Annonce

Annonce

Annonce

Ungtyrene går i halmdybstrøelse i staldene på avlsgården, indtil de i foråret sendes til slagtning ved Friland Food.

Foto: Irene Brandt-Møller

Erfaring, sund fornuft og viden skaber økologisk balance i demonstrationslandbrug

I 15 år har Karsten Kjærgaard arbejdet for at udvikle økologisk landbrug på Livø, og de senere år er han blevet mere opmærksom på, at klimaet også skal tages med i ligningen.

Den lille vinterfærge pløjer sig igennem Limfjorden fra Rønbjerg med kurs mod den nye havn på Livø. Kølvandet langs skibets sider vendes, som et plovblad vender jorden, og i gråvejret over fjorden lyser kølvandet hvidt og brunt, mens skibets fart forplanter sig i små bølger agterude. 

Og måske en dag i nær fremtid er færgen den eneste, der pløjer i området, for på Livø, som ejes af Naturstyrelsen, er der nye tider på vej i demonstrationslandbruget på øen. 

Det fortæller Karsten Kjærgaard, da han tager imod i havnen på Livø. Han er sammen med sin ægtefælle, Bente Qvist Kjærgaard, bosat her, hvor han er ansat af Naturstyrelsen til at drive øens økologiske landbrug.

»Jeg er så gammel i gårde, at jeg kan se, hvordan landbruget har udviklet sig i en retning, hvor dét, der foregår på markerne, ikke er hensigtsmæssigt. Landbruget i Danmark er i dag årsag til, at der tabes kulstof i jorden og til jorderosion i stigende omfang. Vi skal i gang med at dyrke landbruget på en radikal anden måde,« siger Karsten Kjærgaard.

Landbruget på Limfjordsøen blev allerede omlagt til økologisk produktion i 1991, og siden 2005 har Karsten Kjærgaard stået i spidsen for denne del af øens drift, og samtidig udviklet det økologiske landbrug, der drives som demonstrationslandbrug.

»Jeg vil gerne være med til at bevise, at vi her på øen, hvor en fjerdedel af arealet er agerjord, kan dyrke sunde fødevarer og samtidig være med til at understøtte og bevare alle øens naturtyper og -værdier,« siger Karsten Kjærgaard og fortsætter:

»Og siden vi tog over i 2005 er debatten om biodiversitet og klima vokset, og vi arbejder for at vise, at vi både kan producere sunde fødevarer og bevare biodiversiteten og gennem forbedrede arbejdsgange også binde kulstof i jorden, for jeg tror ikke på, at klimaproblemerne skal løses kun ved hjælp af teknologiske løsninger. Løsningen er derimod biologisk.«

Ca. 1/3 af øens areal er dækket af skov. Og i en del af egeskoven græsser køerne, så blandt andet ahorn kan holdes nede.
Ca. 1/3 af øens areal er dækket af skov. Og i en del af egeskoven græsser køerne, så blandt andet ahorn kan holdes nede.. Foto: Irene Brandt-Møller

På vestre side af vejen fra havnen til avlsgården er oversvømmede strand-enge, og oven for strandengen er der en lysende grøn mark med en vinterafgrøde. Til højre for vejen er der et overdrev, som er afgrænset af et buskads, hvor mirabellerne allerede blomstrer, skønt kalenderen siger, der er februar og vinter. 

Om et par måneder vil avlsgårdens kreaturer blive lukket på græs på overdrevet, og i løbet af sommeren vil de blive flyttet fra overdrev til eng, fra eng til strandeng, fra strandeng til skov og til sidst, når de sidste turister er taget hjem igen, fra skov til hede.

»Kreaturerne er jo fantastiske til at holde overdrev, enge og hede fri for opvækst, fordi de takket være deres fire maver faktisk er i stand til at fordøje ligninholdige plantedele, og i skoven kan de holde opvæksten af ahorn nede, så egetræerne ikke skygges væk,« fortæller Karsten Kjærgaard.

Og selvom det er februar, er det tydeligt, at diversiteten af planter på overdrevet er stort. Ikke mindst vidner de mange tørre blomsterstande om overdrevets blomsterflor sidste sommer.

»Vi overvejer at flytte hegnsgrænsen her på overdrevet helt ud til vejen i et stykke tid, for derefter at flytte hegnet tilbage igen. Det giver en dynamik, som måske vil påvirke plantesammensætningen på arealet,« forklarer Karsten Kjærgård.

