Annonce

Annonce

Efterafgrøde i kornmark

Efterafgrøder i kornmark. Arkivfoto

Efterafgrøder fylder for lidt i landskabet

Efterafgrøder kan mere end blot opsamle overskydende næringsstoffer.

Efterafgrøder bidrager på mange felter. Dels kan de levere jordløsning, de kan bindes kulstof, de kan bidrage med mange næringsstoffer og øge diversiteten i marken.

Det fortalte Annette Vibeke Vestergaard fra Seges, da hun på Jordbundens Dag arrangeret af FRDK, Agrovi, Seges og Økologisk Landsforening præsenterede projektet ’Sund jord - en investering i dyrkningssikkerhed og udbytte’.

»En god efterafgrøde kan opbygge 100-400 kg kulstof pr. ha på et år,« sagde Annette Vibeke Vestergaard;

»Vi skal blive bedre til efterafgrøder. De fylder alt for lidt i landskabet.«

Hun glædede sig over, at meget tyder på, at økologerne fremover vil få lov til at benytte kvælstoffikserende planter i efterafgrødeblandinger.

Sund jord - fem arbejdspakker

  • AP1: Effekt af jordpakning og jordbearbejdning
  • AP2: Forbedring af jordens frugtbarhed
  • AP3: Test af nye analysemetoder
  • AP4: Funktionelle efterafgrøder
  • AP5: CA - Erfaringer og effekter.

»Den næste og ultimative udfordring bliver at udvikle pløjefri økologi. Og vejledningen til denne dyrkningsform er vi på vej med i projektet,« sagde Annette Vibeke Vestergaard.  

Forsøg med reduceret jordbearbejdning viser, at der ikke er signifikant udbytteforskel mellem traditionel etablering og reduceret jordbearbejdning; men til gengæld er der store års- og afgrødevariationer.

På forsøgsmarker i henholdsvis Aulum og Jerslev er jordboende organismer blevet optalt på marker, der er blevet pløjet, har været dyrket med reduceret jordbehandling og CA, cultivating agriculture. 

Optællingerne, der skulle finde indikatorer for frugtbarhed i form af regnorme og smådyr, viste, at der for eksempel i Jerslev blev fundet 117 regnorme pr. kvm i den pløjede mark, mens der blev fundet 203 regnorme pr. kvm på marken, der blev dyrket som CA.

Annette Vibeke Vestergaard.
Annette Vibeke Vestergaard.

»Og det var vel at mærke de store, nyttige regnorme, som kommer dybt ned i jorden, der var flere af på AC-marken,« fortalte Annette Vibeke Vestergaard.

Til gengæld var antallet af springhaler og mider helt ens på de to marker i Jerslev.

Andre undersøgelser, som Annette Vibeke Vestergaard præsenterede, viste, at pløjning er den største trussel mod mykorrhiza. Undersøgelserne blev blandt andet gennemført på en forsøgsmark i Aulum med havre i foråret 2018, hvor CA blev sammenlignet med en pløjet mark. Her var der næsten dobbelt så meget mykorrhiza i CA-marken. 

Et tilsvarende forsøg i Jerslev med vinterbyg i efteråret 2017 viste, at andelen af koloniserede rødder i den pløjede mark stort set var på samme niveau, som på den pløjede mark i Aulum. Til gengæld var der mere end 2,5 gange så mange koloniserede rødder i den mark, der var blevet harvet.

Flere artikler fra samme sektion

Støttepartier vil have stoppet, at statslige midler går til at fremme kødforbruget

Der skal ikke længere bruges offentlige midler på at markedsføre animalske fødevarer gennem landbrugets fonde, hvis det står til regeringens støttepartier.

19-01-2022 2 minutter Politik,   Forbrug

Forskere går i rette med benægtere: Biodiversiteten ér i krise

Et nyt studie har beregnet, at den 6. masseudryddelse sandsynligvis er påbegyndt og er forårsaget af mennesket. Forskerne påviser også, hvordan skeptikere i årevis har forsøgt at skabe tvivl om, hvorvidt der overhovedet ér en biodiversitetskrise.

19-01-2022 5 minutter Biodiversitet,   Forskning

Rasmus Prehn afviser obligatorisk klimamærke

Regeringen undersøger mulighederne for et frivilligt klimamærke på fødevarer, men udelukker, at det kan blive obligatorisk.

19-01-2022 2 minutter Forbrug,   Politik,   Klima