Annonce

Annonce

Annonce

Får i marken

God appetit i ny fold. Efterlad 40-60 pct., så kommer græsset bedre i gang til næste gang. Foto: Uffe Worm

Fårene på Svanholm Gods græsser holistisk på 4. år

KRONIK: De dødbidte marker blomstrer op, og dyrene bliver sundere.

Af Ekstern skribent
29. oktober 2019, 16:09
Læsetid: 3 minutter

Af: Uffe Worm, fåreavler på Svanholm Gods


Selvfølgeligt koster det: mere hegning og flytning af dyr og vandkar. Gevinsten er heldigvis synlig: Græsvæksten på overdrevet bliver tættere og mere varieret. Foderudnyttelsen bliver bedre, og dyrene sundere. 

Med den holistiske praksis stimuleres naturens mangfoldighed, også til at fremme kulstofbindingen i jorden. Det eminente sammenspil mellem græssende dyr og planter fremmer humusdannelsen og forbedrer jordens vandholdningsevne.

I de seneste 15 år har jeg avlet systematisk på resistens mod indvoldsparasitter i fåreholdet med godt resultat. Med introduktionen af holistisk planlagt afgræsning er ormekurene gjort unødvendige. Sådan ser det i hvert fald ud de seneste par år. At der er parasitter til stede, kan jeg se i gødningsprøverne, men ikke på et sygdomsfremkaldende niveau. Tilvæksten er god og ingen tegn på syge dyr.

Parasitter er en af de sværeste plager at styre i fåreholdet. Ingen år er ens, men helt sikkert får lammene orm, hvis vi bare lader stå til. Ofte med mange dødsfald til følge. En ormekur svarer dog til at tisse i bukserne.

Uffe Worm, Svanholm
Uffe Worm, Svanholm. Foto: Uffe Worm

Hovedprincipperne i holistisk afgræsning er:

  • Mange dyr sammen i kort tid. Det aktiverer jordbiologien. Foldene skal være en størrelse, så de bliver afgræsset jævnt og resten trampet ned.
  • Dyrene flyttes ofte til renere folde (tre-fem dage i hver fold). Så bliver genvæksten ikke bidt af, før rødderne er gendannet.
  • Mange folde, så græsset har genskabt bladmassen, og rodnettet og dyrene ikke returnerer til et højt smittetryk. Alt efter årstiden er det fra tre til ni uger.
  • Græsset efterlades i pæn højde: gerne syv-otte cm. Parasitternes larver kravler som regel ikke højere op end fem cm, hvor de lægger sig i bladskeden. Det er helt fint at efterlade 40-50 pct. af bladmassen. Det fremmer den efterfølgende vækst.
  • Det er en fordel at veksle mellem får og andre dyrearter som køer og heste, der ikke er vært for de samme parasitter.
  • Styrk dyrenes immunsystem ved at sørge for godt huld og rolig håndtering.
  • Med en alsidig grønsvær, hvor der indgår tanninholdige planter (det kan f.eks. være cikorie og kællingetand) modarbejdes mange parasitter. Tanninen forhindrer parasitterne i at sætte sig på løbe- og tarmvæg.
  • Udvælg dyrene ud fra deres resistens over for parasitter. Først og fremmest ved at sortere de mest følsomme dyr fra. Et sådant avlsarbejde sker organiseret på de britiske øer, i Australien og New Zealand.
  • I yderste nødstilfælde kan man bruge ormekur. Det er nemt at vinde slaget og tabe krigen. Dyrenes immunsystem går i stå, mens kemikalierne virker, mange andre mikroorganismer i fordøjelsessystemet bliver også dræbt, mikrolivet i jorden påvirkes negativt af medicinresterne i gødningen. Kort sagt: Ormemedicin er giftig for omgivelserne.

Flere artikler fra samme sektion

500.000 hektar dansk græs kan erstatte soja-import

Dansk græs kan i fremtiden levere det foderprotein, som landbruget i dag importerer i form af soja. Det vil være godt for miljøet både her og der.

27-05-2020 2 minutter Bæredygtighed,   Foder,   Planteavl

Dansk hamp kan få en vigtig rolle i fremtiden, men et problem lurer

I fremtiden kan tekstil-, byggematerialer og emballage være lavet bæredygtigt af dansk hamp. Der dog en væsentlig udfordring.

27-05-2020 2 minutter Bæredygtighed,   Emballage,   Planteavl

»Vi skal passe på i et effektivt landbrug, at vi ikke glemmer naturen«

Michael Nielsens vestjyske bedrift er et godt eksempel på, hvordan man kan balancere mælkeproduktion og sikre gode vilkår for agerlandets vilde plante- og dyreliv.

27-05-2020 6 minutter Natur,   Biodiversitet