Annonce

Annonce

Rundvisning i marken

ØkologiRådgivning Danmark vil med en ny erfagruppe skabe et forum for unge landmænd, hvor de kan diskutere med ligesindede. Arkivfoto. Foto: Irene Brandt-Møller.

Erfagruppe skal udvide unge økologers netværk

ØkologiRådgivning Danmark er på vej med en erfagruppe, der har til formål at udvide unge økologers faglige og sociale netværk.

Det kan være svært at etablere og begå sig som ung landbruger, men et stærkt netværk er ofte en stor hjælp. Det oplever rådgiverne fra ØkologiRådgivning Danmark i hvert fald af og til. Derfor kommer de nu med deres bud på en måde at samle de unge i et netværk.

Det sker i form af en ny erfagruppe for unge landmænd, ansatte i landbruget og andre interesserede. Overordnet ønsker de at diskutere faglige emner og samtidig drøfte, hvordan det er at være ung i erhvervet.

”Idéen er, at det skal være lige så meget en social gruppe som en faglig gruppe. Vi vil gerne skabe et socialt netværk, der er fagligt funderet,” fortæller planterådgiver Mads Juul, som sammen med to kollegaer står for den nye erfagruppe.

De tre unge rådgivere håber at skabe et forum, hvor de unge økologer kan sparre med ligesindede. Tilsammen bidrager de desuden selv med en bred viden om bl.a. kvæg, grovfoder og planteavl.

Emner og mødetidspunkter bliver endeligt besluttet sammen med deltagerne, men Mads Juul peger eksempelvis på etablering som et af flere oplagte emner.

”Vi har oplevet, at det kan være svært at etablere sig. Den efterhånden største udfordring er at få finansiering på plads, så her kunne det være oplagt at samle erfaringer om finansieringsmuligheder. Ved andre faglige emner er målet også at kunne samle erfaringer - gerne på tværs af driftsgrene,” siger han.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud