Annonce

Annonce

Rasmus og Hans-Johan i marken

Evalueringen af græsmarken foregår helt nede på mikroniveau. Foto: Irene Brandt-Møller

Bedre dokumentation skal fjerne tvivl om afgræsning

Blandt tilhængerne af holistisk planlagt afgræsning er der ikke tvivl: Systemet leverer på klima, biodiversitet og dyrevelfærd, men skal HPA redde kreaturerne gennem klimaindsatsen, skal der fakta på bordet.

Kreaturerne følger nysgerrigt med i, hvad den lille gruppe tobenede kravler rundt på marken efter, for det er ikke kun regnorme og edderkopper, der udløser begejstring.   

»Her er der både regnormeekskrementer og edderkopper!« 

Rasmus Myrhøj Stengel Hansen sidder på hug på en af Kildegaardens marker omgivet af græssende Herefordkøer med kalve og en enkelt tyr.

Kokasser, artsrigdom for både planter og alt dét, der krible-krabler på marken, bliver registreret. Det samme er tilfældet for dét, som ikke længere kan findes på kløvergræsmarken: Kokasser og plantedele fra sidste år, som regnorme og mikroliv for længst har omsat og inkorporeret i mulden.

Hans-Johan Friis Nielsen, der ejer Kildegaarden sammen med sig ægtefælle, Gitte, har syv ha med græsning til Herefordkreaturerne, og siden han på Madens Folkemøde 2019 hørte et oplæg om holistisk planlagt afgræsning, HPA, har han benyttet denne afgræsningsmetode på sine græsmarker.

»Oplæggene var interessante, men det var slående, at de forskellige oplægsholdere ikke havde bevis for, at HPA rent faktisk lever op til dét, de siger, det gør,« forklarer Hans-Johan Friis og fortsætter:

»Målet i vores produktion er, at dyrene har det så godt som muligt, og at de derfor skal hente alt deres foder på marken. Kan vi nå så langt, er det godt; men samtidig er oksekød ikke velset på grund af klimabelastningen fra kreaturernes metan og CO2-udledning. Vi er derfor interesseret i at kunne dokumentere, hvis vi ved hjælp af HPA kan binde så meget kulstof i græsmarkerne, at produktionens klimabelastningen går i 0 - eller måske endda ender med at være negativ.«

Uddrag fra Rasmus Stengels projektbeskrivelse:

»Vi ved ikke, hvorfor systemet (EHI, red.) ikke bliver anvendt i Danmark, men jeg vil i mit projekt interviewe landmænd om brugen og anvendeligheden af EHI. Derudover vil jeg undersøge, hvad man har gjort i udlandet. Dette videnshul vil bliver udfyldt af tre centrale spørgsmål; Hvordan fungere EHI i Danmark? Er det muligt og forståeligt for landmanden, at benytte systemet? Hvad har man gjort i udlandet? Disse vil blive besvaret med feltanalyser, interviews og et State-of-the-art.«

Rasmus Stengel er ved at afslutte sin uddannelse til skov- og landskabsingeniør på KU’s Skovskole i Nødebo, og efter et års studiepraktik i New Zealand blev hans begyndende interesse for HPA for alvor styrket.

»I USA, Australien og New Zealand, hvor Allan Savorys idéer om HPA er meget udbredte, benytter man to forskellige scoringssystemer, som henholdsvis dokumenterer den kortsigtede, EHI, og den langsigtede, EOV, effekt af HPA. EHI-målsystemet er kun blevet anvendt få gange i Danmark, og målingerne har været udført af eksperter fra udlandet - og er derfor på engelsk. De danske HPA-marker er derfor ikke blevet målt systematisk. I stedet har den enkelte landmand personligt vurderet markernes tilstand uden at gøre systematiske notater om dette,« forklarer Rasmus Stengel.

Hans-Johan Friis etablerede kløvergræsmarken sidste år. Siden har han besluttet sig for at benytte holistisk planlagt afgræsning og samtidig indså flere arter i kløvergræsmarken, der ikke som udgangspunkt er særlig artsrig. I det tidlige forår såede han en urteblanding ud i marken i striber, frøene er spiret, og i takt med at kreaturerne afgræsser marken, vil de nye planter få lys og vokse op gennem kløvergræsset
Hans-Johan Friis etablerede kløvergræsmarken sidste år. Siden har han besluttet sig for at benytte holistisk planlagt afgræsning og samtidig indså flere arter i kløvergræsmarken, der ikke som udgangspunkt er særlig artsrig. I det tidlige forår såede han en urteblanding ud i marken i striber, frøene er spiret, og i takt med at kreaturerne afgræsser marken, vil de nye planter få lys og vokse op gennem kløvergræsset. Foto: Irene Brandt-Møller

Udbredelsen af EHI i Danmark er ikke stor - dels fordi EHI ikke er oversat til dansk, og dels fordi der ikke findes undervisning i systemet.

»Derudover er der måleområder i systemet, som ikke er relevante på vores breddegrader, men det betyder ikke, at der ikke er behov for systematisk at kunne registrere tilstanden på græsgangene i Danmark, og med min bacheloropgave ønsker jeg at skabe viden om EHI i Danmark, oversætte systemet og teste det i samarbejde med interessenter,« siger Rasmus Stengel.

