Annonce

Annonce

I 2019 var Bent Rasmussen også taler ved en velbesøgt debat på Naturmødet i Hirtshals. I år var der på grund af samfundsnedlukningen ikke muligt at gennemføre Naturmødet som planlagt. I stedet blev mødet afviklet virtuelt - dels som korte naturtalks produceret af DR, og dels som videodebatter via internettet.

Fem ting du skal vide om livet på marken

Selvom man dyrker landbrugsjord, kan man sagtens skabe plads til et mangfoldigt dyre- og insektliv. Men det kræver, at man giver naturen lov. Bent Rasmussen fortæller i én af otte naturtalks fra Naturmødet, som DR har produceret, hvad han selv har gjort.

»Jeg hedder Bent Rasmussen og er biolog. Jeg arbejder som konsulent ved Økologisk Landsforening,« sådan møder vi Bent Rasmussen i de allerførste sekunder af naturtalken: Fem ting, du skal vide om livet i marken.

Bent Rasmussen er én af i alt otte natureksperter, som i forbindelse med Naturmødet 2020, der i år blev afviklet virtuelt, i korte videoer, som er tilgængelige på dr.dk, fortæller om deres viden.

Naturtalken er optaget på Bent Rasmussen slægtsgård, Rydalsgaard, der ligger ved Kare øst for Randers Fjord. Gården er på 50 ha, og her driver Bent Rasmussen økologisk landbrug baseret på en Angusbesætning med lidt over 20 moderdyr.

Kreaturerne afgræsser gårdens naturarealer, det er rigkær, eng og overdrev, som kreaturerne afgræsser, på en måde som fremmer de planter, Bent Rasmussen gerne vil have til at gro der.

»Hvis min naturinteresse skal symboliseres gennem én art, så må det være agerhønen. En lille hønsefugl, der er fuldstændig knyttet til det dyrkede landbrugsland som levested. Man kan sige, at den er en indikatorart for, hvordan naturtilstanden i landbruget er - det vil sige, er landbrugsdriften i balance med naturen, har du agerhøns på marken, men er der ubalance, har du ingen,« forklarer Bent Rasmussen siddende på en træstub foran et opdyrket kulturlandskab, hvor Randers Fjord og fjordens vestbred skimtes i det fjerne.

For det landbrugsøkosystem, Bent Rasmussen interesserer sig for, vil en yderligere intensivering være en katastrofe. For agerhønen er intensivering af driften problemet og ikke løsningen, konstaterer Bent Rasmussen.

Det, der sker, er, at vi får nogle kæmpestore dyrkningsflader, som stort set er tomme for liv. Især om sommeren, hvor der faktisk burde være allermest liv.

— Bent Rasmussen

»Jeg er rigtig glad for at få lov til at fortælle lidt om mit syn på natur og landbrug. For jeg bliver ærligt talt ret provokeret af, at folk snakker om, at vi bare skal intensivere fødevareproduktionen på de arealer, vi dyrker, så får vi råd til at tage flere andre arealer ud til natur,« fortæller han og uddyber:

»Selvom man kan dyrke flere afgrøder i den intensive del af landbruget, end jeg kan på mine marker, så er det ikke ensbetydende med, at der bliver taget mere hensyn til naturen i landbrugslandskabet - tværtimod. Det, der sker, er, at markerne bliver større og større, afgrøderne mere ensformige og arealerne mellem markerne, markveje, markskel og små levende hegn, de bliver både færre og mindre. Det, der sker, er, at vi får nogle kæmpestore dyrkningsflader, som stort set er tomme for liv. Især om sommeren, hvor der faktisk burde være allermest liv.«

Nøglen til mere liv bor i krattet

Når der er mange landskabselementer, får man mere liv, og der er mange flere arter til stede, lyder budskabet i naturtalken fra Bent Rasmussen, mens han foran kameraet går på en markvej langs et læhegn.

Budskabet er klart og tydeligt: Der skal være landskabselementer mellem markerne, og jo bredere og mere diverse, des bedre. Blandt andet fordi insekterne overlever i landskabselementerne om vinteren, og herfra myldrer de ud i markerne, når foråret kommer.

»Man kan skjule sig i træerne, man kan overvintre i græsdiget, man kan komme ud og få varmen på markvejen, og det eneste man mangler, det er, at man har en markflade, hvor man kan gå ud og få sin mad og yngle om sommeren,« fortæller Bent Rasmussen. Han understreger her vigtigheden af at skabe en sund jord, fordi det er forudsætningen for både naturen og landbruget.

