Annonce

Annonce

Det er vigtigt at sikre sig, at der er græs nok på marken til kvierne. Foto: Irene Brandt-Møller

Dødbidte græsmarker er dyrt på flere fronter

FAGLIGT TALT: Græsset vokser ikke meget fra nu af og resten af sæsonen. Energiindholdet stiger godt nok lidt igen her i efteråret, men væksten er jo som bekendt langt lavere, end i foråret. Husk derfor at få jeres marker til kvierne kigget efter.

Af Birgitte Kjemstrup Høyer, ØkologiRådgivning Danmark

Husk at få jeres marker til kvierne kigget efter. Det er vigtigt af flere grunde: Markens holdbarhed og udbytte, samt kviernes sundhed og deres tilvækst. En dødbidt mark giver udfordringer på alle fire punkter.

Hvis kvierne har gået på marken siden Sankt Hans, er det nu det er tid at skifte mark igen, for at bryde parasitternes livscyklus.

Er det ikke en mulighed, skal man være yderst opmærksom på markens kvalitet.

Begynder der at være mangel på græs mellem vraggræs-tuerne, vil kvierne græsse tættere på klatter og jord, og komme i større kontakt med diverse parasitter, og de har dermed større risiko for at blive alvorligt syge.

Markens udbytte næste år bliver sat langt tilbage, hvis den er gnavet ned til sokkeholderne ved indbinding. Alt efter vinterens forløb, snakker vi et sted mellem 700 og 1.000 FEN, der er tabt i det efterfølgende vækstår.

Samtidig skal kvierne arbejde for føden og vokser derfor ikke som forventet. Du kan derfor risikere at måtte udskyde insemineringen en måned eller to.

Ydermere vil en kvie med lavt energioptag have endnu sværere ved at kæmpe mod en infektion/parasit, da manglende energi påvirker immunforsvaret.

Markens udbytte næste år bliver sat langt tilbage, hvis den er gnavet ned til sokkeholderne ved indbinding. Alt efter vinterens forløb, snakker vi et sted mellem 700 og 1.000 FEN, der er tabt i det efterfølgende vækstår.

Samtidig kan man risikere at få markens bunddække ødelagt og skabe huller til ukrudt såsom enårig rapgræs, der jo ingen produktion af foderenheder har.  Sker det, skal man planlægge efter, at marken skal stå til 1. slæt, så slætgræsset kan lukke af for sollyset, men det er ikke optimalt.

Så få kigget til kviernes mark nu og vær proaktiv. Så er der bedre grundlag for fremtidens resultat hele vejen rundt!

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud