Annonce

Annonce

Et biogasanlæg på en mark.

Nye biogasanlæg er på vej i Danmark, men økologirådgiver Michael Tersbøl forventer, at udbygningen af nye anlæg vil ske i et langsommere tempo efter 2021 grundet en politisk aftale. Genrefoto: Colourbox

Flere næringsstoffer er på vej til økologerne

Nye biogasanlæg skal sikre flere næringsstoffer til økologerne. Et nyt anlæg er på vej på Sjælland.

Der er en håndsrækning på vej mod de økologer, der har brug for næringsstoffer fra økologiske kilder.

Daka Denmark A/S er nemlig i gang med projektet Øgro Bio, der skal producere organisk gødning til det økologiske landbrug. Det fortalte Peter Dammegaard, der er market manager i Daka Denmark A/S, på den nylige Agromek-messe i Herning.

"Vi skal sikre økologerne en vigtig kilde af bæredygtig fosfor og øvrige næringsstoffer," sagde Peter Dammegaard, som også erkendte, at Daka Denmark A/S er sent ude med en løsning, men tilføjede:

"Vi håber at kunne lære af andres fejl."

Manglen på næringsstoffer er særligt et problem i det østlige Danmark, hvor de økologiske landmænd primært har planteavl, mens dem vestpå har den animalske produktion og dermed også bedre adgang til husdyrgødning. I økologien har man i flere år arbejdet på at udfase brugen af konventionel gylle, men målet kan kun nås, hvis der er tilstrækkeligt med næringsstoffer fra økologiske kilder.

Dakas anlæg vil blive opført på Sjælland, og når det er i fuld drift omkring 2020, forventes det at kunne levere 130.000 ton digestat hvert år svarende til mellem 6.500-9.500 nye hektar eller en bedre forsyning til de eksisterende.

Digestatens NPK-forhold vil være på 6:1:2 og vil være i flydende form med et tørstofindhold på ca. 5 pct. som salte og en meget lille fiberandel.

Dakas kommende anlæg ventes at kunne levere 130.000 ton digestat hvert år, fortalte Peter Dammegaard, der er market manager i Daka Denmark A/S. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Alle restprodukter, der håndteres, er på bilag 1 i økologiforordningen, og Daka vil desuden anvende en teknologi, som i forbehandlingen fjerner plast fra restprodukterne.

Peter Dammegaard mener dog ikke, at teknologien er i stand til at fjerne mikroplast, som efterhånden er en væsentlig kilde til plastforurening i naturen, men samtidig kun er sparsomt belyst af videnskaben.

Flere anlæg er på vej

Det er ikke kun Daka, der er på vej med en kilde til økologiske næringsstoffer. Efter Peter Dammegaards oplæg kunne Frank Rosager fra Biogasbranchen fortælle, at der er økologiske linjer på vej i en række konventionelle biogasanlæg. 

Trods det vil der ifølge ham fortsat være udfordringer med at skaffe næringsstoffer nok, såfremt udviklingen fortsætter med et voksende økologisk areal og dermed et større behov for næringsstoffer.

Michael Tersbøl fra ØkologiRådgivning Danmark vurderer, at der med den nuværende udbygning om tre år vil være mindst 15 anlæg rundt om i Danmark, som kan levere delvis økologisk biomasse til økologiske landmænd. 

Ifølge ham ser det dog ud til, at udbygningen af biogasanlæg i Danmark vil ske i et langsommere tempo efter 2021. Årsagen er, at Folketinget har vedtaget, at al biogasproduktion efter 2021 skal i en udbudsrunde, der bliver strammere reguleret end hidtil.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud