Annonce

Annonce

Mejetærsker høster mens den pumper korn over i vogn

De seneste uger er det økologiske korn blevet høstet i rekordhurtigt tempo, og for at sikre tilstrækkelig lagerkapacitet til de kommende års voksende produktion planlægger DLG en kæmpe udvidelse af lagerkapapciteten på den økologiske foderstoffabrik i Skave. Foto: Jakob Brandt

DLG planlægger fordobling af kapaciteten på den økologiske foderstoffabrik i Skave

Selskabet har søgt om miljøgodkendelse af en markant udvidelse af den økologiske foderstoffabrik i Skave.

Under sidste års høst blev DLG taget på sengen, da det væltede ind med økologisk korn i mængder, som selskabet slet ikke havde tilstrækkelig lagerplads til. I år kniber det igen med pladsen. For at tilpasse lagerpladsen til de kommende års voksende mængder af økologisk korn, planlægger DLG en større udvidelse af foderstoffabrikken i Skave.

Det skriver DagbladetRingSkjern.dk på baggrund af en miljøansøgning, som DLG har sendt til kommunen. Heraf fremgår det, at DLG bl.a. har søgt om tilladelse til at opføre fire nye siloer. Det vil vil fordoble den nuværende kapacitet i Skave, hvor selskabet fremstiller alle sine økologiske foderblandinger.

"Vi har for lidt plads til økologiske råvarer til foderblandinger. Og herunder for lidt kapacitet til opbevaring og tørring af korn," siger Vagn Hundebøll, der er vicekoncerndirektør hos DLG, til DagbladetRingSkjern.dk.

Han oplyser, at den årlige produktion af økologiske foder i løbet af fem år er vokset fra ca. cirka 25.000 tons til 150.000 tons, men da byggeplanerne endnu ikke er godkendt af DLGs bestyrelse, ønsker grovvareselskabet ikke at kommentere yderligere på udbygningsplanerne, oplyser kommunikationschef i DLG, Mette Sehested til Økologisk Nu.

Claus Østergaard, plantechef i ØkologiRådgivning Danmark, ser dog flere spændende perspektiver i, at DLG planlægger at udvide anlægget i Skave.

"Det vil formentlig betyde, at DLG bliver i stand til at håndtere flere små partier, så økologerne ikke oplever, at de afleverer specialafgrøder, som bare bliver blandet sammen med en afgrøde, der bliver afregnet til en lavere pris, fordi selskabet ikke har nok siloer til at holde de forskellige afgrøder adskilt," siger Claus Østergaard.

Hidtil har DLG heller ikke været i stand til at håndtere korn, som er gødet med Øgro, der er baseret på kød- og benmel eller svinebørster. Ifølge Mejeriforeningens brancheaftale må den type gødning ikke anvendes til at gødske afgrøder, der anvendes til foder til kvæg.

"Forklaringen fra DLG har været, at selskabet ikke har siloer nok til at holde korn, der er gødet med Øgro, adskilt fra andet korn, men det kan vi håbe, at de får mulighed for efter en udvidelse," siger Claus Østergaard.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud