Rita Buttenschøn, seniorrådgiver ved KU, mødte op på konferencen med en poster, der fortalte, at helårsgræsning ikke altid er det bedste for naturen. I stedet anbefaler hun, at naturen med års mellemrum afbrændes af hensyn til biodiversiteten

Rita Buttenschøn, seniorrådgiver ved KU, mødte op på konferencen med en poster, der fortalte, at helårsgræsning ikke altid er det bedste for naturen. I stedet anbefaler hun, at naturen med års mellemrum afbrændes af hensyn til biodiversiteten. Foto: Irene Brandt

Forsker: Brænd naturen af

Helårsgræsning ikke altid er det bedste for naturen, mener en forsker, som på en konference om naturpleje anbefalede, at naturen med års mellemrum afbrændes af hensyn til biodiversiteten.

"Vi vil gerne det gode liv på landet. Derfor vil vi også gerne være med til at lave en planlægning for naturen, som sikrer, at naturen plejes til gavn for biodiversiteten, turismen, friluftslivet, bosætningen, klimaet og landbrugets investeringssikkerhed," sagde formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune, Jens Christian Golding (S), på konferencen om Moderne naturforvaltning, som Institut for Geo-videnskab og Naturforvaltning (IGN) ved Københavns Universitet var vært for i slutningen af september.


Jens Christian Golding har imidlertid erfaret, at liden tue kan vælte stort læs: 

"Vi har oplevet, hvordan et naturprojekt, som både Danmarks Naturfredningsforening, Seges, LandboNord og Jammerbugt Kommune bakkede op om, ikke blev gennemført. En lokal landmand ønskede at etablere en sø i et vådt område på sin jord, og alle parter var enige om, at projektet var godt for både naturen og landbruget," fortalte Jens Christian Golding og fortsatte: 

"Kommunen betalte for en hydrologisk forundersøgelse, lavede dispensation til anlæg af sø og omlægning af grøft, samt ansøgte om opsætning af hegn til udvidet græsningsareal på ejendommen. Landmanden ville stille et areal til rådighed for en offentlig p-plads og til opsætning af infotavle og bord-bænkesæt; men i høringsfasen ender det med, at Miljø- og Fødevare-klagenævnet stadfæster en klage fra Dansk Botanisk Forening. Så nu pløjer landmanden igen arealet."

Vi skal tage naturbeskyttelsesloven op til revision. Jeg taler ikke for, at vi skal afskaffe §3-beskyttelsen, men for at man laver plads til mere natur i landbruget, uden at denne natur straks bliver til beskyttet natur.

— Niels Christian Golding, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune (S)

Blandt andet på baggrund af denne episode er det Jens Christian Goldings erfaring, at landmændene er tilbageholdende med at give naturen plads på deres ejendom, fordi de er bange for, at arealet vokser ind i en §3-beskyttelse. 

"Vi skal tage naturbeskyttelsesloven op til revision. Jeg taler ikke for, at vi skal afskaffe §3-beskyttelsen, men for at man laver plads til mere natur i landbruget, uden at denne natur straks bliver til beskyttet natur," sagde Niels Christian Golding. 

Erstatning for tab af jord 

Camilla Lerbjerg Thomsen fra LandboNord fortalte på konferencen om et projekt, hvor 7,3 ha landbrugsjord var blevet omlagt til natur. Projektet var kommet i stand med støtte fra Den Dansk Naturfond, som støttede projektet med 1,5 mio. kr., hvoraf cirka halvdelen blev brugt til udbetaling af erstatning for tab af landbrugsjord til lodsejeren. 

"Erstatningen til lodsejeren er vigtig, når der skal etableres ny natur, for der står også en bank i den anden ende, og den siger ikke bare ’ja’ til at lave natur på landbrugsjord," fortalte Camilla Lerbjerg Thomsen. 

Arealet, som blev omlagt, ligger i Hjørring Kommune og er en del af et større naturområde med indlandsklitter. Agerjorden er nu omdannet til lave indlandsklitter, overdrev, eng og lavvandede søer. Formålet med indsatsen er blandt andet at tilgodese to arter, som lever i området: Sommerfuglen Kommabredpande, der er rødlistet, og løgfrøen, som er på bilag IV. 

