Annonce

Annonce

Torsten Wetche med kollegaer i marken

Torsten Wetche, Hvanstrup (midt) fortæller sine økologiske kvægkolleger om bedriftens Feed no Food strategi. Foto: Iben A. Christiansen

Feed no Food - udført i praksis

Det lyder simpelt, når Torsten Wetche fortæller om sin Feed no Food strategi, og måske er det også det, det er. En simpel måde at tænke landbrug på, hvor alle dele har samme målsætning: at maksimere fødevareproduktionen pr. hektar.

Af Ekstern skribent
01. oktober 2019, 11:48
Læsetid: 4 minutter

Af: Iben Alber Christiansen

De gode diskussioner om kreaturernes essentielle roller i en helhedsorienteret produktion stod næsten i kø, da Økologisk Landsforenings mælke- og kødudvalg tidligere på måneden inviterede til åbent hus og debat hos Torsten Wetche i Farsø. For på Hvanstrup bliver der tænkt godt og grundigt over tingenes sammenhæng, og det kan ikke andet end inspirere alle andre til nye tanker om fremtidens økologiske landbrug.

Vi har for mange husdyr

Det kan lyde simpelt, når man hører Torsten Wetche fortælle om sin Feed no Food strategi, hvor alt har sin plads i et sirligt system med samme målsætning: at maksimere fødevareproduktionen pr. arealenhed. I praksis giver det sig udslag i, at der på Hvanstrup er 100 malkekøer, selv om der sagtens kunne være 250. Med blot 100 køer er det nemlig muligt at brødføde op mod tre gange så mange mennesker på samme areal.

I et velfungerende økologisk sædskifte bør 25-30 pct. af det dyrkede areal ligge i kløvergræs, og det skal man tilpasse antallet af dyr efter, forklarer Torsten Wetche.

Feed no Food

Feed no food betyder i Torsten Wetches praksis, at køerne ikke fodres med produkter, som kan spises af mennesker. På Hvanstrup betyder det, at køerne fodres udelukkende med græs og græsmarksprodukter – i begrænset mængde også rodfrugtaffald for at undgå spild – dog under hensyn til stivelsesindholdet, da målet er en mælk med så højt et indhold af umættede fedtsyrer som muligt. Det opnås bedst ved kun at fodre med græsprodukter - drøvtyggernes mest naturlige foder.

»Ud fra et klimasynspunkt har vi nok for mange drøvtyggere i Danmark, men det er en overfortolkning at aflive alle køerne, for vi har behov for deres drøvtyggerfunktion,« siger han og uddyber:

»Der skal være det antal kreaturer, der skal til for at omsætte det græs, der er i engene og i planteproduktionen for at sikre et sundt sædskifte.

Foruden den tilpassede husdyrproduktion er målsætningen på gården, at 20 pct. af ejendommens arealer skal være naturarealer, hvilket yderligere vil styrke gårdens klimaprofil og bæredygtighed.

Sundere mælk fra græsmarker

Der er også andre fordele ved kun at lade køerne leve af græs. Fedtsyresammensætningen i mælken ændrer sig med flere Omega 3 fedtsyrer. Mælken fra Hvanstrup markedsføres da også som græsmælk og sælges til en høj pris i Coops butikker. I og med at der dyrkes mange kartofler til chips på ejendommen, ville det være nærliggende at fodre kartoffel-affaldet til køerne, og det ville måske også resultere i en højere mælkeydelse, men fordi det er en vigtig parameter at opnå det højere Omega 3-indhold i mælken, er det ikke en mulighed.

Gør det, der giver mening

Både i 2012 og i 2016 har Torsten Wetche fået lavet en klimahandlingsplan. Herefter er der lavet en række tiltag med tanke på bedre energioptimering men også altid med tanke på, at det skal give mening at forklare tiltagene for andre.

Klimakonsulent Mette Kronborg, Økologisk Landsforening, supplerer:

»Klimamæssigt er der mange håndtag at skrue på, og de fleste giver ikke kun mening for klimaet men også i produktionen, for eksempel fokus på kælvningsalder, hvor gamle dyrene bliver, og hvor meget opdræt man har behov for. Et nyt redskab er på vej, som bedre kan beregne effekten af klimatiltag, for der er mange diskussioner om kvaliteten af de tal, vi arbejder med.«

I debatten var der bred enighed om, at det er vigtigt ikke at fokusere ensidigt på klima, men også at se helhedsorienteret på landbrugsproduktionen, herunder biodiversitet.

»Hvis man gør det, der giver mening og er intuitivt, så kan folk også godt forstå det. Det bør vi som økologer gøre meget mere,« siger Torsten Wetche.

Regler for Thises Græsmælk

  • Køerne skal på græs i sommerhalvåret, dag og nat i minimum tre måneder.
  • Ko og kalv går sammen 3–5 døgn efter kælvningen.Kalvene må ikke gå i enkeltbokse.
  • Kalvene skal have mælk i de første fire måneder.
  • Kalvene må ikke frasælges, før de er to måneder gamle, og de skal fortsat opdrættes økologisk.
  • Køer og kalve sikres 40 pct. mere plads end krævet i det økologiske regelsæt.

Vil du vide mere:

På Økologi-Kongres 19 præsenteres den nyeste forskning på området sammen med råd og læringer fra erfagrupper med netop mere græs i græsfodring som omdrejningspunkt.

Læs mere på okologi-kongres.dk

Iben A. Christiansen er kvægkonsulent i Økologisk Landsforening.

Flere artikler fra samme sektion

Afklaring nærmer sig efter usikkerhed om aflivning af dyr på marken

KOMMENTAR: Der er udsigt til, at praksis med at aflive dyr på marken, inden de transporteres til slagteri, kan fortsætte.

15-10-2019 3 minutter ØkologireglerPolitik

Kløvergræsmarken til vinter

En stor del af dine græsmarker skal også være i topform som græsmarker næste år, derfor er det vigtigt, at de bliver trimmet her i efteråret.

11-10-2019 3 minutter Fagligt talt

Avlsmål for en økologisk malkeko er ikke lige om hjørnet

Der er brug for mere viden om de økonomiske værdier på de enkelte fedtsyrer, mener avlsforening, som endnu ikke er klar til at lade avlsmål for fedtsyresammensætningen vægte højere end for eksempel ydelsen.

10-10-2019 5 minutter Kvæg