Annonce

Annonce

På Plantekongressen 2020 præsenterede lektor Lars Elsgaard fra Aarhus Universitet de nyeste målinger fra Kvadratnettet. Målingerne viste, at næsten 70 pct. af de målte jorder havde et kulstofindhold på under 2 pct. 5 pct. lå under 0,8 pct., og 60 pct. lå under 1,2 pct. Meget landbrugsjord i Danmark er dermed tæt eller allerede på niveau med kulstofindholdet i en ørken. Foto: Colourbox

Én procent fra at være ørken

Flere steder i Danmark har landbrugsjord et kulstofindhold, der er snublende tæt eller allerede på niveau med kulstofindholdet i en ørken. Det påvirker frugtbarheden.

Kulstofindholdet i landbrugsjorden i Danmark falder og falder - især på de lerede jorder i Østdanmark, hvor kulstofindholdet er faretruende tæt på niveauet i en ørken.

Det er dog en udfordring at øge jordfrugtbarheden, da den afhænger af et samspil mellem flere faktorer.

»Man kan sige, at jorden skal tjene som et godt dyrkningsmedie og sikre en god og bæredygtig fødevareproduktion med minimal miljøpåvirkning og minimalt klimaaftryk og sikre rent drikkevand og jorden skal være et levested for blandt andet insekter og fugle," siger Tove Mariegaard Pedersens, der er cand. scient. i biologi og ansat i Seges Økologi Innovation.

»Jordens frugtbarhed er en kobling af god jordbiologi -fysik og -kemi, i et komplekst samspil. Mikrolivet i jorden har brug for tilførsel af organisk stof og fungerer som en motor – eller det man kan kalde jordens mikrobiom. Kulstofindholdet i jorden er vigtigt for jordstruktur, luftskifte og evne til at holde på vand og næringsstoffer, og så har det en klimamæssig betydning i forhold til at lagre kulstof,« fortsætter hun.

Erik Kristensen, økologirådgiver i ØkologiRådgivning Danmark, har supplerende bud på, hvordan jordfrugtbarheden kan forbedres:

»Mineralerne eksisterer bundet i rigelige mængder. Bakterierne giver plads for hinanden, så de er ikke problemet. Men resten af fødekæden skal genopfindes. Svampene, der binder det hele sammen og transporterer vand og næring, og mikrodyrene, hvis ekskrementer udgør selve udbyttet, skal tilbage til jorden.«

Men uenighederne melder sig allerede, når definitionen på en god jord skal tilvejebringes. Landskonsulent Annette Vibeke Vestergaard fra Seges præsenterede på Jordens Dag sidste år følgende beskrivelse af den optimale overjord: 45 pct. mineraljord, 5 pct. humus, 25 pct. vand og 25 pct. luft.

Ifølge geolog Erling Fundal kan en god jord kan måles på en række karakteristika:

Vandindhold: 19,8 pct. pyrogasindhold: 4,67 pct., karbonindhold: 5,09 pct., humificeringsindex: 0,92, totalt organisk indhold: 9,75 pct. som samlet bliver til et beregnet humusindhold på 9,7 pct.

I betragtning af at kulstoffet udgør knap 60 pct. af humus, opererer Fundal altså med et kulstofindhold, der er ca. dobbelt så stort, som Annette Vibeke Vestergaard opererer med.

Denne uenighed er blot en ud af rigtig mange, og det eneste, der er 100 pct. enighed om, er, at vi ved alt, alt for lidt. Landbrugsjord i bred forstand er uhyre kompleks. Det er både biologi, fysik og kemi, som styrer aktiviteterne og kvaliteten af landbrugsjorden.

Mikroliv bliver til kulstof

En lang række forskningsprojekter arbejder sig bid for bid ind på mere viden om landbrugsjorden. Af og til dukker der virkelig opsigtsvækkende nye resultater op, som for eksempel Kallenbach et al., der i 2016 påviste, at kulstof i jorden ikke dannes af de sidste rester af svært nedbrydeligt organisk plantemateriale.