15 parametre

En EHI-måling tager afsæt i 15 parametre på græsgangen:

Økologiske indikatorer

  • Levende kronetags mængde
  • Levende organismer
  • Varmsæsonsgræsser
  • Koldsæsonsgræsser
  • Urter og bælgplanter
  • Træer og buske
  • Kontekstuelt ønskede sjældne arter
  • Kontekstuelt uønskede arter

Egenskab

  • Dødt organisk materiale
  • Inkorporation af dødt organisk materiale
  • Gødningsnedbrydning
  • Barjord
  • Skorpedannelse
  • Vinderosion
  • Vanderosion

Medio maj rejste Rasmus Stengel derfor fra mark til mark, hvor HPA praktiseres, for sammen med landmanden dels at vurdere, om scoringssystemet er så forståeligt, at landmanden efter en introduktion mener, at han selv ville kunne gennemføre scoringen på markerne regelmæssigt - for eksempel hver måned. 

Derudover for at afprøve scoringssystemet i praksis i Danmark med henblik på at justere parametrene i de enkelte områder i tabellen - for eksempel giver det ikke mening at måle på mængden af ’warm season grasses’ i Danmark.

»Tilsvarende vurderer jeg heller ikke, at målinger for antallet af træer og buske samt skorpedannelse i øverste jordlag er relevante under danske forhold,« siger Rasmus Stengel.

Evalueringen tager afsæt i 15 konkrete tilstande på græsgangene, og alt efter, hvor godt græsgangen placeres på scoringslisten, kan den opnå en score fra -150 til +130.

»Under danske forhold vil jeg mene, at den maksimale score er noget mindre, fordi der er parametre, vi ikke kommer til at inddrage,« forklarer Rasmus Stengel.

Viser potentialet

Gennemfører man scoringen regelmæssigt, får man ifølge Rasmus Stengel et godt fingerpeg om, hvad man skal være opmærksom på.

»Skemaet viser jo ret tydeligt, hvor man skal sætte ind, og gennemfører man scoringen regelmæssigt, får man også mulighed for at følge, om ens indsats til gavn for græsgangen bærer frugt,« siger Rasmus Stengel.

Hans-Johan Friis supplerer:

»Det giver god mening at tilpasse værktøjet til danske forhold, for det viser potentialet for både at få større udbytter og mere kulstofbinding på græsgangene.«

I USA er brugen af EOV som langtidsmonitorering af græsgangene grundlaget for et klimaneutralt kvalitetsstempel, og Rasmus Stengel spørger Hans-Johan Friis, om han kan se en fremtid for et lignende kvalitetsmærke i Danmark.

»Helt sikkert.« svarer Hans-Johan Friis og tilføjer:

»Folk er skeptiske over for oksekød, og et officielt stempel på klimaneutralt kød vil derfor være gavnligt for salget af oksekød. Og hvis vi kan bruge EOV til at dokumentere CO2-bindingen på de holistisk afgræssede marker, så skal vi bare i gang.« 

Rasmus Myrhøj Stengel Hansen, t.v., præsenterer evalueringsværktøjet, EHI, fra Savory Institute for Hans-Johan Friis
Rasmus Myrhøj Stengel Hansen, t.v., præsenterer evalueringsværktøjet, EHI, fra Savory Institute for Hans-Johan Friis. Foto: Irene Brandt-Møller

Nogle landmænd kan have behov for at gennemgå resultaterne af scoringen med deres rådgivere, fordi redskabet ikke giver anvisninger på, hvordan en dårlig score skal vendes til en god score.

»Min drøm er, at vi en dag har en afdeling af Savory Institute i Danmark. Der er jo behov for at omsætte instituttets erfaringer til danske forhold. I øjeblikket er der en skandinavisk afdeling, som også dækker Danmark, og når min bacheloropgave er færdig, håber jeg, at de vil kigge på opgaven og vurdere, om den kan blive begyndelsen til et scoringssystem på dansk baseret på danske forhold,« siger Rasmus Stengel.

HOPLA

I 2019 stiftede en række landmænd foreningen HOPLA, som ifølge foreningens vedtægter, blandt andet skal fremskaffe, udbrede og udveksle viden blandt danske landmænd om holistisk planlagt afgræsning. Samtidig vil foreningen arbejde aktivt for at øge kendskabet til holistisk planlagt afgræsnings positive indflydelse på klima og miljø. Michael Kjerkegaard fra Eskelyst ved Vejle er formand for foreningen.

Flere artikler fra samme sektion

Landmand advarer om risikoen ved at eje

LandboUngdom og Økologisk Landsforening samarbejder om inspirationsaftener, hvor medlemmer af LandboUngdom kan møde etablerede landmænd og blive inspireret til selv at starte en produktion.

02-07-2020 5 minutter Uddannelse,   Generationsskifte

Økologisk uddannelse er på konventionelle præmisser

På Kalø Økologisk Landbrugsskole er arbejdet med uddannelsesbekendtgørelsen for landbrugsskoler en daglig udfordring.

02-07-2020 3 minutter Uddannelse

Virus tvang til anderledes tænkning, da skovlandbrug skulle fremvises

I denne tid skal der tænkes anderledes. Det blev der i den grad, da et netværksmøde om skovlandbrug med stor tilslutning blev lavet til et virtuelt møde mellem landmand og konsulenter og dem bag skærmene.

02-07-2020 4 minutter Skovlandbrug