Luftfotoet øverst viser, hvor høj agro-diversiteten på Livø er.
Luftfotoet øverst viser, hvor høj agro-diversiteten på Livø er.

Byen på Livø består mestendels af bygninger, der i sin tid blev opført, efter professor Keller i 1911 købte Livø og de følgende 50 år anvendte Livø som internat for åndssvage og ofte kriminelle mænd. Avlsgården blev dog opført i 1872, og den karakteristiske lyd fra fanggitteret afslører, at vi nu er fremme ved gården, hvorfra Karsten Kjærgaard driver øens landbrug.

At jagte høje udbytter af afgrøder med lav værdi er en rigtig dårlig idé på en lille ø, hvor alt skal sejles til og fra. I stedet satses der på afgrøder, som har moderate udbytter; men som til gengæld holder en god salgspris. 

Landbruget på Livø

Landbruget på Livø blev i 1991 omlagt til økologisk drift, og det er således et af de ældste økologisk omlagte landbrug i Danmark. Driften af det økologiske landbrug er desuden tilrettelagt som et økologisk demonstrationslandbrug. Afgrøderne er skiltet i marken, og der gives rundvisninger i landbruget og formidles viden om de gamle kornarter og -sorter for øens gæster, skoler og uddannelsesinstitutioner.

Der er igennem de seneste årtier – i samarbejde med Mølleriet Aurion – testet flere gamle kulturkorn. Blandt andet var Livø et af de første steder i Danmark, hvor der blev eksperimenteret med at dyrke økologisk spelt. Der er ligeledes opformeret sorter af rug og havre. Med udgangspunkt i erfaringer fra Livø er danske landmænd nu gået i gang med at dyrke disse opformerede afgrøder.

De nævnte forsøgsdyrkninger har nu ført til, at der er udviklet en kommerciel dansk produktion af quinoa og boghvede i Danmark.

Demonstrationslandbruget på øen er en unik demonstration af, hvordan landbrug kan udvikles i pagt med naturen ved et nøje balanceret samspil mellem produktion af højværdiafgrøder, græssende dyr og øens rige naturindhold. Landbruget på Livø bidrager til at skabe nye, unikke produkter i dansk planteavl. Derudover udvikling af flere specialiserede højværdiafgrøder, en gastronomisk mangfoldighed samt formidling af disse. Samtidig understøttes og udvikles naturarealernes naturværdier, så disse lever op til EU’s Natura2000målsætninger.

KILDE: NATURSTYRELSEN FOLDER: DET ØKOLOGISKE LANDBRUG PÅ LIVØ

Af samme grund er det også hensigtsmæssigt, at Karsten Kjærgaard tager de økologiske principper alvorligt. Balancen mellem avlsgårdens husdyrhold med 55 årskøer af racen Aberdeen Angus og gårdens planteavl er så god, at gården er selvforsynende med foder til dyrene og gødning til markerne. Og hvis gården kan få træflis fra øens vedproduktion til at fungere som strøelse til dyrene, kan gården også ad åre være selvforsynende på dette område.

»Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke skal tære på kulstoffet i agerjorden, for gør vi det, har næste generation ikke noget at leve af. Desværre har landbruget på verdensplan allerede reduceret jordens kulstofindhold markant,« siger Karsten Kjærgaard.

I bestræbelserne på at vende udviklingen og sikre en bedre kulstofbinding i omdriftjorden på øen, er Karsten Kjærgaard i gang med at omlægge den normale markdrift med kontinuerlig pløjning til regenerativt landbrug baseret på reduceret jordbearbejdning.

»I de senere år er pløjedybden blevet reduceret år for år, og sidste år nøjedes vi med en 12 cm skrælpløjning. Efterafgrøderne fladekomposterer vi på marken, og jeg håber, vi en dag kan klare os helt uden ploven,« siger Karsten Kjærgaard.

Markplanen for det økologiske landbrug på Livø i 2019
Markplanen for det økologiske landbrug på Livø i 2019. Kilde: Naturstyrelsen

Uden for avlsgården er to køresiloer fyldt til randen med dybstrøelse fra gårdens to stalde, hvor ungdyrene går i halmdybstrøelse og køerne i flisdybstrøelse. Den største stak er netop blevet blandet af dybstrøelsen fra de to stalde og kompost fra husholdningerne på Livø, og temperaturen nærmer sig nu de 55 grader, som er det maksimale, hvis mikrolivet i stakken skal overleve komposteringen. Og det skal det, ifølge Karsten Kjærgaard.