"For at genetablere naturen på arealet har vi lavet assisteret spredning af planter fra de nærliggende indlandsklitter. I foråret blev krybende pil indplantet på en del af arealet, og her i efteråret indsamler vi frø fra blandt andet smalbladet høgeurt, sandstar, musevikke og blåhat, som spredes på en del af det nye areal. Det område, hvor vi ikke har lavet assisteret spredning, fungerer som referenceområde med naturlig tilgroning," fortalte Camilla Lerbjerg Thomsen. 

Arealet skal afgræsses, og frem til 2012 vil projektet blive monitoreret for at følge, om målsætningen for indsatsen opfyldes. Stordriftsfordele På Læsø er cirka 1/3 af øen dækket af Natura 2000, hvoraf langt den største del er strandeng og hede. 

Naturstyrelsen ejer en del af disse arealer, men derudover er der mere end 130 lodsejere, og arealerne er opdelt i lange, smalle matrikler. Naturmæssigt er arealerne sammenhængende, men de mange lodsejere gør plejen til en udfordring. Derudover er arealerne svære at pleje mekanisk på grund af mange engmyretuer. Det er dog lykkedes at starte en rentabel naturpleje op takket være etableringen af en græsningsforening. 

Sådan blev græsningsforening etableret

På konferencen om Moderne naturforvaltning fortalte Henning Johansen fra græsningsforeningen og Jesper Blom-Hansen fra Naturstyrelsen om etableringen af foreningen. Strandenge var groet til. De er nu ryddet. Også andre områder var under tilgroning og værdifuld natur på vej til at forsvinde. Begge områder bliver nu afgræsset, som de blev det i gamle dage: Kreaturer, heste og får i stort antal er lukket på græs og plejer både strandeng og lynghede, hvorfra de også fjerner nye skud fra træer. 

Projektet har også ryddet invasive nåletræer, og invasive arter som rynket rose og vadegræs er under bekæmpelse. Der er skabt sammenhæng mellem fragmenterede arealer, så naturen har fået mere plads til at udfolde sig. 

På mange arealer vil dyrene ikke kunne holde de mest aggressive arter nede, og den ønskede natur udebliver. Derfor skal helårsgræsning suppleres med afbrænding af naturen med regelmæssige mellemrum til gavn for de lyskrævende arter.

— Rita Buttenschøn, forsker ved Institut for Geo-videnskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet

Græsningsforeningen forpagter arealer af foreningens medlemmer, og foreningen hjemtager alle de tilskud, arealerne oppebærer. 1.400 kr. pr. ha af tilskudet tilfalder foreningen. Resten udbetales til lodsejerne. Eksterne dyreholdere betales 750 kr. pr. ha. I dag drifter foreningen 2.500 ha, hvoraf 1.900 ha er tilskudsberettigede. 

Helårsgræsning - ikke altid godt 

Helårsgræsning er blevet et mantra i naturplejen, men på konferencen præsenterede forsker og seniorrådgiver Rita Buttenschøn fra IGN en poster med et helt andet budskab: Langsigtede forsøg med ekstensiv græsning tyder på, at lavt voksende, lyskrævende arter forsvinder til fordel for hurtigvoksenden, konkurrencestærke arter med tab af biodiversitet til følge, lød beskeden på posteren. 

Ifølge Rita Buttenschøn er problemet blandt andet den øgede ophobning af næringsstoffer, hvis de arealer, man ønsker at pleje med helårsgræsning, har været landbrugsjord i en længere årrække. 

"På mange arealer vil dyrene ikke kunne holde de mest aggressive arter nede, og den ønskede natur udebliver. Derfor skal helårsgræsning suppleres med afbrænding af naturen med regelmæssige mellemrum til gavn for de lyskrævende arter," sagde Rita Buttenschøn.

Flere artikler fra samme sektion

Her er man ikke i tvivl: Regenerativt landbrug løser flere af økologernes problemer

Det regenerative landbrug, hvor der ikke pløjes, og hvor fokus er på at opbygge humus i jorden, er Økologi Version 2.0, mener man hos gartneriet Markhaven.

14-11-2018 6 minutter Klima & energiNæringsstoffer

Har du et godt tip til dine landmandskolleger?

Har du fundet på noget smart, der letter arbejdet for økologerne i hverdagen, så hjælper Økologisk Landsforening med at dele din idé.

13-11-2018 2 minutter Et godt tipØkologisk Landsforening

Pilekompost kan føre til højere kerneudbytte

Der kommer mere og mere fokus på og interesse for jordens frugtbarhed både i konventionelt og økologisk landbrug.

05-11-2018 4 minutter NæringsstofferFladekompostering