Annonce

Annonce

Annonce

Færdig kompost

Efter blot 10 uger i milen er løgskaller og pileflis forvandlet til sort, velomsat kompost til jordforbedring. Foto: Marendine Krainert Ladegaard

Flis og frasorterede løg skal tilbage til jorden

Gartneriet Månsson har gang i et pilotprojekt, hvor biomasser fra gårdens gartneri og hønsehold komposteres og føres tilbage til jorden for at øge dens frugtbarhed.

Grøntsagsproduktionen på virksomheden Månsson i Brande er intensiv med hyppig jordbearbejdning, der ’slider’ på jorden. Et nyt tiltag i 2019 er at producere jordforbedrende kompost af bedriftens overskydende biomasser for at give kulstof tilbage til jorden. Det fortæller konsulent Dorrit Andersen, da hun viser 35 økologiske landmænd rundt ifm. en markvandring om innovative landbrugssystemer i december:

»I virkeligheden har vi ikke så meget grøntsagsaffald mere. Dels fordi vi kun høster det, vi skal bruge, og lader resten blive i marken, dels fordi det rene grønsagsaffald bliver afgasset i vores nybyggede biogasanlæg. Det, der er tilbage, er biomasser primært fra løgproduktionen, som biogasanlægget ikke kan modtage, fordi der kan være jord og sten i materialet. Det komposterer vi sammen med for eksempel halm fra kartoffelkuler og flis fra vores 85 hektar hønsegårde, der er plantet til med pil og poppel.«

Alle biomasser blandes i en stor bunke og sættes op i miler, som vendes med en Backhus milevender indkøbt brugt i Tyskland. Efter blot 10 uger er biomasserne omsat til en stabil, ensartet, sort og lugtfri muld. Kompostproduktionen er stadig under udvikling, men allerede nu står det klart, at pileflis er en god ingrediens, der giver en velomsat og ensartet kompost.

Næste step er at teste og beslutte hvor og hvornår, komposten skal spredes. Da en del af biomassen er affaldsløg, er det vigtigt at sikre, at komposten ikke udgør en smitterisiko i kommende kulturer.

Kompost og biogasanlæg er led i en større samlet strategi, der kort kan sammenfattes med ordene økologi, sund jord, biodiversitet, synergi mellem æg- og grøntsagsproduktion på flere områder samt større selvforsyning.

»Biogasanlægget gør os selvforsynende med gødning, og da vi har fået mere jord, kan vi øge arealet med kløvergræs til gødning fra 70 til 250 ha næste år. Komposten er stadig et pilotprojekt, og vi ved ikke, hvor det ender, men vi har lyst til det, vi har biomasserne, og vi vil gerne føre mere kulstof tilbage til jorden og på den måde holde bedre på næringsstofferne,« fortæller Dorrit Andersen.

Månsson har i år anvendt afgasset gylle til grøntsagerne med gode resultater. Biogasgyllen giver en mere ensartet produktion og en højere skæreprocent.

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.

Flere artikler fra samme sektion

500.000 hektar dansk græs kan erstatte soja-import

Dansk græs kan i fremtiden levere det foderprotein, som landbruget i dag importerer i form af soja. Det vil være godt for miljøet både her og der.

27-05-2020 2 minutter Bæredygtighed,   Foder,   Planteavl

Dansk hamp kan få en vigtig rolle i fremtiden, men et problem lurer

I fremtiden kan tekstil-, byggematerialer og emballage være lavet bæredygtigt af dansk hamp. Der dog en væsentlig udfordring.

27-05-2020 2 minutter Bæredygtighed,   Emballage,   Planteavl

»Vi skal passe på i et effektivt landbrug, at vi ikke glemmer naturen«

Michael Nielsens vestjyske bedrift er et godt eksempel på, hvordan man kan balancere mælkeproduktion og sikre gode vilkår for agerlandets vilde plante- og dyreliv.

27-05-2020 6 minutter Natur,   Biodiversitet