»Vi vil ikke have temperaturen så højt op, at alt mikroliv i bunken forsvinder. Tværtimod vil vi meget gerne have det med ud på markerne, så mikroorganismerne kan hjælpe planterne med at optage flere næringsstoffer. Af samme grund henter vi også en smule muld fra løvskoven, som vi poder komposten med, i forsøget på at opbygge mykorrhiza på agerjorden,« forklarer Karsten Kjærgaard.

Han er meget bevidst om, at en lang række af de tiltag, han i dag arbejder med på det økologiske demonstrationslandbrug, rækker ud over, hvad det økologiske regelsæt foreskriver.

»Den viden, vi har i dag, og hensynet til, hvad der er moralsk rigtigt at gøre, rækker for mig ud over regelsættet for økologisk landbrug. I dag er mange faktisk bekendt med, at det for eksempel slet ikke er nødvendigt at gøde så meget, som man gør. Jeg synes, det er vigtigt, at vi bruger både den sunde fornuft og den viden, vi har,« siger Karsten Kjærgaard.

Siden 2005 har Karsten Kjærgaard haft ansvaret for det økologiske landbrug på Livø, og gennem årene har han udviklet landbruget i overensstemmelse med de økologiske principper
Siden 2005 har Karsten Kjærgaard haft ansvaret for det økologiske landbrug på Livø, og gennem årene har han udviklet landbruget i overensstemmelse med de økologiske principper. Foto: Irene Brandt-Møller

Hvert år sælges ca. 65 dyr fra gårdens kvægbesætning, og slagtekalvene sælges via Friland Food til Meyers kantiner. Kornproduktionen sælges til Aurion og Irma, som har en Livø-serie i sit sortiment.

Men selvom avlsgårdens produkter omsættes gennem faste kanaler, har Karsten Kjærgaard også oplevet, at disse ikke nødvendigvis er stabile, og på denne baggrund er han ikke i tvivl om, at ligesom teknologi ikke er løsningen på klimaproblemerne, så er markedet det heller ikke.

»Det er tvivlsomt, at markedskræfterne bliver i stand til at reducere miljø- og klimabelastningen i forbindelse med fødevareproduktionen – det skal der politikere bevæbnet med sund fornuft til,« konkluderer Karsten Kjærgaard.

Blomster på Livø

Livø kan bryste sig af omkring 700 arter af blomsterplanter, nogle af dem er sjældne. Skovene er flere steder gennemskåret af bække og grøfter, og alle steder, hvor der er tilstrækkelig fugtighed, finder man mosebunke, sideskærm, vandkarse, bidende pileurt og akselblomstret star.

I skovens bund er der hvide anemoner, dunet steffensurt, skov-springklap og hjertebladet lund-fladstjerne. Livøs østkyst nord og syd for havnen er præget af en strandvoldslette med strandoverdrev.

Mod nord består strandengene hovedsageligt af strandvolde af småsten, grus og sand, som er bevoksede med græsser, blomstrende planter og buske. Her finder man den sjældne, smukke plante strandhornskulpe, der er i familie med valmue. Her vokser også havtorn, Jomfru Marias sengehalm og porse, mens man i de lavere områder mellem voldene finder siv og græsser.

Mod syd går strandengene over i engdrag, hvor man kan finde sjældne planter som vårpotentil og strandlimurt. Tæt ved stranden kan man finde strandkål, der står som store blålilla vækster.

KILDE: NATURSTYRELSEN

Flere artikler fra samme sektion

EU: Sagen er bøf – også når den er vegetarisk

Ifølge et flertal i EU-Parlamentet skal ord som burger og pølse ikke være forbeholdt kødprodukter.

23-10-2020 3 minutter Plantebaserede fødevarer,   EU

Fresh.Land får bæredygtighedspris

I forbindelse med den danske udgave af 'Green Impact Week' som slutter fredag, har Fresh.Land fået bæredygtighedsprisen i kategorien 'Fødevarer og Landbrug'.

23-10-2020 2 minutter Bæredygtighed,   Frugt bær & grønt

Tilskudsordning giver rødt kort til grønne fisk

Både Dansk Akvakultur og Økologisk Landsforening kritiserer ny tilskudsordning til den hjemlige fiskeproduktion, som er målrettet store intensive produktionsanlæg og ikke levner plads til økologien.

23-10-2020 7 minutter Tilskud