En ko står på en græsmark, mens flokken ligger bag den.

Er køer, der afgræsser store arealer, en del af løsningen eller problemet, når landbruget skal finde løsninger på erhvervets klimabelastning? I dag står landbruget for 25 pct. af CO2-udledningen i Danmark. Alle er enige om, at det er for meget, men ikke om løsningen. Foto: Økologisk Landsforening

Drivhusgassen skal ned i jorden

Kan landbruget gennem øget binding af kulstof i jorden både skabe frugtbar jord og reducere klimaændringerne? Eller skal CO2 helt ned i undergrunden, før det batter? Det strides forskerne om.

Der var både uenighed og bekymring at spore, da forskere diskuterede kulstofbindingen på kvægbrug i Foulum d. 1. oktober.

"De teknologiske landvindinger i landbruget tærer på kulstofopbygningen i jorden, hvilket gør mig bekymret for, om den jord, vi har dyrket siden stenalderen, også er dyrkbar i næste generation," sagde Tommy Dalsgaard fra Institut for Agrobiologi ved Aarhus Universitet.

Han mener dog, at det er muligt at vende udviklingen, så danske landmænd igen begynder at opbygge kulstof i landbrugsjorden. Det vender vi tilbage til.

Tommy Dalsgaard står sammen med Frank Oudshoorn fra Seges bag projektet 'Måling og forbedring af bæredygtig dansk mælkeproduktion med fokus på klima'. Og det var dette projekt, som workshoppen tog udgangspunkt i. 

"Kulstofbindingen har udover at have effekt på klimaet også effekter på andre jordbundsparametre. I 2015 blev der i forbindelse med COP21 taget initiativ til 4 per 1000-initiativet for at gøre det synligt, hvor meget jordens kulstof betyder for både verdens fødevareforsyning og klima," sagde Tommy Dalsgaard. 

Han fortsatte: 

"4 per 1000-initiativet handler om, at forskning viser, at en årlig stigning med 0,4 pct. kulstofbinding i jorden ville kunne stoppe den årlige stigning af CO2 i atmosfæren, som kommer fra mennesker, og dermed bidrage til at forhindre de truende klimaforandringer."

Uenige forskere 

Jørgen E. Olesen, sektionsleder ved Institut for Agroøkologi - Klima og Vand på Aarhus Universitet, er dog ikke enig i, at 0,4 pct. kulstofbinding om året i jorden kan opveje de menneskeskabte CO2-udledninger. 

"Jordens kulstof øges primært gennem højere input af organisk stof. Dette konkurrerer med anden efterspørgsel efter biomasse, for normalt vil vi gerne høste, spise og brænde biomasse. Samtidig er vi udfordret af, at højere temperaturer øger nedbrydningen af kulstof i jorden. En stigning på 1 grad kan reducere det globale kulstofindhold med en mængde CO2, der svarer til 15 pct. af de globale udledninger fra fossil energi. Og min samlede vurdering er, at det sandsynligvis vil være en udfordring blot at fastholde jordens nuværende kulstofindhold," sagde Jørgen E. Olesen.

CO2 skal helt ned i undergrunden 

Hvis ikke binding af kulstof i jorden er løsningen, hvad skal der så ske i landbruget, hvis klimamålene skal opfyldes? Det havde Jørgen E. Olesen et bud på: 

"Vi kan kun nå 2 graders-målet med fjernelse af kulstof fra atmosfæren. Det kan ske ved at opsamle CO2 fra kraftværker og opmagasinere denne i undergrunden suppleret med lagring i vegetationen, ændret fødevareforbrug og ændret brug af landområderne. Spørgsmålet er, om der overhovedet er vilje til at opfylde målsætningen om en maksimal temperaturstigning på 1½ - 2 grader. Det er i hvert fald en stor omlægning, der skal til på en skala, der er ufattelig," sagde Jørgen E. Olesen. 

Han pegede på de muligheder, landbruget har for at binde kulstof i jorden: 

"I stedet for at afbrænde halm, skal planterester tilbage i jorden. Det kan ske enten ved nedmuldning, via husdyrgødning eller som biogas - effekten er stort set den samme ved alle tre metoder. Derudover skal landbruget bruge endnu flere efterafgrøder og etablere flere græsmarker, som øger jordens kulstofindhold; men i praksis er potentialet for øget kulstoflagring på mineraljord meget begrænset - med mindre arealet med græs kan øges betragteligt, hvilket formentligt også vil reducere emissionen af lattergas," sagde Jørgen E. Olesen og tilføjede: 