Alle planterester omsættes i jorden af svampe (de mest effektive), smådyr og mikroorganismer. Det stabile organiske materiale, der findes i jorden som humus, er i stedet resterne af de svampe og mikroorganismer, som har nedbrudt plantedelene. Det betyder, at hvis man gerne vil have et højt kulstofindhold i sin jord, så er det en rigtig god idé at dyrke svampe og mikroorganismer på sin landbrugsjord.

Og hvis man har glemt, hvorfor det er godt at have meget kulstof i sin jord, så er her 10 gode grunde, som planterådgiver Michael Tersbøl fra ØkologiRådgivning Danmark er ophavsmand til:

Lavt kulstofindhold betyder:

  • Jorden får dårlig struktur - især lerjord, der bliver knoldet

  • Svær at bearbejde - lille tidsvindue og meget energikrævende

  • Afdræner sent - kortere vækstsæson

  • Afgrøder står under vand

  • Mindre robust over for mekanisk påvirkning

  • Mindre robust over for vejret, som stadig bliver mere ekstremt

  • Frigiver ikke næringsstoffer

  • Holder ikke på næringsstoffer

  • Mindre jordliv og omsætning af tilført organisk materiale

  • Givere lavere og ustabile udbytter.

Der er med andre ord rigtig mange gode grunde til at opbygge kulstof på sin jord. Men kigger man på, hvordan landbrugsjorden i dag behandles - også i det økologiske landbrug - så er der rigtig meget jord, som udsættes for en behandling, som snarere brænder kulstof af i stedet for at bygge det op.

På Plantekongressen 2020 præsenterede lektor Lars Elsgaard fra Aarhus Universitet de nyeste målinger fra Kvadratnettet. Målingerne viste, at næsten 70 pct. af de målte jorder havde et kulstofindhold på under 2 pct.. 5 pct. lå under 0,8 pct., og 60 pct. lå under 1,2 pct. Meget landbrugsjord i Danmark er dermed snublende tæt eller allerede på niveau med kulstofindholdet i en ørken.

Mens vi venter

Man kan måske forsvare landbruget med, at den eksakte viden, der er tilgængelig, ikke er særlig stor; men mens vi venter på, at der rådes bod på dette - hvilket kan tage både 10 og 20 år - er der faktisk enighed om en række virkemidler, som kan gavne kulstofopbygningen i landbrugsjorden.

Først og fremmest skal man forstå svampene i jorden. Det ideelle forhold mellem svampe og bakterier i en god landbrugsjord er 1:1; men på grund af blandt andet hyppig jordbearbejdning vil der ofte være en overvægt af bakterier i landbrugsjorden, så forholdet mellem bakterier og svampe i stedet er 100:1.

De svampe, der samarbejder med afgrøderne, danner mykorrhiza, som betyder svamperod, og er en symbiose mellem specialiserede jordsvampe og planters rødder, hvor en svamps mycelium (netværk af svampetråde) vokser sammen med plantens rødder.

På Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmarks, FRDK, hjemmeside beskrives denne symbiose således:

"Det kan enten ske ved, at svampetrådene trænger helt ind i plantens rodceller, hvor de danner forgrenede strukturer kaldet arbuskler (kaldet arbuskulær mykorrhiza, AMS eller endomykorrhiza), som er den mest udbredte mykorrhiza. Disse svampe har samarbejde med ca. 80 pct. af alle arter af landplanter. Ektomykorrhiza er en anden type, hvor svampetrådene ikke trænger helt ind i plantens rodceller, men kun trænger ind imellem de yderste celler i roden. Mykorrhiza-symbiose opstod for mere end 450 millioner år siden og har været meget betydende for landplanternes udvikling. Symbiosen er naturlig forekommende og er et normalt livsvilkår for mange planter. Symbiosen findes dog for eksempel ikke i kålfamilien, der udover kål også omfatter raps og sennep."

