Annonce

Annonce

En mand er ved at binde et nyplantet træ fast til en kæp i jorden.

Flere økologer har gode erfaringer med at plante træer og buske på deres landbrug. Foto: Colourbox

Disse økologer har taget skovlandbruget til sig

Fire økologer fortæller, hvordan de har integreret træer og buske på deres bedrifter til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærden.

Vil man som landmand gøre noget for klimaet og biodiversiteten, er skovlandbrug en af metoderne.

Et nyt projekt fra Økologisk Landsforening - ‘InTRÆgrer’ - redegør i hæftet ‘Skovlandbrug - et inspirationskatalog’ for reglerne og har inddraget cases, der har taget skovlandbruget til sig. Se fire eksempler herunder.

Dyrevelfærd under popler

I 2011 plantede Bertel Hestbjerg træer i sine sofolde for skygge og læ til grisene. En sideeffekt er, at de opsamler næringsstoffer fra grisenes gødning og dermed mindsker risikoen for udvaskning. Bertel Hestbjerg har primært plantet popler iblandet mirabelle og sitkagran i bælter ned gennem markerne. 

Bertel Hestbjergs grise og søer trives i skyggen mellem træerne, der hjalp grisene gennem den varme sommer i 2018
Bertel Hestbjergs grise og søer trives i skyggen mellem træerne, der hjalp grisene gennem den varme sommer i 2018. Foto: Irene Brandt

Når træerne er store nok, får først smågrisene og siden også søerne adgang til dem. Hver farefold er på 1.000 m2 og består af 300 m2 træer og 700 mgræs. Hvert andet år dyrkes der korn i markerne med udlæg af nyt græs. 

Grise og søer trives godt i skyggen mellem træerne. Effekten har været særlig tydelig i 2018, fortæller Bertel Hestbjerg i hæftet 

“Det er helt normalt at miste søer om sommeren pga. varmen. I år har vi ikke mistet en eneste.” 

Bertel Hestbjerg afstod i første omgang fra at søge arealtilskud. 

“Jeg planter for grisenes skyld, men økonomien er ikke længere så fantastisk i svineproduktion, så nu vil jeg forsøge at få arealerne ind i enkeltbetalingsordningen. Det betyder, at jeg skal fælde nogle sitkaer og mirabeller for at overholde kravene. Det synes jeg er noget pjat,” siger Bertel Hestbjerg. 

Oase for dyr og mennesker

Gæs og en lille flok sortbrogede velgærdsgrise er kernen i Katrinelundens 6 ha store skovlandbrug ved Sorø. Dyrene trives i græsningsenge og skov. Rikke Haugaard og Niels Bjerregård, der ejer gården, lægger vægt på, at der er dyre- og fugleliv på gården, og nu skal diversiteten udbygges med endnu flere træer - træer, der bærer frugt og kan bruges til foder. 

Rikke Haugaard lægger vægt på, at der er dyre- og fugleliv på gården og vil nu plante endnu flere træer
Rikke Haugaard lægger vægt på, at der er dyre- og fugleliv på gården og vil nu plante endnu flere træer. Foto: Irene Brandt

“Vi vil gerne opbygge et ekstensivt drevet selvforsyningsbrug og har hentet inspiration både herhjemme og i udlandet til, hvordan vi kan indrette det,” fortæller Rikke Haugaard i hæftet. 

Træer spiller her en vigtig rolle på gården, i og med de har så mange funktioner. Ud over foder og føde leverer de CO2-binding og fordamper vand fra gårdens i forvejen ret fugtige marker. 

Træerne bliver - for at undgå, at rødderne drukner - plantet i eksisterende volde med vilde planter, der adskiller græsningsfoldene mellem markerne. I tørre år skal det være muligt at vande træerne. Det samtænkes med vanding til dyrene i ét system. Træerne giver med tiden frugt og nødder til grisene og skaber desuden skygge.

Bær på marken er bæredygtigt

Thomas Kjærgaard har en planteavlsbedrift med produktion af korn og bælgsæd, men i 2015 skulle noget ske for at øge diversiteten, mente han. 

Resultatet er, at knap 10 ha nu er plantet til med solbær og ribs. 

“Der skulle ske noget. Jeg ville gerne lære noget nyt og trængte til at udfordres fagligt,” fortæller Thomas Kjærgaard i hæftet. 

Han har været økolog i 20 år, og ud over økologisk planteavl driver han maskinstation og forhandler maskiner. At kombinationen af flerårige buske, enårige afgrøder og kløvergræs er en form for multifunktionelt skovlandbrug, er ikke noget, Thomas Kjærgaard tænker over i det daglige. 

Han har imidlertid valgt et design, der blander vedplanter og landbrugsafgrøder mellem hinanden. Bærbuskene er plantet i rækker med ni meters mellemrum og med 1.700 planter pr. ha. Plantetallet giver mulighed for frugt/bærtillæg til arealstøtten på ca. 4.000 kr. pr. ha, og afstanden mellem rækkerne giver plads til en 24-fods mejetærsker, så han kan dyrke almindelige afgrøder mellem buskene. Det har indtil videre været korn, kløvergræs og bælgplanter, og produktionen er rentabel.

Alsidig produktion tilgodeser biodiversiteten

Produktionen på de 10 dyrkbare ha i Yduns Have er allerede meget divers med frugttræer, alsidig grøntsagsproduktion og æglæggende høns i et mobilt hus. Men der skal plantes endnu flere buske og træer, gerne nogle som er kvælstoffikserende for at bidrage til gårdens samlede kvælstofbalance. 

Hester Callaghan og Bjarke Jensen vil plante yderligere læhegn og striber til efteråret
Hester Callaghan og Bjarke Jensen vil plante yderligere læhegn og striber til efteråret. Foto: Irene Brandt

Det hører til, mener Hester Callaghan og Bjarke Jensen, der straks efter overtagelsen plantede de 15 kirsebærtræer og 200 hindbærbuske. Og mere er på tegnebrættet.

“Vi er så småt i gang med at etablere en produktion af østershatte i skoven, og vi udbygger med hyld, stikkelsbær, solbær, brombær og endnu flere frugt- og nøddetræer,” fortæller Bjarke Jensen. 

Nøddetræer og flere bærbuskehegn blev plantet i efteråret 2018, og yderligere læhegn og striber skal plantes i efteråret 2019. Kriterierne for at vælge arter og sorter er, at frugten skal kunne spises, at de er gavnlige for bestøvere, samt at de er tilpasset til de næringsstoffer, som er tilgængelige på gården.

Annonce

Flere artikler fra samme sektion

Mikroplast kan hæmme livet i jorden

Et nyt studie viser, at forurening med mikroplast i jorden kan reducere mængden af orme og leddyr.

15-09-2020 2 minutter Miljø,   Forskning

Mange slags afgrøder giver mere liv i marken

En mosaik af forskellige afgrøder gavner insektlivet i marken og styrker dermed både bestøvning og nyttedyrenes bekæmpelse af skadedyr, konkluderer forskere.

14-09-2020 3 minutter Biodiversitet,   Natur,   Forskning,   Økologisk Landsforening

Blomster bekæmper skadedyr

Blomsterstriber øger den biologiske bekæmpelse af skadedyr i marken med 16 pct. og giver bedre bestøvning af afgrøderne, konkluderer nyt studie.

14-09-2020 3 minutter Natur,   Forskning,   Økologisk Landsforening