"Klimaudfordringen kan kun løses, hvis alle virkemidler og omlægninger tages i brug. Øget kulstoflagring i jorden er dermed også et afgørende bidrag til løsningen. Flere græsarealer er værd at tage med - ikke mindst fordi det er et af de steder, hvor det er muligt at skabe synergi til for eksempel kvælstofudvaskningen, for der er en tæt sammenhæng mellem udledning af CO2 og udvaskning af kvælstof: Og vi vil gerne reducere begge dele. Men i de eksisterende landbrugssystemer kan det slet ikke bidrage nok. Dyrkningen af de 50.000 ha lavbundsjorde i Danmark skal også ophøre, samtidig skal landbrugsarealet reduceres yderligere, så der bliver plads til mere skovrejsning, og endelig skal udviklingen af klimaneutrale energikilder kombineres med opsamling af CO2 fra kraftværker, som derefter opmagasineres i undergrunden."

En deltager på workshoppen ville gerne vide, hvor meget der efter Jørgen E. Olesens mening egentlig skal til, hvis fødevareproduktionen skal være CO2-neutral. 

"Det allerstørste potentiale er at lave kød og mælk i laboratorier, så vi slet ikke behøver at holde dyr," svarede Jørgen E. Olesen.

Reduktion på bedriftsniveau 

Mens de første oplægsholdere holdt sig til overordnede landsdækkende og globale initiativer, var det langt mere bedriftsnære aktiviteter, der blev bragt i spil af Økologisk Landsforenings klima- og økologikonsulent, Mette Kronborg: 

"Vi melder os klart under den fane, der handler om, at kulstofbinding i markerne er et klimahandlingsmiddel," sagde Mette Kronborg, som står i spidsen for et projekt, der hjælper mælkeproducenterne til at se mulighederne for klimatiltag på egen bedrift. 

I dag er der ikke et incitament for landmanden til at gøre noget for klimaet.

— Mette Kronborg, klimakonsulent i Økologisk Landsforening

"Vi har fokus på at få landmanden til at reducere klimabelastningen på bedriftsniveau. Landmandens handlinger skal være baseret på viden. Derfor er det vores ypperste opgave at få forskernes viden ud til den enkelte landmand," sagde Mette Kronborg. 

Når hun besøger landmændene, gennemgår hun alle de potentialer, gården har for at reducere klimabelastningen: 

"Vi kigger derfor ikke kun på mulighederne for kulstofbinding i jorden; men det har en høj prioritet - blandt andet fordi det er så oplagt i det økologiske landbrug. Vi tør også gå ad de veje, hvor der endnu ikke ligger videnskabelig dokumentation for virkningen. For eksempel anbefaler vi, at landmanden afgræsser sine marker holistisk, fordi der er sandsynlighed for, at det virker."

Klimakrav til økologien 

Økologisk Landsforening slår i sin klimapolitik til lyd for dyrkningssystemer og sædskifter, der indrettes, så planterne; græs, efterafgrøder, træer og buske trækker kulstof ud fra atmosfæren og lagrer det i jorden. Samtidig arbejder foreningen for en klimagaranti i det danske og europæiske økologiske regelsæt i form af et kulstofbindingskrav i sædskiftet. 

"I dag er der ikke et incitament for landmanden til at gøre noget for klimaet. EU’s landbrugsstøtte kan derfor med fordel ændres fra den passive støtte, den er i dag, til aktiv støtte, der gives til de landbrug, der reducerer klimaaftrykket på deres gård," sagde Mette Kronborg.

Er køer, der afgræsser store arealer, en del af løsningen eller problemet, når landbruget skal finde løsninger på erhvervets klimabelastning? I dag står landbruget for 25 pct. af CO2-udledningen i Danmark. Alle er enige om, at det er for meget, men ikke om løsningen. Det fremgik at en workshop i Foulum 1. oktober. 

Flere artikler fra samme sektion

Her er man ikke i tvivl: Regenerativt landbrug løser flere af økologernes problemer

Det regenerative landbrug, hvor der ikke pløjes, og hvor fokus er på at opbygge humus i jorden, er Økologi Version 2.0, mener man hos gartneriet Markhaven.

14-11-2018 6 minutter Klima & energiNæringsstoffer

Har du et godt tip til dine landmandskolleger?

Har du fundet på noget smart, der letter arbejdet for økologerne i hverdagen, så hjælper Økologisk Landsforening med at dele din idé.

13-11-2018 2 minutter Et godt tipØkologisk Landsforening

Pilekompost kan føre til højere kerneudbytte

Der kommer mere og mere fokus på og interesse for jordens frugtbarhed både i konventionelt og økologisk landbrug.

05-11-2018 4 minutter NæringsstofferFladekompostering