Samme sted kan man også læse, hvad der gør skade på mykorrhiza:

"Jordbearbejdning har en negativ effekt på svampenetværket. En renbestand af planter fra kålfamilien, hvor der fra rødderne blive udskilt glucosinolater, skader ikke kun mykorrhiza men også mange andre gavnlige jordorganismer. Fungicider og svovlsprøjtninger kan reducere de gavnlige jordsvampe, ligesom det er vist, at glyphosat kan reducere mykorrhizaens vitalitet. Bar jord eliminerer mulighed for at opretholde mykorrhizaens vitalitet. Kompakt jord vil mindske luftskiftet, og som alle andre organismer, der ånder, har mykorrhiza brug for et godt luftskifte."

Frygten for ukrudtet

Katelyn Solbakk fra det norske firma Mikroliv.no har i et tidligere interview med Økologisk Landbrug givet flere anbefalinger til en kulstofvenlig markdrift:

»Vi kan reducere landbrugets påvirkning på jordens økosystem ved at reducere hyppigheden og intensiteten af jordbearbejdningen ved hjælp af efterafgrøder og sædskifte og ved at tilføre kompost, kompost-te og andre produkter og metoder, der fremmer sund mikrobiel aktivitet og understøtter jorden som et økosystem,« sagde han til Økologisk Landbrug.

Mange økologiske landmænd er dog ikke tilbøjelige til at parkere ploven, striglen, radrenseren, kvik op-harven mm., da de frygter, at ukrudtet vil blive en udfordring i deres marker, hvis de ikke længere kan jordbearbejde i stor dybde.

Katlyn Solbakk har imidlertid en opmuntrende kommentar til denne frygt:

»Forholdet mellem svampe og bakterier er en indikation på, hvilken type jordøkosystem der er tale om, og ser ud til at korrespondere med den økologiske succession i en eller anden grad. Økosystemer i en tidlig successionsfase (for eksempel arealer med hyppig stress og forstyrrelse - såsom landbrugsdrift), ser ud til at understøtte pionerarter (banebrydende arter), som har en kort livscyklus, som koloniserer, gror og reproducerer hurtigt såsom bakterier (og i større skala ukrudt).«

Med andre ord: Ukrudtsproblemet vil løse sig selv, i takt med at forholdet mellem bakterier og svampe stabiliseres omkring 1:1 i landbrugsjorden, hvilket der også findes eksempler på i inspirationskataloget ’Alternative innovative dyrkningssystemer i landbruget’, som Økologisk Landsforening har udgivet i projektet af samme navn.

I kataloget fortæller Arne Juel Jensen, som er økologisk landmand med 32 ha plus 10 ha, der er forpagtet, om sit pløjefri landbrug ved Nyrup på Sjælland.

Arne Juel Jensen har i fire år undladt at pløje forud for etableringen af afgrøder. I stedet har han harvet med en Pøttinger harve med efterharve/trykruller i 10-12 cm’s dybde. Arne Juel Jensen mener, at efterharven er afgørende for det gode resultat. Han har ikke oplevet yderligere ukrudtsproblemer, efter han har skippet ploven. Tværtimod oplever han, at kvik er forsvundet.

Flere artikler fra samme sektion

Claus Hein: Vi er på vej i den rigtige retning

Frilands direktør glæder sig over, at selskabet kom ud af året med skindet på næsen trods flere uforudsete udfordringer.

24-11-2020 2 minutter

Fremgang for Friland trods coronakrise

Omsætningen hos Danish Crown-datterselskabet Friland voksede med 4,4 pct. til 859 mio. kr., og økologien stod for 84 pct. af salget i et regnskabsår med mange uforudsete udfordringer.

24-11-2020 5 minutter

Landbrugsorganisationer ser vidt forskelligt på regeringens klimaudspil

Regeringens skattereform mangler grøn vilje, mener Økologisk Landsforening. Omvendt er Landbrug & Fødevarer lettet over, at regeringen ikke indfører en bred CO2-afgift.

23-11-2020 6 minutter Klima,   Politik