage, mens han trækker linen efter sig.
Med jævne mellemrum standser han, placerer en hegnspæl, monterer linen og fortsætter, til han er tilbage ved den første side af marken, hvor han binder linen til hegnstråden. Det nye græs er indlemmet i marken, og det har vitterlig ikke taget Niels Erik Nilsson mange minutter at flytte hegnet.
- ATV’en er uundværlig på gården til dette arbejde. Den er hurtig og laver ikke strukturskader på marken, fortæller Niels Erik Nilsson, som flytter hegnet hver aften, når køerne skal hjem til malkning.
Vandingsanlæg vander køer
Ved stribeafgræsning kan vandingen af køerne på marken være en udfordring. På Bjerregård klarer Niels Erik Nilsson vandingen med gårdens markvandingsanlæg.
- Vi kan vande alle vores marker - hvilket vi har gjort flittigt i år - og så er det let at etablere vanding til dyrene på alle markerne. Når vandingsanlægget skal skaffe vand til dyrene, skal der selvfølgelig være tryk på anlægget, men det har der jo været konstant i år, siger Niels Erik Nilsson.
Flere artikler fra samme sektion
Dronehyrden hjælper landmanden
I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.
Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud
Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.
Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte
Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.