»Mikrolivet i jorden hjælper med at omsætte plantedele, de hjælper med at opbygge kulstof i jorden, og de hjælper med at opbygge kvælstof i jorden. Det giver et godt udgangspunkt for både markens afgrøder og den tilhørende fødekæde, og fordi vi som økologer ikke bruger kemi i vores dyrkning, ser vi meget mere liv i og omkring markerne.”

De arter, som er en del af landbrugsøkosystemet, er meget almindelige arter; men siden intensiveringen af landbrugsdriften begyndte, har vi mistet fra 50 og helt op til 80 pct. af individerne af nogle af arterne.

»Tidligere var der almindelige arter i agerlandet - for eksempel haren, stæren, lærken og agerhønen, men faktisk er nogle af disse arter i dag så truede, at de er kommet på rødlisten over truede arter i Danmark,« fortæller Bent Rasmussen.

Naturen forsvinder hurtigt

På Bent Rasmussens jord er der vandhuller og ellesump, og han har taget kameraholdet med ned i sumpen, og mens han går rundt og viser, hvor uglen bygger redde i gamle udhulede træer, sender han endnu et budskab afsted til seerne:

»Det allervigtigste er, at vi passer på den natur, vi allerede har. Den har været mange år om at udvikle sig til det, den er, og den kommer ikke bare tilbage igen, hvis vi ødelægger den. Derfor skal vi beskytte den, vi skal pleje den, og dér, hvor vi kan, skal vi udvide den,« fortæller Bent Rasmussen.

Kreaturerne er en vigtig medspiller i dette arbejde.

»Vi udnytter køerne til at lave mere natur. Dels græsser de enge og overdrev, og dels med at udvide naturarealet, ved at lade dem afgræsse nye arealer om efteråret, så de kan medvirke til at sprede frø gennem deres gødning. Kokasserne er også vigtige kilder til biodiversitet i marken og på naturarealerne, fordi mikrolivet og insekterne finder næring i dem, og så kommer stærene og roder op i dem,« fortæller Bent Rasmussen.

For Bent Rasmussen handler det om at bruge de naturlige processer i landbruget. Og at arbejde med naturen i stedet for imod naturen.

»Her på gården forsøger vi at drive et landbrug i balance. Vi producerer det, som naturen bestemmer, vi skal, og vores opgave er at få mest muligt ud af disse rammer,« siger Bent Rasmussen.

”Hvis vi forestiller os, at vi mennesker slet ikke blandede os, så var produktionen fuldstændig bestemt af fotosyntesen. Det vil sige, at det er solens energi, og det er jordens indhold af vand og næringsstoffer, der bestemmer, hvor mange planter der vokser på et areal. Det er derfor fuldstændigt afgørende, hvordan vi mennesker vælger at blande os i dette system. Landbrugets formål er at producere fødevarer til mennesker, ikke at redde naturen. Men vi skal producere vores fødevarer på en måde, så vi ikke samtidig sætter et negativt aftryk på naturen. Selvfølgelig kan man ikke undgå at sætte et aftryk, og selvfølgelig redder vi ikke de sjældne arter med landbrug; men vi kan undlade at ødelægge mere natur end vi allerede har ødelagt,« lyder det sidste budskab fra Bent Rasmussen i Naturtalken.

Naturtalken kan ses her.

Flere artikler fra samme sektion

Landmand advarer om risikoen ved at eje

LandboUngdom og Økologisk Landsforening samarbejder om inspirationsaftener, hvor medlemmer af LandboUngdom kan møde etablerede landmænd og blive inspireret til selv at starte en produktion.

02-07-2020 5 minutter Uddannelse,   Generationsskifte

Økologisk uddannelse er på konventionelle præmisser

På Kalø Økologisk Landbrugsskole er arbejdet med uddannelsesbekendtgørelsen for landbrugsskoler en daglig udfordring.

02-07-2020 3 minutter Uddannelse

Virus tvang til anderledes tænkning, da skovlandbrug skulle fremvises

I denne tid skal der tænkes anderledes. Det blev der i den grad, da et netværksmøde om skovlandbrug med stor tilslutning blev lavet til et virtuelt møde mellem landmand og konsulenter og dem bag skærmene.

02-07-2020 4 minutter Skovlandbrug